Facebook
Twitter
LinkedInKun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kemo og kondicykel
Forskerne undersøger om intens fysisk træning med høj puls kan mobilisere immunsystemet hos patienter med lungekræft og øge effekten af behandlingen.
På Herlev Hospital træner patienter i behandling for lungekræft på kondicykel 40 minutter tre gange om ugen. Det får pulsen op og adrenalin ud i blodet, og det, håber forskerne, vil booste patienternes immunsystem så meget, at det kan øge effekten af den immunterapi og evt. også kemoterapi, som patienten modtager. Eller, at det blot vil gøre patientens eget immunsystem i stand til bedre at holde kræfttumorerne i skak.
Tænder immunsystemets kontakt
Det er relativt nyt at tænke motion ind som en del af selve kræftbehandlingen, men i 2016 viste danske forskere, at kræftknuder vokser markant mindre i mus, der motionerer, end i mere inaktive mus. En af forskerne bag opdagelsen Pernille Højman fra Righshospitalet, beskrev det sådan her: ”Vi har fundet ud af, at konditionstræning er en slags kontakt, der kan tænde immunforsvaret i kampen mod kræft.”
Nu arbejder forskerne for at finde ud af, om høj-intens træning (fysisk træning med høj puls) også i mennesker kan mobilisere immunsystemet og dermed øge effekten af den sædvanlige behandling af patienter med lungekræft.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
I 2017 støttede Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg forskningsprojektet ’Øget effekt af immunterapi mod kræft: gen-terapi og motion med 2.1 mio.kr. Professor og centerleder Per thor Straten på Center for Cancer Immun Terapi på Herlev Hospital stod i spidsen for forskningen, der viste, at kræftceller vokser langsommere i forsøgsmus, der motionerer end i mere inaktive mus. Forskerne undersøger nu, om det også er tilfældet i kræftceller i mennesker.
Vi vil gerne finde ud af, hvilke patienter, der har mest ud af træningen. Hvem er bedst til at mobilisere sine celler? Er det den, der i forvejen var i god form eller er det snarere den patient, der tidligere var ret inaktiv?
Per thor Straten, professor og forsker, Center for Cancer Immune Therapy, Herlev Hospital
På Herlev Hospitals Nationalt Center for Cancer Immun Terapi er forskerne i gang med en såkaldt klinisk afprøvning – altså forsøg med deltagelse af mennesker – hvor de undersøger effekten af kræftbehandling kombineret med fysisk træning på en gruppe patienter med tidlige stadier af lungekræft.
Forsøget inkluderer i alt 70 patienter. Halvdelen af dem skal deltage i et seks uger langt motionsprogram, hvor de tre gange om ugen træner på kondicykel og får pulsen helt op ved at køre korte intervaller for fuld kraft. Den anden halvdel modtager den normale kræftbehandling og skal leve, som de normalt ville gøre, da de fungerer som kontrolgruppe. Alle 70 deltagere bliver fulgt i form af konditests, blodprøver og vævsprøver fra selve kræftknuderne.
Det vi især kigger på er, hvor godt det lykkes patienten via fysisk træning at aktivere immunsystemet. Det gør vi ved at måle, hvor mange NK-celler (natural killer cells) og dræber-T-celler, der eri patientens blod og kræftknuder. Vi vil gerne se så mange T-celler og NK-celler som muligt, for de er gode til at slå kræftceller ned. Det kan hjælpe behandlingen godt på vej.
Gitte Holmen Olofsson, forsker og leder af forsøget på Herlev Hospital.
Målet med forsøget er at finde ud af, om patienter, der træner, kan booste immunsystemet så meget, at flere af immunsystemets dræber-celler kommer ind i kræfttumorerne. Når dræber-cellerne er til stede i stort antal og går til angreb på kræftsvulsten, giver det nemlig patienten en bedre prognose for behandling, fortæller forsker Gitte Holmen Olofsson, der leder forsøget på Herlev Hospital.
-Det vi især kigger på er, hvor godt det lykkes patienten via fysisk træning at aktivere immunsystemet. Det gør vi via vævs- og blodprøver, hvor vi kan måle, hvor mange NK-celler (natural killer cells) og dræber-T-celler, der er tilstede i patientens blod og kræftknuder. Det er især disse celler der interesserer os, for de er rigtig gode til at slå kræftceller ned, så vi vil gerne se så mange T-celler og NK-celler i en kræftknuder som muligt. Det kan hjælpe behandlingen godt på vej, fortæller hun.
Når kræftpatienter træner på kondicykel tre gange om ugen, får det pulsen op og adrenalin ud i blodet. Forskerne undersøger, om det kan booste patienternes immunsystem så meget, at det kan øge effekten af den behandling, patienten får.
En af de ting, vi gerne vil finde ud af er, hvilke patienter, der har mest ud af træningen. Hvem er bedst til at mobilisere sine celler? Er det den, der i forvejen var i god form eller er det snarere den patient, der tidligere var ret inaktiv, siger en anden af forsøgets forskere, professor Per thor Straten.
Designerbehandling med motion og genmanipulation
Nogle gange kan kræftcellerne dog bremse immunsystemets dræberceller og sætte dem ud af spillet. Derfor undersøger forskerne også, om man via genmanipulation (genterapi) kan sætte dræbercellerne fri for den bremse.
- Vi ved ikke præcis, hvad det er, der bremser immuncellerne. Men vi kan se, at patienter med den samme sygdom, ikke altid får det samme ud af behandlingen, og det tyder på, at kræftcellerne har forskellige måder, de kan hæmme immuncellerne.
Hvis vi kan spore os ind på, hvad der helt præcis bremser immuncellerne, kan vi ændre immuncellerne genetisk, så de slipper fri af denne bremse, og så bliver behandlingen mere effektiv, forklarer Per thor Straten
Med den viden vil lægerne kunne designe immunterapi-behandling til den enkelte patient, der både kan bestå af motion – der øger antallet af immunceller - og behandling med genmodificerede immunceller, der ikke lader sig bremse af kræftcellerne. Alt sammen for at give den størst mulige effekt til den enkelte patient.
Resultatet af forsøget på Herlev Hospital forventes klar i løbet af 2023 og kan senere føre til endnu større forsøg med flere patienter.
Ulighed i sundhed handler også om ulighed i fysisk aktivitet
I Kræftens Bekæmpelses Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, COMPAS, der startede i 2019 arbejder forskerne for at mindske social ulighed i kræft. Det gør de blandt andet ved at undersøge, om man kan hjælpe sårbare kræftpatienter til et bedre behandlings- og sygdomsforløb ved at støtte dem i at træne fysisk.
Aktuelle COMPAS-forskningsprojekter:
NeoTrain: Et projekt, hvor forskere tester om styrke og konditionstræning kan øge effekten af kemoterapi hos kvinder, der er i kemobehandling inden operation for brystkræft.
Pilotafprøvning er i gang, lodtrækningsforsøg starter august 2021
Projektleder: Professor Susanne Dalton, Sjællands Universitetshospital
Navigate: Projekt, hvor forskere tester, om man ved at kombinere systematisk symptomregistrering, superviseret træning og støtte fra sygeplejersker, kan hjælpe sårbare patienter igennem behandling med lungekræft.
Pilotafprøvning starter juni 2021, lodtrækningsforsøg starter efterår 2021
Projektleder: Seniorforsker Pernille Bidstrup, Kræftens Bekæmpelse
Strong for life: Projekt, der er målrettet blærekræftpatienter, som inden deres kræftoperation får støtte til at stoppe med at ryge, skære ned på alkoholindtag og øge deres fysiske aktivitet.
Projektet er under opstart
Projektleder: Professor Hanne Tønnesen, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital
Centeret COMPAS, der ligger i Næstved, er etableret med penge fra blandt andet Knæk Cancer-indsamlingen i 2018,
Professor ved Kræftens Bekæmpelse og Onkologisk afdeling, Sjællands Universitetshospital, Susanne Oksbjerg Dalton, leder centeret.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft