Her kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
HPV-vaccinen forebygger de fleste tilfælde af livmoderhalskræft, forstadier til livmoderhalskræft og andre mere sjældnere kræftformer. HPV-vaccinen har siden 2009 været en del af børnevaccinationsprogrammet.
Tilslutningen til HPV-vaccination er faldet i Danmark de seneste år. Den faldende tilslutning hænger i høj grad sammen med den debat, der har været om HPV-vaccinen i medierne. Debatten har gjort mange forældre i tvivl om, hvorvidt de vil lade deres datter vaccinere mod HPV. Derfor har Kræftens Bekæmpelse i en spørgeskemaundersøgelse kortlagt forældres holdning til HPV-vaccination, samt hvad der ligger til grund for denne holdning.
I forbindelse med at tilslutningen til HPV-vaccination er faldet i Danmark de seneste år, præsenterer Kræftens Bekæmpelse i denne rapport fra 2016 resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse, der har til formål at kortlægge forældres holdning til HPV-vaccination.
Undersøgelsen kortlægger, hvad der ligger til grund for forældrenes holdning – både blandt modstandere, tvivlere og ikke-tvivlere af HPV-vaccinen.
98 pct. af forældrene i alle tre grupper har hørt i medierne om de formodede bivirkninger.
Kræftens Bekæmpelse
Undersøgelsen bekræfter, at mange forældre er i tvivl, om de vil lade deres datter HPV-vaccinere. Forældrenes tvivl skyldes hovedsageligt den debat, der har været i medierne om formodede bivirkninger af HPV-vaccinen. Mange forældre har ikke tiltro til, at vaccinen er sikker og gennemtestet og har ikke tiltro til myndighedernes udmelding om vaccinens sikkerhed og effekt.
Undersøgelsen viser også, at modstanderne og tvivlerne i højere grad end ikke-tvivlerne tror, at de formodede bivirkninger faktisk er bivirkninger af HPV-vaccinen, og at HPV-vaccinen har mange flere bivirkninger end andre vacciner.
Undersøgelsen viser desuden, at tvivlere og modstandere i højere grad end ikke-tvivlere får deres information om HPV-vaccinen fra uautoriserede kilder, f.eks. fra venner og sociale medier, hvilket sandsynligvis er en del af forklaringen på de forskellige holdninger til blandt andet de formodede bivirkninger og vaccinens sikkerhed og effekt.
De tvivlende forældre angiver, at de har behov for mere information om formodede bivirkninger af HPV-vaccinen, mere afklaring af, hvad de syge piger fejler og generelt mere information om HPV-vaccinen, inden de træffer en endelig beslutning om, hvorvidt de vil lade deres datter HPV-vaccinere. Desuden tyder undersøgelsen på, at de tvivlende forældre har behov for mere information fra autoriserede kilder.
Spørgeskemaundersøgelsen er foretaget i Danmark i 2016, og der indgår 1.053 respondenter. Respondenterne er repræsentative for forældre, der har kendskab til HPV-vaccinen, og som har døtre i alderen 10-13 år.
Sidst ændret: 01.07.2016
Kræftens Bekæmpelse
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17