Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kalk og strøm slår kræftceller ihjel
Det lille håndholdte apparat med nåle, der er omgivet af strøm, bruges til at behandle kræft der har spredt sig til huden. Foto: Tomas Bertelsen
- De første resultater har vist, at behandlingen er både sikker og effektiv. Det rigtigt spændende er, at behandlingen har potentiale til at kunne bruges til en lang række kræftformer.
Sådan siger Mille Vissing, der er ph.d. studerende på Sjællands Universitetshospital i Næstved. Her står hun i spidsen for et nyt forsøg, der skal undersøge effekten af kalk og strøm på ti patienter med forskellige former for kræft, der har spredt sig til huden. Lignende forsøg finder sted på Vejle Sygehus og på Universitetshospitalet Slesvig-Holsten i Lübeck i Tyskland.
- Vi har foreløbig behandlet seks patienter hos os. Resultaterne er ikke gjort op endnu, men det ser lovende ud, fortæller Mille Vissing.
En af patienterne er Per Andreasen. Han har lungekræft, der har spredt sig til huden og givet knuderne under den ene arm. Det er nu fire måneder siden han fik behandlingen. Knuderne under armen er blevet mindre. Et sted er der kommer et sår, der heler fint, hvilket kan betyde, at kræftcellerne under armen er ved at dø.
- Man håber jo på det bedste, det gør man jo altid. Jeg kan jo ikke blive rask, men jeg kan forhåbentlig få det bedre, siger Per Andreasen.
Læs hele Pers historie
Per får behandlet kræft med kalk og strøm
Læs mere om lungekræft
Per Andreasen har lungekræft, der har spredt sig til huden. Han deltager i et forsøg med kalk og strøm, som fjerne de knuder, der sidder under hans arm. Foto: Tomas Bertelsen
Kræftceller tåler ikke kalk – det gør de almindelige
Behandlingen kaldes calcium elektroporation og er som udgangspunkt en éngangsbehandling. Området, der skal behandles, lokalbedøves, og lægen sprøjter derefter kalk-opløsning, der er beregnet til klinisk brug, direkte ind i kræftknuderne. Så stikker lægen et håndholdt apparat med nåle, der kan afgive pulse af strøm ned i knuden. Strømmen får cellemembraner – cellens overflade - til at åbne sig, så kalken kan strømme ind. De normale celler kan godt tåle kalken og strømmen – men det kan kræftcellerne ikke, så de dør.
Behandlingen har i udgangspunktet ikke nogle særlige bivirkninger. Lokalbedøvelsen og pulsbehandlingen kan opleves som let ubehagelig imens den gives og der, hvor kræften har siddet yderligt, opstår nogle gange et sår, der skal hele.
Mille Vissing står for forsøget på Sjællands Universitetshospital. - Resultaterne er ikke gjort op, men de ser spændende ud, siger hun.
- Behandlingen er både skånsom og effektiv. Og så er den billig, da kalk til medicinsk brug er et eksisterende produkt, der findes på alle hospitaler. Vi håber derfor, at calcium elektroporation kan komme til at spille en rolle i fremtidens kræftbehandling eventuelt i kombination med nogle af de eksisterende behandlinger. Ikke mindst i lav- og mellemindkomstlandene ville en billig behandling kunne gøre en stor forskel, siger Mille Vissing.
Spredning til huden kan påvirke livskvaliteten
Flere forskellige kræftformer kan sprede sig til huden og give hudmetastaser.
Det kan være meget generende og påvirke livskvaliteten hos den enkelte, da der kan opstå hårde synlige knuder, sår eller bylder, der i nogle tilfælde kan væske og lugte.
- Det er måske første gang, at patienten synligt bliver konfronteret med sin sydom, og det kan være vanskeligt at håndtere. Nogle bliver meget påvirkede og det kan gå ud over livskvaliteten, fortæller Mille Vissing.
I dag behandles hudmetastaser med eksempelvis stråler eller elektrokemoterapi – samme princip, her er det blot kemoterapi og ikke kalk, der lukkes ind i kræftcellerne.
Læs mere om hudmetastaser og kræftsår
Julie Gehl modtog 1,5 mio. kr. fra Knæk Cancer-indsamlingen i 2014 til at undersøge effekten af kalk og strøm.
Opdaget tilfældigt
Idéen til at bekæmpe kræft med kalk opstod ved lidt af en tilfældighed, men i forlængelse af det forskningsarbejde der allerede var igang. Professor og kræftlæge Julie Gehl, der leder forsøgene i Næstved, har gennem flere år behandlet patienter med hudmetastaser med elektrokemoterapi.
Calcium elektroporation blev først af prøvet i celleforsøg, hvor effekten var slående. Derefter kiggede forskerne på resultaterne i dyreforsøg, hvor der også var en særdeles tydelig effekt. Forklarer Julie Gehl.
- Vi opdagede at behandlingen drænede at cellernes energi-forsyning hurtigt og effektivt. Da vi havde apparaturet til at give de elektriske pulse, og da kalk til medicinsk brug findes på alle hospitaler, valgte vi at gå i gang med et klinisk forsøg, hvor vi sammenlignede effekten af calcium elektroporation med effekten af elektrokemoterapi, siger Julie Gehl.
Både kalk og kemoterapi er klare væsker, og derfor kunne det lade sig gøre at lave et såkaldt blindet forsøg. Det betyder, at hverken læge eller patient vidste hvilke metastaser, der blev behandlet med kalk, og hvilke, der blev behandlet med kemoterapi. Overraskende så forskerne, at kalk tilsyneladende slog kræftcellerne ihjel lige så effektivt som kemoterapien gjorde.
Håber på en immunreaktion
Så ved Knæk Cancer-indsamlingen i 2014 modtog Julie Gehl 1,5 mio. kr. til at sammenligne kalk og strøm med kemoterapi og strøm, som allerede var en anerkendt kræftbehandling. Og resultaterne var overbevisende:
- Vi så, at kalk fjernede to ud af tre metastaser. Hos en af patienterne så vi desuden, at behandlingen også virkede på kræftknuder, vi ikke behandlede direkte. Vi har derfor en teori om, at behandlingen gør immunforsvaret i stand til at genkende kræftcellerne og af sig selv slå dem ihjel, forklarer Julie Gehl.
Og det sidste skal Mille Vissing også undersøge nærmere i et andet forsøg med 24 patienter, der også får behandlingen med kalk og strøm.
- Vi er meget spændte og håber selvfølgelig, at vi kan opnå lige så gode resultater, forklarer Mille Vissing.
Foreløbig har de danske resultater givet genlyd i store dele af verden, hvor mange forskere nu undersøger effekten af calcium elektroporation. Donationen fra Knæk Cancer var afgørende for, at forskningen kom godt i gang.
- Kalk er et produkt, der allerede findes på hylderne, og derfor er det er det ikke et forskningsfelt, som medicinalindustrien er interesseret i at støtte. Derfor er vi meget taknemmelige for den støtte, vi har fået fra Knæk Cancer - uden den var vi ikke kommet hertil, hvor vi er i dag, siger Julie Gehl, der startede sin forskning på Herlev Hospital, men i 2017 flyttede hun og forskningen i kalk til Sjællands Universitetshospital.