Gå til sygdomsliste

Forældre til kræftramte børn er særligt udsatte

03-04-2019
Forældre til kræftsyge børn har to til tre gange forhøjet risiko for at få udskrevet medicin mod angst eller søvnproblemer. Det gælder især forældre med kort uddannelse eller lav indkomst, viser ny forskning fra Kræftens Bekæmpelse.
Foto af en far, der krammer sit barn

Konsekvenserne af den psykologiske belastning, man er udsat for, når ens barn får kræft, belaster hele familiens hverdag. Forskningen viser, at behovet for at få medicin mod angst eller søvnløshed er særlig høj det første år. Modelfoto: Colourbox

Det er er især forældre med kort uddannelse eller lav indkomst, som får udskrevet de specifikke former for medicin

Hanin Salem, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Hvert år får cirka 150 børn stillet en kræftdiagnose så det er heldigvis en meget sjælden sygdom hos børn. Men når et barn får kræft, påvirker det hele familien. Det er en forælders værste mareridt, der bliver til virkelighed, når de får beskeden om, at deres barn har kræft. 

Behandlingsforløbet for en livstruende sygdom kan være så stressende, at det for nogle forældre fører til, at de får brug for medicin mod angst eller søvnløshed. Det forklarer psykolog og post doc Hanin Salem fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har deltaget i den nye forskning: 

– Vores resultater viser, at forældre til kræftsyge børn har to til tre gange forhøjet risiko for at få udskrevet medicin mod angst eller søvnproblemer inden for det første år efter, at barnet er blevet sygt, siger Hanin Salem. 

Forskellig sårbarhed
Forskningen viser, at forældre er særligt udsatte, hvis der er tale om børn, som får tilbagefald eller dør af deres kræftsygdom. Men selvom det altså langt fra er alle som får udskrevet medicin, viser forskningen også, at der er en social skævhed i hvem der får en recept.

– Det er er især forældre med kort uddannelse eller lav indkomst, som får udskrevet de specifikke former for medicin, siger Hanin Salem. 

Konsekvenserne af den psykologiske belastning, man er udsat for, når ens barn får kræft, kan få betydning for hele familiens hverdag: 

– Det kan eksempelvis være svært at overskue at passe barnets kræftbehandling som både foregår på hospitalet men også med kemoterapi derhjemme. Det kan give endnu mindre overskud til at være der for de raske søskende, og det kan gøre det endnu sværere at passe sit arbejde i de timer hvor man ikke passer sit syge barn, siger Hanin Salem. 

Forskningen viser, at risikoen for at få brug for medicin mod angst eller søvnløshed var særligt høj det første år efter diagnosen, men nogle forældre fik udskrevet medicin første gang flere år efter diagnosen med kræft hos barnet. 

Behov for ekstra støtte
Forskerne håber, at den nye forskning kan være med til at sætte fokus på, at familier til børn med kræft har et stort behov for støtte fra de sundhedsprofessionelle på hospitalet. I dag får forældre typisk tilbud om en enkelt samtale med en psykolog på hospitalet – men kun hvis afdelingen har en psykolog tilknyttet, og det er ikke alle, der har det. 

– Det er naturligvis ikke alle forældre, der har behov for at tale med en psykolog, men det er vigtigt løbende at spørge ind til hvordan forældrene har det for at finde dem, der har behov for ekstra støtte. Samtidig kan det måske være en hjælp hvis personalet bliver uddannet i hvilke symptomer hos forældrene, de skal være særligt opmærksomme på, siger Hanin Salem.

 

Om Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Børn og unge og kræft

Mere om forskningen

Undersøgelsen er baseret på tal på 6.744 forældre til alle børn diagnosticeret med kræft i perioden 1998-2014 og 65.747 forældre til børn uden kræft. Delundersøgelsen omkring de mest sårbare familier er baseret på tal fra 3.290 forældre til børn med kræft diagnosticeret i perioden 2003-2015.

Forskerne samarbejder

Forskningen er støttet af Børnecancerfonden. Den nye forskning er blevet til i et samarbejde mellem forskere hos Kræftens Bekæmpelse, ved Onkologisk Klinik og BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet, og ved Memorial Sloan Kettering Cancer Center, New York U.S.A., under ledelse af Pernille Bidstrup, seniorforsker ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Social ulighed: Et fokusområde

Kræftens Bekæmpelse mener, at der skal gøres en særlig indsats for de grupper af patienter, som klarer sig dårligst i sundhedsvæsen. Vi har blandt andet fornylig offentliggjort en hvidbog om social ulighed i kræft i Danmark. Den kan læses her