Tidlig opsporing af kræft: Symptomkendskab og lægesøgning – en kortlægning af danskernes viden, holdning og adfærd

Tidlig opsporing af kræft: Symptomkendskab og lægesøgning (Klik på billedet for at downloade rapporten)

Symptomkendskab og intenderet adfærd

Rapporten viser, at 4 ud af 10 danskere synes, at de har et godt kendskab til symptomer på kræft. Kvinder, personer med en lang uddannelse og personer over 50 år har bedst kendskab til symptomer på kræft. Blandt både mænd og kvinder er de mest velkendte symptomer ændrede modermærker og knuder, mens længerevarende synkebesvær og hoste/hæshed er de symptomer, som færrest forbinder med kræft. De symptomer som flest vil vente med at gå til lægen med, er: ændret afføringsmønster, længerevarende hoste, vægttab og længerevarende synkebesvær. Til gengæld vil danskerne reagere hurtigt på: uforklarlig blødning, knuder og ændrede modermærker.

Barrierer og motivation

Viden om symptomer kan ikke stå alene. En lang række faktorer har nemlig indflydelse på hvor hurtigt man kontakter sin læge med symptomer. I denne undersøgelse angiver 4 ud af 10, at de ville vente og se tiden an, hvis de oplevede et symptom, der kunne være tegn på alvorlig sygdom. En fjerdedel går ikke til lægen, fordi de ikke har lyst til at være pylrede. Knap halvdelen (48 pct.) angiver, at bekymring for, om et oplevet symptom kunne være tegn på noget alvorligt, ville få dem til at gå til lægen, mens for 4 ud af 10 ville en opfordring fra en af deres nærmeste kunne få dem til at gå til læge.

Konklusioner og anbefalinger

Rapporten peger på, at der fortsat er et behov for at øge kendskabet til symptomer særligt blandt mænd og kortuddannede. Dette kræver vedvarende indsatser, som minder danskerne om hvilke symptomer, de bør reagere på.  Oplysningsindsatser skal suppleres af handlingsanvisninger, så det er tydeligt hvornår der er grund til at reagere – også når det gælder mere diffuse symptomer, som f.eks. ændret afføringsmønster, vægttab, hoste og synkebesvær. Der bør desuden fortsat tilrettelægges indsatser, som påvirker andre barrierer for lægesøgning, herunder påvirkning fra det sociale netværk og modtagelsen hos den praktiserende læge.

Om undersøgelsen

Rapporten bygger på data fra en webbaseret befolkningsundersøgelse blandt 4.100 danskere over 18 år gennemført af Epinion for Kræftens Bekæmpelse i marts 2019. Alle respondenter er bosat i Danmark, og data er vægtet efter køn, alder og region, så det afspejler idealfordelingen for målgruppen bestemt ud fra Danmarks Statistik. Desuden er der fastsat en idealfordeling for uddannelse, således at data er vægtet, så det overordnet set afspejler befolkningens uddannelsesniveau.

Download rapporten her (pdf)