Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Op mod en tredjedel af pårørende til kræftsyge patienter oplever at være hårdt belastede, og mange udvikler symptomer på depression eller kompliceret sorg. Arkivfoto: Colourbox
Der er brug for at vi finder frem til de pårørende, der har brug for støtte og hjælp, og de skal have et målrettet tilbud, siger forsker Mette Kjærgaard Nielsen. Foto: privat
Alle mennesker er i sorg, hvis partneren får kræft og måske dør. Men for nogle udvikler det sig alvorligt. Faktisk viser forskning, at op mod en tredjedel af pårørende til kræftsyge patienter oplever at være hårdt belastede, og mange udvikler symptomer på depression eller kompliceret sorg, fortæller praktiserende læge og forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet Mette Kjærgaard Nielsen, der leder det nye projekt.
- Tidligere undersøgelser har vist, at pårørende især er belastede under patientens sygdomsforløb, og at en tidlig indsats vil kunne forbedre livskvaliteten for de pårørende og nedsætte risikoen for påvirkninger på længere sigt, såsom at den pårørende for eksempel udvikler kompliceret sorg eller depression, forklarer Mette Kjærgaard Nielsen.
Det er baggrunden for projektet, hvor forskerne i samarbejde med de praktiserende læger, Enhed for lindrende behandling på Aarhus Universitetshospital og Pårørendeteamet i Aarhus Kommune vil afprøve en model for tidlig pårørendeindsats og et støttende tiltag for pårørende til alvorligt syge kræftpatienter.
Gode råd til dig, som er pårørende til en kræftpatient:
Det nye projekt bygger videre på et screeningsredskab for pårørende – et spørgeskema, som forskergruppen har udviklet, og som allerede anvendes i det palliative team i Aarhus. Spørgeskemaet skal tilpasses og afprøves i almen praksis, så de praktiserende læger kan bruge det til at udpege særligt sårbare pårørende, der kommer i deres lægepraksis.
- Som læge kan man nogle gange tro, at man har afdækket den pårørendes situation, men spørgeskemaet tager udgangspunkt i vores viden om risikofaktorer for langvarig sorg og giver et mere systematisk og komplet billede af, forklarer Mette Kjærgaard Nielsen og nævner blandt andet vanskelige sociale forhold, manglende netværk og psykisk belastning som nogle af de risikofaktorer, som spørgeskemaet afdækker.
Forskerne vil udvikle modellen via workshops med både pårørende, praktiserende læger og personale fra lægepraksis og kommunens pårørendevejledere. Derefter vil modellen blive afprøvet i en række lægepraksisser i forløb med pårørende til alvorligt syge patienter.
- Der skal være et set up for, hvordan de praktiserende læger finder frem til de pårørende, der har brug for en indsats, og så skal der være en mulighed for at give dem et tilbud om hjælp. Nogle skal måske have et tilbud om samtaleterapi, andre skal måske henvises til den kommunale pårørendeenhed, som allerede findes i mange kommuner, siger Mette Kjærgaard Nielsen.
- Det vigtige er, at alle ikke har brug for samme behandling. Der er brug for at vi finder frem til de pårørende, der har brug for støtte og hjælp, og de skal have et målrettet tilbud, siger hun.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses støtte til kræftforskning:
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske og Samfund har bevilget 900.000 kr. til projektet ’Pårørendestøtte i almen praksis – en model til at identificere og støtte sårbare pårørende’.
Se alle projekter støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg - Menneske og Samfund i 2021:
Sidst ændret: 15.06.2021
Af Marianne Vestergaard
Indtast dine oplysninger og tilmeld dig nyhedsbrevet:
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17