Gå til sygdomsliste

10 resultater af Knæk Cancer

27-10-2021
Knæk Cancer: I år er det tiende gang, at TV 2 og Kræftens Bekæmpelse samler danskerne om Knæk Cancer. De mange penge, som er indsamlet, bliver brugt på forskning, forebyggelse og patientstøtte. Læs her om 10 vigtige resultater, som Knæk Cancer har bidraget til.

Cecilia Lunds forskningsprojekt resulterede i oprettelsen af en klinik for ældre kræftpatienter. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

1. 11 nationale forskningscentre

Siden 2017 er der oprettet 11 nationale forskningscentre med støtte fra Knæk Cancer, som har fokus på vigtige områder inden for kræftforskningen, heriblandt immunterapi, stråleterapi, senfølger, lungekræft og børnekræft.

De nationale centre har til formål at styrke kræftforskningen, og en lang række forskningsprojekter er sat i gang.

En anden vigtig opgave for de nationale forskningscentre er at udbrede ny viden og nye behandlingsmetoder hurtigt og systematisk på tværs af landet, så patienter på alle relevante hospitaler i hele landet tilbydes den nyeste behandling samt tilbydes deltagelse i afprøvning af nye eller eksperimentelle behandlinger.

I år er der planlagt en stor bevilling fra Knæk Cancer på 20 mio. kr. til det 12. forskningscenter i rækken, nemlig et Forskningscenter for Kirurgi.

Her kan du se alle forskningscentre, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer:

Danish Comprehensive Cancer Center

senfølgeklinik

700 patienter er blevet behandlet på Klinik for senfølger efter kræft i bækkenorganerne. Arkivfoto: Anita Graversen

2. Hjælp til patienter med senfølger efter kræft i bækkenområdet

Omkring 40 pct. af alle patienter, der overlever kræft i bækkenorganerne, oplever senfølger. Det er for eksempel smerter, inkontinens, seksuelle problemer, forstoppelse og diarré, der er nogle af de gener, der kan følge efter behandlingen af kræft i tarm, urinveje og underliv.

Nationalt Forskningscenter for Senfølger til Kræft i Bækkenorganerne blev etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2017 i et samarbejde mellem Aalborg og Aarhus Universitetshospitaler, og samtidig besluttede de to regioner, Nord- og Midtjylland, at bevilge penge til to klinikker, så man med det samme kunne behandle patienter. Siden er 700 patienter med senfølger efter kræft i bækkenorganerne blevet behandlet i klinikkerne, og konceptet har spredt sig til nye klinikker i bl.a. Herlev og Køge, der behandler patienter efter de samme principper.

Klinikkerne undersøger og behandler patienter, og en række forskningsprojekter leder til de specifikke behandlinger. Sidste år udkom den første nationale guideline til behandling af senfølger efter analkræft, og i november 2021 præsenteres nationale guidelines til behandling af senfølger efter tyk- og endetarmskræft. Det er evidensbaserede guidelines, der vil informere alle sygehuse i Danmark om, hvad man skal gøre ved senfølger efter tyk- og endetarmskræft.

Ved T-celleterapi høster man T-celler fra kræftpatientens immunforsvar, opformerer dem i laboratoriet til en hær af T-celler og giver dem tilbage til patienten, så de kan bekæmpe kræften. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

3. Immunterapi: Nye metoder og fokus på bivirkninger

Behandlende vacciner, T-celleterapi og CAR-T-celleterapi. Det er nogle af de metoder, som Nationalt Center for Cancer Immunterapi forsker i, og som bliver afprøvet i kliniske forsøg med patienter.

Blandt andet har forskere ved centret udviklet en behandlende kræftvaccine, der i kombination med checkpointhæmmeren nivolumab har vist lovende resultater i det første forsøg på modermærkekræftpatienter.

Immunterapi er de senere år blevet en ny og vigtig søjle i behandlingen af kræft. I stedet for at rette behandlingen direkte mod kræftcellerne, hjælper immunterapien kroppens immunforsvar til at bekæmpe dem. Det er først og fremmest ny medicin, checkpointhæmmerne, som har drevet udviklingen inden for immunterapi.

Immunterapi har givet adgang til nye behandlinger til en række forskellige patientgrupper, men desværre bliver en del af patienterne også ramt af alvorlige bivirkninger.

Derfor har Nationalt Center for Cancer Immunterapi i samarbejde med kræftafdelingen på Herlev Hospital etableret en bivirkningsenhed, Immuntox, hvor man årligt regner med at følge op til 250 patienter, som har bivirkninger til immunterapi. Målet er at hjælpe patienterne bedst muligt med deres bivirkninger – og at skaffe mere viden gennem forskning.

Her kan du læse om Nationalt Center for Cancer Immunterapi, som er etableret med støtte fra Knæk Cancer:

Forskningscenter for immunterapi modtager ros i ny evaluering

Læs om Thorbjørn, der har fået forsøgsbehandling med T-celleterapi:

Thorbjørn fik en ny chance med T-celleterapi

Dansk Center for Partikelterapi

Partikelterapi er en særlig præcis og skånsom form for strålebehandling.

4. Partikelterapi til flere patientgrupper

I 2019 åbnede et helt nyt behandlingstilbud i Danmark, nemlig Dansk Center for Partikelterapi, hvor kræftpatienter fra hele Danmark kan få strålebehandling med protoner, som er en særlig præcis og skånsom form for strålebehandling.

I slutningen af august/september 2021 havde ca. 400 kræftpatienter modtaget behandling på centret. Det er indtil videre patienter med hjernetumorer, patienter med hoved-halskræft, bindevævskræft (sarkomer), brystkræft, spiserørskræft, lymfekræft, testikelkræft samt børn med kræft, der skal have stråler som led i deres behandling. Og flere patientgrupper er på vej.

Forskning er en meget vigtig del af arbejdet på Dansk Center for Partikelterapi, og her har Kræftens Bekæmpelse bidraget med cirka 18 mio. kr. fra Knæk Cancer.

Halvdelen af pengene gik til det store forarbejde med at undersøge, hvilke patienter der i første omgang skal tilbydes den nye effektive og skånsomme strålebehandling på Dansk Center for Partikelterapi.

Derudover er pengene givet til en række projekter, der dels skal forbedre behandlingen, og dels skal give adgang til protonterapi for nye patientgrupper, hvor behandlingen ikke er standard i dag.

Her kan du læse om Dansk Center for Partikelterapi:

Flere kræftpatienter får adgang til behandling med protoner

Cecilia Lund

Afdelingslæge Cecilia Lund leder klinikken for ældre kræftpatienter, der er udløber af forskning støttet af Knæk Cancer. Arkivfoto: Tomas Bertelsen

5. Bedre behandling af skrøbelige ældre med kræft

På Gentofte Hospital, under Klinik for ældresygdomme, findes der en særlig funktion, nemlig et ambulatorium for ældre patienter med kræft. Her tager afdelingslæge Cecilia Lund og hendes kolleger imod ældre patienter, typisk over 70 år, som har brug for hjælp til at komme igennem en kræftbehandling.

Klinikken er en udløber af et forskningsprojekt, som fik støtte fra Knæk Cancer i 2014, og som har vist, at skrøbelige ældre kræftpatienter, der får en særlig indsats med for eksempel medicingennemgang og ernæringsterapi, har langt større chance for at gennemføre behandling med kemoterapi. Særligt fysisk træning er effektivt.

Undervejs i projektet kunne forskerne se, at den særlige indsats gjorde en stor forskel for patienterne, og derfor tog man konsekvensen og oprettede klinikken på Gentofte Hospital, hvor alle kræftbehandlende afdelinger i Region Hovedstaden nu kan henvise ældre kræftpatienter til en særlig ældremedicinsk vurdering og indsats.

Læs her om skrøbelige ældre med kræft:

Flere skrøbelige ældre kan klare kræftbehandling, hvis de får hjælp til deres problemer

Nyt tilbud Vejle Sygehus

På Vejle Sygehus kombineres teknikker fra palliativ behandling og rehabilitering til kræftpatienter, som stadig er i aktiv behandling. Det giver bedre livskvalitet. Arkivfoto: Colourbox

6. Tidlig palliativ indsats øger livskvaliteten hos kræftpatienter

Mange forbinder ordet palliation med støtte tæt på livets afslutning. I dag er det nemlig typisk sådan, at palliativ behandling først kommer på banen, når livet er ved at være forbi for kræftpatienterne.

Men sådan er det ikke på Vejle Sygehus. Med støtte fra Knæk Cancer 2013 udførte sygehuset nemlig en undersøgelse, hvor de tilbød en kombination af teknikkerne fra palliativ behandling og rehabilitering til kræftpatienter, som stadig var i aktiv behandling. Her gjorde man en indsats for at lindre de gener, sygdommen kan føre med sig - eller for at genopbygge evner, som var mindsket eller i risiko for at blive mindsket.

Patienterne i undersøgelsen oplevede en markant forbedret livskvalitet, og resultaterne var så gode at sygehuset efterfølgende har valgt at gøre det til et permanent tilbud til kræftpatienterne.

Tilbuddet kører i dag to gange om ugen på hold hvor der højst er 10 deltagere, som er både uhelbredeligt syge kræftpatienter og pårørende. Her er der fokus på 12 emner, blandt andet seksualitet, kost, søvn, fatigue, som er den særlige form for træthed, nogle kræftpatienter oplever – samt emner relateret til de nye roller som pårørende eller patient, som en kræftdiagnose fører med sig. Derudover tilbyder fysioterapeuter individuelle træningsforløb.

Til holdet er knyttet både en læge og en sygeplejerske, som er del af det palliative team på sygehuset. Den tætte forbindelse til det palliative team betyder, at patienterne bliver fulgt under forløbet og at eksempelvis specifikke problemstillinger bliver vendt på konferencer med det øvrige team.

Her kan du læse mere om forskningen og tilbuddet på Vejle Sygehus:

Forskningsprojekt førte til fast tilbud om tidlig palliativ hjælp til kræftpatienter

NBI og blærekræft

Ved Narrow Band Imaging (NBI) anvendes en særlig form for lys til at undersøge eller behandle for kræft i blæren. Arkivfoto: Jørgen BjerggaardAarhus Universitetshospital

7. Nyt lys på blærekræft

Knæk Cancer støtter også forskning i nye metoder. I 2015 fik forskere ved Aarhus Universitetshospital således støtte fra Knæk Cancer til at undersøge en ny metode til at finde kræft i blæren med – den såkaldte Narrow Band Imaging (NBI), der grundlæggende handler om at bruge en særlig form for lys, når de skal undersøge eller behandle for kræft i blæren.

Forskningen viste, at metoden er så god, at NBI i 2020 er blevet indført i de danske retningslinjer for undersøgelse og behandling af blærekræft. Teknikken er ligeså god som de gamle metoder, og den er nemmere og billigere at bruge. Desuden finder man flere forstadier til blærekræft med metoden.

Flere danske sygehuse er i gang med at omstille til NBI, og der er også fokus på undersøgelsen ude i Europa.

Her kan du læse om Narrow Band Imaging:

Ny teknik er bedre til at finde blærekræft

HPV

I dag er 74 pct. af de piger, der fylder 14 år i år færdigvaccinerede mod HPV, så vi nærmer os målet om, at 90 pct. af en årgang skal være færdigvaccinerede. Arkivfoto: Colourbox

8. Flere tager imod HPV-vaccinen mod kræft

Hver dag får to danskere kræft, der skyldes HPV. Mange af de tilfælde kan forhindres, hvis piger og drenge bliver vaccineret. Tidligere på året viste en stor dansk undersøgelse, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 pct. blandt kvinder, der fik HPV-vaccinen, før de fyldte 20 år.

Knæk Cancer har over flere omgange støttet informationsindsatsen for at få flere drenge og piger HPV-vaccineret.  Informationsindsatsen ’Stop HPV – bliv vaccineret’, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen står bag, har formået at vende stemningen, så flere nu tager imod vaccinen. I 2017 var kun 29 pct. af de piger, der fyldte 14 år samme år, færdigvaccinerede. Siden indsatsens lancering i 2017 er tilslutningen til HPV-vaccination steget markant. I dag er 74 pct. af de piger, der fylder 14 år i år færdigvaccinerede, så vi nærmer os målet om, at 90 pct. af en årgang skal være færdigvaccinerede.

Siden 2019 har drengene også fået tilbudt gratis HPV-vaccination, og også her er tilslutningen høj. Blandt de drenge, der fylder 13 i år, har hele 87 pct. fået første stik. Det er næsten på niveau med pigerne i samme alder, hvor 89 pct. har fået første stik.

Midler fra Knæk Cancer har derudover støttet en række studier fra Statens Serum Institut, der har undersøgt sikkerheden af HPV-vaccinen. Og alle studierne underbygger at vaccinen er effektiv og sikker og ikke kædes sammen med evt. bivirkninger, der før i tiden var sået tvivl om.

Her kan du læse om HPV-vaccination mod livmoderhalskræft:

Markant mindre livmoderhalskræft blandt HPV-vaccinerede unge kvinder

Her kan du læse om HPV-vaccination af piger og drenge:

Stop HPV

Fodbold

FC Prostata er et særligt tilbud om fodboldtræning til mænd med prostatakræft. Arkivfoto: Colourbox

9. F.C. Prostata – fodboldhold for kræftpatienter

Vi ved efterhånden godt, at motion er godt – og det er også vist i flere forsøg, at det også er godt for mange kræftpatienter. For mænd med prostatakræft findes der et særligt tilbud om fodboldtræning, der både giver motion og fællesskab – det hedder FC Prostata.

I dag er der cirka 20 fodboldklubber i Danmark, der har FC Prostatahold. Tilbuddet fik i 2016 Danskernes Idrætspris, da det er et unikt tilbud om fysisk aktivitet i foreningerne for at skabe en vej tilbage til livet efter et kræftforløb, i et tæt samarbejde mellem flere aktører, deriblandt Dansk Boldspils-Union.

Knæk Cancer har støttet den forskning, der fastslog sikkerheden ved fodboldtræning for patienter med prostatakræft, og som førte til udbredelsen af fodboldholdene i de danske fodboldklubber.

FC Prostata er et tilbud til alle mænd, som har fået stillet diagnosen prostatakræft. Det er muligt at blive en del af et hold, hvis der er gået mindst seks uger, siden man er blevet opereret. Derudover må lægen ikke have frarådet kræftpatienten at spille fodbold.

Her kan du læse om FC Prostata - og måske finde et hold:

FC Prostata

navigator

Takket være Knæk Cancer har knap 700 kræftpatienter med et særligt behov for støtte siden 2015 fået hjælp til at komme igennem kræftforløbet af en frivillig navigator. Arkivfoto: Colourbox

10. Navigator – støtte til særligt sårbare kræftpatienter

Knæk Cancer støtter det vigtige Navigator-tilbud, der hjælper særligt sårbare kræftpatienter igennem kræftforløbet. Det er ofte kræftpatienter, som har et sparsomt eller intet netværk, og som også har andre udfordringer end kræftsygdommen. Kræftpatienten får tilknyttet en frivillig navigator, som hjælper med at finde vej i sundhedssystemets tilbud og i de mange overgange, der ofte er i et kræftforløb. Fokus er på at skabe tryghed og trivsel ved at støtte op om patientens forståelse og deltagelse igennem hele kræftforløbet fra udredning og behandling til rehabilitering.

En evaluering af indsatsen viser, at det gør en stor forskel for kræftpatienterne. De trives bedre, føler sig mindre belastede og oplever også, at de selv er bedre i stand til at handle i kræftforløbet, efter at de har fået hjælp af en frivillig navigator i op til seks måneder.

Takket være Knæk Cancer-midler har knap 700 kræftpatienter med et særligt behov for støtte siden 2015 fået hjælp til at komme igennem kræftforløbet af en frivillig navigator.

Sidste år blev der givet penge fra Knæk Cancer til at videreføre og videreudvikle Navigator-tilbuddet ved f.eks. at styrke samarbejdet med kommunale og regionale aktører.

Her kan du læse om navigator-projektet:

Navigator - få støtte af en bisidder

Det går pengene til

Her kan du læse om de projekter, der har modtaget støttet fra Knæk Cancer:

Det går pengene til