Germinalcelletumorer
Germinalcelletumorer opstår fra germinalceller. Det er de celler i kroppen, der udvikler sig til at blive kvindens æg og mandens sæd. Germinalcelletumorer kan både være god- eller ondartede (kræft). Hos voksne findes de oftest i æggestokkene eller testiklerne. Germinalcelletumorer kaldes også kimcelletumorer.
Som foster har man germinalceller flere steder. Derfor kan germinalceller nogle gange findes andre steder i kroppen som et levn fra fostertilstanden. Hvis børn får germinalcelletumorer, er det oftest andre steder end i æggestokkene eller testiklerne.
Testikelkræft opstår som regel i germinalceller
De to hovedtyper testikelkræft seminom og non-seminom udvikles begge fra germinalceller i testiklerne.
Seminomer
Tumorer i testiklerne kaldes seminomer, når celletypen udelukkende består af seminom. De opstår oftest mænd i 25-45-års alderen.
Non-seminomer
Testikel tumorer kaldes non-seminomer, når en af følgende celletyper forekommer:
- Embryonalt karcinom
- Blommesæktumor
- Koriokarcinom
- Teratom
De fleste tilfælde af non-seminomer, er en blanding af disse celletyper. Seminomer kan også indgå som en af undergrupperne.,
Non-seminomer ses oftest ses hos 20-35-årige mænd.
Teratomer
Teratomer er en af undertyperne ved non-seminom, men kan før puberteten være godartet. Teratomer vokser ofte lokalt men kan med tiden udvikle sig til andre kræftformer. Til forskel fra de andre elementer af germinalcelletumorer er teratomer ikke følsomme for kemoterapi eller strålebehandling og skal derfor, hvis det er muligt, fjernes ved operation.
Teratomer kaldes i nogle tilfælde fejlagtigt for en tvilling. Læs mere om diagnosen på testikelkræft:
Germinalcelletumorer i æggestokkene
Hos kvinder er mange germinalcelletumorer i æggestokkene godartede, men de kan i sjældne tilfælde være kræft. Kræft i æggestokkene er kun i 1-3 pct. tilfælde germinalcelletumorer. De opstår som regel hos teenagere eller unge kvinder, men ses også hos ældre kvinder i 60-årsalderen. Læs mere om germinalcelletumorer i æggestokkene:
Germinalcelletumorer ses sjældent andre steder i kroppen
Det er sjældent, at germinalcelletumorer fører til kræft andre steder i kroppen end i æggestokke og testikler. Nogle gange ses det mellem lungerne (i mediastinum), i hjernen eller bagest i bughulen (retroperitoneal cancer).
Germinalcelletumorer hos børn
Hos børn findes germinalcelletumorer oftest omkring halebenet (sacrococcygealt teratom) eller på halsen, og tumoren er oftest til stede ved fødslen. Læs mere på Børnecancerfondens hjemmeside:
Undersøgelser for germinalcelletumorer er scanninger og evt. vævsprøve
Germinalcelletumorer opdages ofte ved en ultralydsscanning. Hvis lægen får mistanke om en germinalcelletumor, får man lavet MR- eller CT-scanninger. Her kan lægen se, hvor tumoren nøjagtigt sidder, og om den eventuelt har spredt sig.
Man får taget en vævsprøve som kan afgøre diagnosen.
Blodprøver måler for specielle hormoner
Man får også taget blodprøver, hvor lægen ser efter såkaldte tumormarkører. En del germinalcelletumorer udskiller nemlig specielle proteiner/hormoner i blodet, kaldet alfa- foetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG), som man kan måle i blodet.
Tumormarkørerne kan også bruges til senere at vurdere behandlingens effekt og til at opdage et evt. tilbagefald af sygdommen. Hvis mængden af disse hormoner stiger, tyder det nemlig på, at sygdommen er aktiv.
Behandling af germinalcelletumorer
Hvilken behandlingen man skal have, afhænger af ens alder, hvor kræftknuden sidder, om der er spredning, og om der er forhøjede værdier af hormonerne AFP eller HCG.
Opfølgning efter behandling
Efter man har afsluttet sin behandling, bliver man fulgt med MR- eller en CT-scanning og blodprøvekontrol af hormonerne AFP og HCG. Opfølgningsbesøgene foregår ambulant, dvs. uden at man er indlagt.
Læs mere
Om germinalcelletumorer på engelsk: