Gå til sygdomsliste

Der er forskel på rig og fattig, når det gælder kræft

20-05-2019
Danmark er et velfærdssamfund med lige adgang til sundhedsvæsenet. Alligevel er der markant social ulighed i hele kræftforløbet fra start til slut, fastslår en ny rapport fra Kræftens Bekæmpelse. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi kan give mere støtte til nogle patienter, for at alle i sidste ende får det samme, siger rapportens forfattere.

Overlæge og professor Susanne Dalton står i spidsen for det nye Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som blev etableret med støtte fra Knæk Cancer 2018. Foto: Tomas Bertelsen

- Det er virkelig slående. Der er helt entydigt ulighed i hele kræftforløbet, siger Maja Halgren Olsen, der er førsteforfatter på hvidbogen.

BAGGRUND: Det er bedre at være direktør end lagerarbejder, hvis man rammes af akut leukæmi. Det kunne man læse ud af en undersøgelse fra Aarhus Universitetshospital i 2017, der viste, at højtuddannede leukæmipatienter har en langt bedre overlevelse end patienter med kort uddannelse.

Undersøgelsen giver ingen forklaring på, hvorfor det er sådan. Men tallene taler deres tydelige sprog. Det samme gør en række andre undersøgelser blandt danske kræftpatienter.

For nyligt udgav forskere i Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning en såkaldt ’hvidbog’ – en rapport, hvor de har samlet den aktuelle viden om ulighed i kræft i Danmark.

Her har forskerne gennemgået 139 undersøgelser blandt kræftpatienter i Danmark, og resultatet er tydeligt: Kræftpatienter med kort uddannelse, lav indkomst, minoritetsbaggrund, eller som bor alene, har ikke i samme grad som bedre stillede kræftpatienter gavn af de fremskridt, der er sket både i forebyggelse af kræft, diagnostik og behandling af kræft de seneste  30 år.

Læs om Allan, der fik hjælp af en frivillig navigator:

Nu er Allan kræftfri: Fik ekstra hjælp i sit kræftforløb

Det er simpelthen trinvist: Jo længere du har gået i skole, eller jo mere du tjener, jo bedre klarer du dig

Susanne Dalton, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

– Det er virkelig slående. Der er helt entydigt ulighed i hele kræftforløbet, og det handler om markante forskelle mellem store grupper af kræftpatienter, siger hvidbogens førsteforfatter, ph.d.-studerende Maja Halgren Olsen.

Stigende ulighed i kræftoverlevelsen

Blandt alle kræftpatienter, der fik deres diagnose i perioden 2005-2009, var kun 53 pct. af dem med den laveste indkomst i live efter fem år mod 69 pct. af kræftpatienter med den højeste indkomst. Der er markant social ulighed i kræftoverlevelsen, og den er stigende, siger overlæge og professor Susanne Dalton, der er medforfatter til hvidbogen.

Læs om social ulighed i behandling af leukæmi:

Kun højtuddannede leukæmipatienter har gavn af behandlingsfremskridt

– For nærmest alle kræftformer er overlevelsen steget siden slutningen af 1980’erne, og det er jo godt. Men for nogle kræftformer, blandt andet tyktarmskræft, er det sådan, at de 20 pct. rigeste nu overlever meget bedre, mens de 20 pct. fattigste har haft en langt mere begrænset forbedring i kræftoverlevelsen igennem de seneste 30 år, siger Susanne Dalton.

– Hvis vi kunne hæve kræftoverlevelsen blandt personer med lave indkomster op på niveau med dem med de højeste indkomster, ville der være ca. 11.000 flere, der var i live fem år efter deres kræftdiagnose, konkluderer hun.

Hvor megen ulighed vil vi acceptere

Susanne Dalton fremhæver, at det ikke kun handler om ulighed for de allersvageste patienter.

– Det er simpelthen trinvist: Jo længere du har gået i skole, eller jo mere du tjener, jo bedre klarer du dig, siger hun og understreger samtidig, at det handler om grupper i samfundet – ikke om enkeltpersoner.

– Der kan sagtens være højtuddannede, der klarer sig dårligt, og personer med kort uddannelse, der klarer sig fint. Men når man ser på folk på gruppeniveau, er der en langt større sandsynlighed for, at man klarer sig dårligt, hvis man hører til i gruppen af kortuddannede, lavtlønnede og/eller enlige, siger hun og tilføjer:

– Derfor skal folk ikke sidde og føle sig som tabere, fordi deres kræftsygdom blev opdaget sent. Det er ikke det, det handler om. Det handler om, at vi har et velfærdssamfund, hvor vi har lige adgang til uddannelse og sundhedsydelser, og vi har et højt skattetryk, og så må vi tage stilling til, hvor megen ulighed i folks helbred vi vil acceptere.

Livsstil og vaccination

Uligheden begynder allerede ved de livsstilsfaktorer, som har betydning for, om man får kræft. Der er flere kortuddannede, lavtlønnede og enlige, der ryger og spiser usundt, hvilket er de største livsstils- og miljømæssige årsager til kræft. Der er også flere overvægtige og fysisk inaktive i disse grupper og mindre sandsynlighed for, at både døtre og sønner kommer til lægen og får HPVvaccinen.

Hvis vi kunne opdage kræften tidligere og forhindre nogle af de andre samtidige sygdomme hos patienterne, ville der være flere, der kunne komme i helbredende behandling

Susanne Dalton, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

En undtagelse er alkohol, som også er årsag til kræft. Her skiller de højtuddannede sig ud ved at have et højt alkoholforbrug.

– For rygning, usund kost og overvægt har uligheden været stigende. Det betyder, at der i fremtiden vil være mange kræftsygdomme, som i højere grad vil være sociale sygdomme. Sundhedskampagner slår simpelthen bedre igennem hos mennesker med overskud og ressourcer, siger Maja Halgren.

Screening og stadie

Uligheden fortsætter i selve kræftforløbet: Færre kortuddannede, enlige og personer med lav indkomst deltager i screeningsprogrammerne for bryst-, tarm- og livmoderhalskræft. Og det på trods af at de fleste kræftformer hyppigere rammer mennesker i disse grupper. Samtidig er kræften ofte mere fremskreden, når den bliver opdaget, og patienterne har ofte også andre sygdomme samtidig med kræft.

Læs om Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft:

20 mio. kr. fra Knæk Cancer skal mindske social ulighed i kræftbehandling

– Både stadiefordelingen (hvor fremskreden kræften er) og det, at patienterne ofte har flere andre sygdomme, som for eksempel diabetes, KOL eller hjertesygdom, spiller en meget stor rolle, for det kan betyde, at du ikke kan tåle den kræftbehandling, der ellers ville være mest effektiv mod din kræftsygdom. Hvis vi kunne opdage kræften tidligere og forhindre nogle af de andre samtidige sygdomme hos patienterne, ville der være flere, der kunne komme i helbredende behandling, siger Susanne Dalton.

Og så er vi tilbage ved forebyggelsen:

– Hvis vi kunne sænke uligheden allerede i livsstilsfaktorerne, altså ved at forebygge at kræft  overhovedet opstår, så ville vi virkelig gøre en forskel. Så rammer vi både uligheden i kræft, men vi rammer også uligheden i andre sygdomme, fordi der også vil være færre, der får dem. Og flere kræftpatienter kan modtage optimal behandling, fordi de har bedre helbred, siger Susanne Dalton.

Også når det gælder livet efter kræft, er der ulighed. Blandt kortuddannede, lavtlønnede og enlige er der flere, der ikke modtager rehabilitering, flere der mister deres job, flere der har psykiske og fysiske senfølger, og flere, der får tilbagefald. Og der er flere, der ikke får den rette lindrende behandling.

Svært at være alene

De nære pårørende er en vigtig støtte, når vi får en alvorlig sygdom som kræft. 30 pct. af alle kræftpatienter bor alene. Man kan selvfølgelig have gode og støttende pårørende, selv om man bor alene. Men generelt set er det en vigtig parameter for, hvordan man klarer et kræftforløb.

Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter

Susanne Dalton, leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft

– En kræftbehandling er ofte kompleks, og det er utroligt vigtigt at have et netværk, der kan hjælpe med at forstå de mange informationer og til at hjælpe kræftpatienten igennem de mange overgange i sundhedsvæsenet for eksempel fra den ene afdeling til den anden, siger Susanne Dalton.

For Maja Halgren har arbejdet med hvidbogen gjort det tydeligt, at ulighed skal tænkes ind i alle nye tiltag og behandlinger.

– Hele tiden bør man standse op og tænke: er der nogle patienter, der kan have svært ved det her og skal have ekstra hjælp, også når det gælder budskaberne om forebyggelse, siger hun.

Læs om Kræftens Bekæmpelses indsats mod social ulighed:

Mindre ulighed bliver pejlemærke for Kræftens Bekæmpelse

Nogle gange handler det nemlig om at give nogle patienter noget mere for, at alle i sidste ende får det samme, supplerer Susanne Dalton.

Hun er leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som skal arbejde for at skabe løsninger på problemet med ulighed. Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft har sat gang i en række projekter, der blandt andet undersøger nye muligheder at organisere sundhedsvæsenet på, så alle patienter passer ind og får opfyldt deres behov for støtte i kræftforløbet.

– Rigtig mange patienter kan klare sig selv, og det er fint. Men måske skal man sætte ind med ekstra hjælp til ham, der ikke siger så meget og helst bare vil hjem hurtigst muligt.

Vi bliver nødt til at finde ud af, hvordan vi gør det bedst muligt for alle grupper af patienter, siger hun.

Hun nævner Kræftens Bekæmpelses Navigatorprojekt som et eksempel på hjælp til de svageste patienter uden netværk, som får en støtteperson – en navigator – gennem hele kræftforløbet. Men der skal mange flere løsninger til.

– For nogle kan en app være en god løsning, mens andre ikke kan overskue det, og dem skal der så være noget andet til. Der kan være nogen, der skal have nogle ekstra hjemmebesøg.

De små skridt er, at alle får det bedst mulige kræftforløb, mens vi på langt sigt selvfølgelig håber at udligne den sociale forskel i overlevelsen efter kræft, siger Susanne Dalton.

Hvidbog samler viden om kræft

Kræftens Bekæmpelse har udgivet ’Hvidbog: Social ulighed i kræft’, der samler 139 undersøgelser blandt danske kræftpatienter.

Hvidbogens forfattere er ph.d.-studerende Maja Halgren Olsen, postdoc Trille Kristina Kjær og professor og overlæge Susanne Oksbjerg Dalton, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Hvidbogen kan downloades her

Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft
  • I 2018 bevilgede Kræftens Bekæmpelse 20 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen til at etablere Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, som ledes af professor og overlæge Susanne Dalton. Centeret er et samarbejde mellem ledende forskere fra Statens Institut for Folkesundhed (SDU), REHPA, Aarhus Universitetshospital, Bispebjerg Hospital, Region Sjælland, og Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. Disse institutioner har bidraget med yderligere 11 mio.
    kr. i medfinansiering.
  • Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft er forankret i Region Sjælland, mens forskningen finder sted landet over. Her har man sat et hold af forskellige eksperter – kræftlæger, antropologer, psykologer samt fagfolk med viden om rehabilitering, palliation og epidemiologi. De skal, i samarbejde med både patienter, kræftafdelinger og kommuner, arbejde for at skabe løsninger.

Læs om Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft