Populære sider

Her kan du se de mest populære sider blandt fagfolk på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling (2017)

21-12-2017

Kræftens Bekæmpelses barometerundersøgelse fra 2017 viser, at kræftpatienter generelt er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats. Men resultaterne viser også, at der fortsat er uklarhed omkring det lægelige ansvar i behandlingen, at flere patienter har uopfyldte behov for information, hjælp og støtte, og at mange er utrygge ved at blive afsluttet fra sygehuset.

Viden om kræftramtes møde med sundhedsvæsenet

For at kunne arbejde målrettet med at forbedre forholdene for de mennesker, der hvert år rammes af kræft, er det nødvendigt at have viden om, hvordan kræftpatienterne reelt oplever deres møde med sundhedsvæsenet. Derfor gennemfører Kræftens Bekæmpelse med jævne mellemrum barometerundersøgelser, der belyser kræftramtes behov og oplevelser gennem hele forløbet i sundhedsvæsenet.

Undersøgelserne formidles bredt i sundhedsvæsenet til både fagfolk og politikere og bliver anvendt til at identificere og udpege områder, der bør forbedres til gavn for fremtidens kræftpatienter.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling

I barometerundersøgelsen fra 2017 sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på kræftpatienters perspektiv på kræftforløbet, fra første oplevede symptom og kontakt til sundhedsvæsenet og frem til behandlingsafslutning på sygehuset.

Undersøgelsen belyser patienternes perspektiv på velkendte temaer som sammenhæng og involvering, men bidrager også med viden om områder, der ikke før er blevet belyst fra kræftpatienternes perspektiv, herunder genoptræning under behandling samt patienternes vurdering af egne evner til at navigere i sundhedsvæsenet.

Kræftpatienters behov og oplevelser med sundhedsvæsenet under udredning og behandling

På trods af en kræftdiagnose har forløbet fra start til slut været en god oplevelse. Jeg og min familie har mødt et (ellers meget udskældt) system, der har været yderst professionelt. Sygehuset har været et dejligt sted at komme - altid mødes man af et smil :)
Patient

Positive oplevelser i kræftforløbet

Undersøgelsen viser, at langt de fleste kræftpatienter er tilfredse med sundhedsvæsenets indsats, og særligt tiden frem til, at kræftdiagnosen stilles, vurderes positivt af patienterne.

Resultaterne peger også på, at flere er blevet hurtigere til at søge læge, hvis de oplever symptomer på kræft. Og mange patienter oplever, at de bliver taget alvorligt, når de henvender sig med symptomer hos praktiserende læge. Derudover svarer 82 %, at der var en klar plan for deres behandlingsforløb.

Undersøgelsen viser også, at en stor del af patienterne (79 %) er blevet involveret i beslutninger om behandling på en måde, som stemmer overens med det, de ønsker.

Jeg har været til undersøgelse hos 4 forskellige læger på onkologisk afdeling, men jeg har endnu ikke mødt min kontaktlæge, på trods af at min kemobehandling næsten er afsluttet. Det giver utryghed.
Patient

Uklarhed om det lægelige ansvar under behandlingen

41 % af patienterne har været i tvivl om hvilken læge, der havde ansvaret for deres behandling, og i forlængelse heraf oplever hver tredje patient at møde for mange læger på sygehuset. Kun 45 % af patienterne oplever, at de har haft en læge på sygehuset, som de kunne gå til ved behov.

Komplikationer og fejl på sygehuset

Hver tredje kræftpatient har oplevet komplikationer eller fejl, mens de blev behandlet på sygehuset, og knap halvdelen af disse tilfælde omhandler infektioner, som patienterne pådrager sig under behandling på sygehuset.

Efter afslutning (udskrevet efter operation) er det meget rodet, hvem der tager sig af hvad. Der skal meget overskud til få at få (den rette) hjælp. Skal selv ringe rundt, og på den måde blive henvist til anden afdeling eller egen kommune, som så henviser dig videre... osv. osv. Det er uoverskueligt, hvad jeg kan få hjælp til, og hvor jeg skal henvende mig.
Patient

Utryghed ved afslutning fra sygehus

En tredjedel af patienterne angiver, at de ikke er trygge ved at blive afsluttet fra sygehuset. Derudover er det kun 40 % af de patienter, der er blevet afsluttet fra sygehuset, der har fået en skriftlig, personlig opfølgningsplan, og kun 54 % af de afsluttede patienter angiver, at de er blevet tilstrækkeligt informerede om, hvilke symptomer de bør reagere på efter afsluttet behandling.

Kræftpatienter har svært ved at navigere i sundhedsvæsenet

En tredjedel af patienterne angiver, at de har svært ved at finde og bruge information om deres kræftsygdom. Samtidig har de svært ved at interagere med sundhedspersonalet, mens halvdelen har svært ved at finde frem til de rette tilbud og ydelser. Resultaterne bør give anledning til at se på, hvordan sundhedsvæsenet kan tilpasse information og rådgivning, så den enkelte patients muligheder, evner og handlekompetencer styrkes.

Der blev ikke taget hånd om den psykiske del af at få at vide, at jeg havde kræft, men også efterfølgende tiltag, som ramte mig psykisk. Fik ikke at vide eller hjælp til at få snakket om den del og heller ikke henvisning til psykolog.
Patient

Manglende information om bivirkninger og senfølger

Hver femte kræftpatient giver udtryk for, at de ikke har fået tilstrækkelig information om bivirkninger ved medicin eller mulige komplikationer ved operation. Derudover svarer 34 %, at de ikke blev informeret tilstrækkeligt om mulige senfølger, inden de startede på deres behandling.

Mangel på psykosocial hjælp og støtte

En stor del af patienterne angiver, at deres behov for psykosocial støtte ikke bliver opfyldt. 60 % af patienterne oplever slet ikke, at de får opfyldt deres behov for hjælp og støtte til problemer med sex- og samliv, psykiske reaktioner og hjemmehjælp. Mange kræftpatienter er i kontakt med praktiserende læge med problemer relateret til kræftsygdommen, men kun 10 % har oplevet, at den praktiserende læge har kontaktet dem, efter diagnosen var stillet.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er en national populationsbaseret spørgeskemaundersøgelse, hvor alle personer i alderen 30-99 år, der for første gang blev diagnosticeret med kræft i perioden 1. juli - 20. december 2016, er inviteret til at deltage. Mere end 10.000 kræftpatienter modtog 4 - 7 måneder efter deres diagnose et spørgeskema, hvilket 5.389 kræftpatienter har besvaret (52 %).