Eksperter: Tidlig diagnostik og personlig behandling kan være vejen til at forbedre overlevelse efter lungekræft

Forskningschef Mef Nilbert var en af værterne ved symposiet og hun ser store muligheder i bl.a. tidlig diagnostik og personlig behandling. Foto: Tomas Bertelsen

Lungekræft rammer hvert år 4.700 danskere, og selvom overlevelsen er forbedret væsentligt gennem de seneste tyve år, er der stadig årligt omkring 3.750 danskere, der dør af sygdommen. 

Der er derfor brug for at yde en ekstra indsats mod lungekræft. Både gennem forebyggelse, der skal mindske antallet af danskere, der begynder at ryge, og gennem forskning og nye metoder, der kan forbedre diagnostik og behandling og dermed patienternes overlevelse. Det satte Kræftens Bekæmpelse fokus på ved et symposium tidligere på ugen. Her var landets førende eksperter samlet for at diskutere indsatsen mod lungekræft.

Og netop i disse år sker en række fremskridt i forskningens verden, som kan komme til at gøre en stor forskel for patienterne: 

– To af de områder, som jeg mener har et rigtig stort potentiale til at forbedre overlevelsen ved lungekræft, er indsatser for tidlig diagnostik og personlig behandling, siger professor og forskningschef ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, Mef Nilbert, en af værterne ved symposiet. 

Screening opdager formentlig lungekræft tidligere
Muligheden for at tilbyde screening for lungekræft har længe været diskuteret, og blev det også blandt foredragsholderne på symposiet. Internationale forskningsresultater viser, at overlevelsen efter lungekræft er højere, hvis sygdommen bliver opdaget ved en screening, end hvis den bliver opdaget på anden vis. Dette skyldes, at sygdommen bliver opdaget på et tidligere tidspunkt ved screening. 

Budskabet fra flere af foredragsholderne var, at der nu er så stærk videnskabelig dokumentation for de positive effekter af screening for lungekræft, at politikere og sundhedsmyndigheder bør afsætte midler til en medicinsk teknologivurdering (MTV). Den skal undersøge effekten ved at indføre screeningen i Danmark og hvordan et screeningstilbud for lungekræft kan udformes. Kræftens Bekæmpelse mener, at der stadig er mange uafklarede spørgsmål eksempelvis om hvordan målgruppen af storrygere nås og hvilket tobaksforbrug, der skal udløse tilbud om at deltage i screening. 

Også andre muligheder for tidlig diagnostik blev fremhævet. Blandt andet brugen af blodprøver til at opfange og analysere stykker af DNA fra kræftcellerne, samt styrkede indsatser for hurtigere at opdage symptomer på lungekræft, og dermed få patienten i et pakkeforløb for lungekræft blev nævnt som vigtige værktøjer, som i sidste ende kunne forbedre overlevelsen. 

Fremtiden rummer store muligheder for personlig behandling
Et andet felt som har vist interessante resultater de seneste år, er personlig behandling af lungekræft. Her analyserer man væv fra den enkelte patients kræftknude, og resultaterne derfra kan bruges til at vælge den bedste behandling for den enkelte. Til symposiet blev det vist, hvordan disse teknikker er helt centrale for at finde ud af hvilke patienter der skal behandles med biologisk målrettet behandling, immunterapi eller kemoterapi. 

Den teknologiske udvikling, der ligger bag analyserne af biomarkører og genetiske ændringer, er i disse år inde i en rivende udvikling. Nogle af foredragsholdere nævnte på den baggrund muligheden for, at tilbyde alle patienter med lungekræft en fuldstændig analyse af deres kræftcellers DNA, en såkaldt helgenomanalyse. Teknikken bliver i dag ikke brugt til analyse af lungekræft, men det kan blive en mulighed inden for få år. Og det vil kunne bruges til at sikre den enkelte den bedst mulige behandling, var argumentet. 

Ved symposiet blev der også præsenteret resultater, der viser, at man kan øge sin chance for at overleve lungekræft, hvis man stopper med at ryge, selv hvis man først stopper efter man er blevet syg. Det blev derfor understreget, at rygestop er en af de mest effektive måder at sikre, at færre mennesker dør af lungekræft – og ideelt set skal danskerne helt at undgå at starte med at ryge. 

Social ulighed risikerer at stige
Foredragsholderne havde også fokus på den sociale ulighed. Det er et område, som Kræftens Bekæmpelse er meget optaget af, da forskning viser, at mennesker med kort uddannelse og lav indkomst har større risiko for at få kræft, og mindre chance for at overleve sygdommen. 

Eksperterne vurderede, at den sociale ulighed inden for lungekræft i fremtiden risikerer at blive større. Blandt andet fordi flere mennesker med en lang uddannelse end de med kort uddannelse har kvittet tobakken i de seneste 20-30 år, og eftersom sygdommen hos patienter, der ikke ryger, vil være lettere at behandle, vil de vil have bedre muligheder for at overleve.