Gå til sygdomsliste

Klinisk anvendelse af Patient Reported Outcome Measures – en evalueringsrapport

01-02-2016
Kræftens Bekæmpelse står bag udviklingen af HELBREDSbarometeret, som er en model for systematisk brug af patientrapporterede oplysninger. Ti kræftafdelinger har i en periode på to år afprøvet modellen. Rapporten præsenterer evalueringen af implementeringsprocessen såvel som den konkrete model.
Tablet

Kræftens Bekæmpelse udvikler og afprøver PROM-model

Kræftens Bekæmpelse arbejder for at styrke patientens stemme og fremme viden om, hvordan patienters vurderinger af eget helbred og livskvalitet – også kaldet Patient Reported Outcome Measures (PROM) – kan anvendes til at forbedre kvaliteten af kræftbehandlingen i Danmark.

Som led i arbejdet har Kræftens Bekæmpelse i perioden 2013-2015 været med til at udvikle og afprøve en model for, hvordan anvendelse af PROM kan bidrage til at forbedre behandlingskvaliteten og til at opfølgningsforløb styres efter kræftpatienternes ønsker og behov for kontakt til hospitalet.

I det to-årige projekt er udviklet en web-baseret model for anvendelse af PROM i klinisk praksis, som er testet på ti hospitalsafdelinger. Yderligere er der i projektet udviklet og afprøvet to sygdomsspecifikke spørgeskemaer til måling af PROM på kræftpatienter: et for lungekræftpatienter og et for prostatakræftpatienter.

Klinisk anvendelse af Patient Reported Outcome Measures

Evalueringen er konkret baseret på ti undersøgelsesspørgsmål, der belyser hvorvidt og hvordan den testede model har positiv indvirkning på den organisatoriske, tekniske, kliniske og patientoplevede kvalitet.

Det er hensigten, at evalueringens resultater og anbefalinger kan bruges i det regionale arbejde med at udvikle modeller for rutinemæssig brug af PRO såvel som til inspiration for ledere, læger, sygeplejersker, der lokalt ønsker at arbejde med systematisk patientinddragelse og brug af PRO. 

Klinisk anvendelse af Patient Reported Outcome Measures

Evaluering af fire aspekter af kvalitet

Samlet set vurderes det, at projektet for klinisk anvendelse af PROM har været en succes og har skabt en række gode resultater. Endelig vurderes det, at anvendelse af PROM i projektet har medført positive virkninger i forhold til den organisatoriske, den kliniske, den tekniske og den patientoplevede kvalitet.

Evalueringen peger på følgende resultater ved systematisk anvendelse af PROM
  • Klinikere får et hurtigt overblik over patienters selvvurderede helbredsstatus og livskvalitet over tid og dermed et bedre overblik over patienters samlede forløb.
  • Klinikere kan anvende PROM som klinisk beslutningsstøtte til proaktivt at vurdere behovet for at foretage ændringer i den planlagte behandling.
  • Kommunikationen mellem kliniker og patient forbedres ved, at samtalen målrettes patientens primære bivirkninger, symptomer og problemer, og at både klinikere og patienter kan have lettere ved at tale om følsomme emner, om hvordan patient og eventuelt pårørende er påvirket psykisk eller seksuelt af sygdom og behandling.
  • For nogle patienter kan besvarelse af spørgeskemaet betyde, at de er bedre forberedt til samtalen, kan huske problemer bedre, har større indsigt i egen sygdom og symptomer og er mere aktive i eget forløb.
  • Teknologien er enkel at anvende for både klinikere og patienter.
  • 80 % ambulante konsultationer kan erstattes af telefonkonsultationer eller brevsvar hos prostatakræftpatienter i ambulant opfølgning efter operation (telePROM), hvilket svarer til en potentiel økonomisk besparelse på 59 %.
  • Prostatakræftpatienter i forløb med telePROM er tilfredse med den hjælp og kontakt, de har med hospitalet, og nogle patienter undgår transporttid til hospitalet.
HELBREDSbarometeret

I projektet har Kræftens Bekæmpelse udviklet og afprøvet to sygdomsspecifikke spørgeskemaer til måling af PROM på kræftpatienter. Med HELBREDSbarometeret skal patienter med prostatakræft eller lungekræft løbende rapportere om deres eget helbred med det formål at skræddersy behandlingen, så den passer til den enkelte patient. 

HELBREDSbarometeret prostatakræft

HELBREDSbarometeret lungekræft

Drivkræfter og barrierer for implementering af PROM
I evalueringen er det blandt andet undersøgt, hvilke drivkræfter og barrierer, som ledere og klinikere har oplevet som betydende for optimal implementering af PROM?

Drivkræfter for implementering af PROM
  • At ledelsen tydeligt formidler formål og vision for projektet, så både læger og sygeplejersker motiveres til at integrere brugen af PROM i klinisk praksis
  • At ledelsen i samarbejde med tovholdere ændrer klinikeres holdning til projektet og tilgangen til inddragelse af patienter
  • At ledelsen og tovholdere har kontinuerligt fokus på fremdrift, styring og opfølgning på projektet
  • At tovholdere er ildsjæle, der fungerer som indpiskere for kollegaer og patienter
  • At ledelse og tovholdere (hovedsageligt læger) statuerer et positivt eksempel
  • At klinikerne tager ansvar for at udvikle og implementere projektet
  • At klinikerne oplever, at de har opbakning og ressourcer til implementering
  • At læger og sygeplejersker samarbejder om implementering og beslutter opgavedeling
  • At klinikerne (på tværs af faggrupper) oplever tilstrækkeligt stort udbytte af at anvende PROM
  • At AmbuFlex er integreret i afdelingens elektroniske patientjournalsystem
Barrierer for implementering af PROM
  • At ledelsen ikke udviser interesse for projektet
  • At klinikerne oplever, at formålet med PROM er uklart
  • At klinikerne ikke er motiverede for ændring af eksisterede praksis
  • At nyt personale ikke introduceres til projektet
  • At der i projektopstart er mange samtidige projekter i afdelingen
  • At der ikke afsættes tilstrækkelig ressourcer, så sygeplejersker kan varetage opgaver i telePROM.

Om undersøgelsen

Det evaluerede projekt er gennemført på ti hospitalsafdelinger, der i en periode på mellem 10 til 19 måneder har arbejdet systematisk med implementering af PRO.

Selve evalueringen er baseret på en kombination af kvantitative og kvalitative metoder. Der er blandt andet foretaget spørgeskemaundersøgelser og interviews med både patienter og klinikere, ligesom der er blevet afholdt evalueringsworkshops og foretaget observationer i en række ambulatorier.