Gå til sygdomsliste

Forskere finder årsag til modstandsdygtige hjernekræftceller

16-08-2018
Resistens – eller modstandsdygtighed – er et stort problem i kræftbehandling. Ikke mindst hos patienter med hjernekræft af typen glioblastom, hvor kræftcellerne kan blive modstandsdygtige over for lægemidlet Avastin. Ny forskning, støttet af Kræftens Bekæmpelse, giver nu en større forståelse af, hvordan det sker.

Ny forskning giver viden om hvad der sker, når hjernekræftceller af typen glioblastom bliver modstandsdygtige overfor behandling med lægemidlet Avastin. Det fortæller postdoc Signe Michaelsen fra Rigshospitalet. Foto: Privat

Både kræftceller og normale celler har brug for ilt og næring for at overleve. I takt med at kræftceller vokser, forsøger de derfor at komme i kontakt med kroppens blodkar, hvor begge dele er tilgængelige. Det gør de for eksempel ved at udskille stoffer, der fremmer væksten af blodkar. 

Avastin er et lægemiddel, der virker ved at hindre den proces. Forskning tyder desuden på, at stoffet også er virksomt direkte på tumorcellerne. Avastin bliver brugt til patienter med hjernekræft af typen glioblastom, som har fået tilbagefald af sygdommen. 

Det varierer fra patient til patient, hvor effektivt Avastin virker, men selv hos dem, hvor behandlingen er virksom, risikerer man efter nogen tid, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige overfor behandlingen. 

Molekyle er nøglen
Man ved meget lidt om, hvad der sker, når glioblastomer bliver modstandsdygtige overfor Avastin. Men nu viser ny forskning, at forklaringen formentlig er, at kræftcellerne får hjælp af molekylet VEGF-C. Det forklarer postdoc Signe Michaelsen. Hun har stået i spidsen for den nye forskning under tilknytning hos Strålebiologisk laboratorium ved Rigshospitalet og forskergruppen ’Hjernetumorbiologi’ ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning. 

– Avastin virker ved at hæmme VEGF-A, der, som navnet antyder, tilhører samme molekylære familie som VEGF-C. Men Avastin har ingen effekt på VEGF-C, og derfor kan kræftcellerne bruge det til at stimulere væksten af tumoren, selv når VEGF-A er hæmmet af Avastin. På den måde kan kræften blive ved med at vokse, siger Signe Michaelsen. 

I laboratoriet har forskerne hæmmet VEGF-C, samtidig med at VEGF-A blev hæmmet med Avastin. Både i forsøg med kræftceller og i mus viste resultaterne det samme: At kræftcellernes vækst blev hæmmet mere effektivt end, hvis kun VEGF-A blev hæmmet. 

– Vores forskning tyder for første gang på, at VEGF-C spiller en vigtig rolle for væksten af glioblastomceller. Der findes i dag ingen kommercielt tilgængelig medicin til hæmning af VEGF-C, men vores forskning kunne pege på, at det er et interessant molekyle at se nærmere på som et muligt mål for en fremtidig behandling, siger Signe Michaelsen. 

Mere viden gavner patienterne
Hjernekræft af typen glioblastom er generelt en livstruende sygdom, og man mangler endnu et gennembrud i behandlingen. Men der er ikke desto mindre sket fremskridt gennem de seneste ti år, hvor overlevelsen for patienterne er steget fra, at omkring ti pct. af patienterne er i live efter to år, til i dag 40 pct.

Overlæge Hans Skovgaard Poulsen har mange års erfaring i behandling af patienter med hjernekræft. Han mener at den nye forskning er ny viden til en vanskelig kræftsygdom, hvilket er meget positivt. Foto: Privat

Det fortæller overlæge Hans Skovgaard Poulsen der er chef for Strålebiologisk laboratorium og Neuroonkologi ved Rigshospitalet. Han har mange års erfaring i behandling af patienter med hjernekræft og har deltaget i den nye forskning. 

Han glæder sig over de nye resultater: 

– Hjernekræftceller er generelt meget afhængige af at der dannes nye blodkar, så de nye resultater er meget interessante. Det er et første skridt på en lang vej, til vi har et nyt behandlingstilbud til patienterne. Men det er ny viden til en vanskelig kræftsygdom, og det er meget positivt, siger Hans Skovgaard Poulsen. 

Under hans ledelse fortsætter forskerne nu med at undersøge, hvilke patienter som måske har særlig risiko for at blive modstandsdygtige overfor VEGF-A. Det arbejde er muligt fordi forskerne har adgang til en biobank med vævsprøver og blodprøver fra patienter med glioblastom. Og her vil forskerne også kigge for at blive klogere på VEGF-C: 

– Vi arbejder på at finde ud af, om der er forskel på, hvilke patienter der har højt niveau af VEGF-C, og hvilken betydning det har for deres sygdom og den behandling, de skal have, siger Hans Skovgaard Poulsen.

 

Resultaterne er offentliggjort her: Michaelsen SR et al.: VEGF-C Sustains VEGFR2 Activation under Bevacizumab Therapy and Promotes Glioblastoma Maintenance. Neuro Oncol. 2018 Jun 25. doi: 10.1093/neuonc/noy103. [Epub ahead of print]

Forskerne samarbejder

Den nye forskning er resultatet af et samarbejde mellem forskere ved Rigshospitalet, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og Aarhus Universitetshospital

Mosaik af hjernekræftceller gør behandling vanskelig

En af grundene til, at hjernetumorer er svære at behandle er, ifølge Signe Michaelsen, at de er meget heterogene. Det betyder, at de kræftceller, der tilsammen udgør kræfttumoren, hver i sær har forskellige egenskaber. Så selv om en type medicin virker effektivt mod nogle af kræftcellerne, er der andre i tumoren, som har helt andre egenskaber og dermed overlever. Heterogeniteten gælder ikke kun indenfor den samme kræfttumor, men også mellem patienter – så der kan være store forskelle mellem kræftcellerne fra en patient til en anden.
– Derfor er hjernetumorer en kræftform, hvor man i høj grad har brug for at tilrettelægge behandlingen individuelt, siger Signe Michaelsen.