Knæk Cancer sætter markante aftryk på kræftsagen

Knæk Cancer har været medvirkende til, at der er oprettet en klinik for ældre kræftpatienter på Gentofte Hospital. - Undervejs i projektet kunne vi se, at patienterne blev hjulpet, siger afdelingslæge Cecilia Lund. Foto: Tomas Bertelsen

På Gentofte Hospital er der en helt særlig klinik, nemlig en klinik for ældre patienter med kræft. 

Klinikken er åben en dag om ugen. Her tager afdelingslæge Cecilia Lund og hendes kolleger imod ældre patienter, typisk over 70 år, som har brug for hjælp til at komme igennem en kræftbehandling. 

Klinikken er en udløber af et forskningsprojekt, som fik støtte fra Knæk Cancer i 2014, og som undersøger, om man kan hjælpe skrøbelige ældre tarmkræftpatienter, der skal have kemoterapi, hvis kræftlægerne samarbejder med specialister i ældresygdomme. 

- Undervejs i forskningsprojektet kunne vi se, at de patienter, som var med i projektet, blev hjulpet. Det var simpelthen sund fornuft at hjælpe patienterne med deres problemer, hvad enten det handler om depression eller svimmelhed, fortæller Cecilia Lund. 

Cecilia Lunds forskningsprojekt er bare et af de projekter, der er sat i gang med penge fra Knæk Cancer. Og det er et godt eksempel på, at forskningen kan gavne patienterne meget hurtigt. 

Overlæge og professor Birgitte Vrou Offersen har stået i spidsen for det nye studie, og hun takker de næsten 2.000 kvinder, der har deltaget, for at give et vigtigt bidrag til forskningen. Fotos: Aarhus Universitetshospital

Strålebehandling af brystkræft

Og rundt omkring i landet deltager danske kræftpatienter i projekterne. Lige nu er ca. 2.500 brystopererede kvinder for eksempel med i det såkaldte ’Skagen studie’, der handler om strålebehandling af brystkræft. Målet er at sænke antallet af strålebehandlinger fra 25 til 15 og samtidig sikre, at behandlingen stadig er på højeste internationale niveau. 

Forskerne bag studiet har allerede skabt et gennembrud for de mange kvinder, hvor kun brystet skal bestråles, så de nu kan nøjes med 15 strålebehandlinger. 

Nu undersøger forskerne, om de kvinder, hvor også bryst/brystvæg og tilstødende lymfeknuder skal bestråles, kan nøjes med færre strålebehandlinger. De får i dag 25, men kan på baggrund af det nye studie forhåbentlig også få en mere skånsom behandling i fremtiden med kun 15 strålebehandlinger.

 Ny forskning viser vej til den optimale strålebehandling af brystkræft

Geigertæller og jodkorn

Der er også forskning, der afprøver ny teknik. I år er Hospitalsenhed Midt begyndt at anvende metoden ’jodkorn’ ved operationer for brystkræft, hvor svulsten er så lille, at den ikke kan mærkes. 

Her føres et lille titaniumkorn, der indeholder radioaktivt jod, ind i kræftsvulsten, og under operationen kan kirurgen så finde vej til svulsten ved hjælp af en geigertæller. 

I forvejen har Rigshospitalet og Herlev Hospital indført metoden. Det sker på baggrund af forskning, støttet af Knæk Cancer.

Brystkræft fjernes med radioaktivt jod og geigertæller

Nyt lys på blærekræft I 2015 fik forskere ved Aarhus Universitetshospital støtte fra Knæk Cancer til at undersøge en ny metode til at finde kræft i blæren med. Narrow Band Imaging (NBI) hedder metoden, der grundlæggende handler om at bruge en særlig form

Nyt lys på blærekræft

I 2015 fik forskere ved Aarhus Universitetshospital støtte fra Knæk Cancer til at undersøge en ny metode til at finde kræft i blæren med. Narrow Band Imaging (NBI) hedder metoden, der grundlæggende handler om at bruge en særlig form for lys, når de skal undersøge eller behandle for kræft i blæren. 

Forskningen viste, at metoden er så god, at NBI i 2020 er blevet indført i de danske retningslinjer for undersøgelse og behandling af blærekræft. Men allerede året før gik Urinvejskirurgi på Aarhus Universitetshospital over til at bruge NBI under operationer for blærekræft.

Ny teknik er bedre til at finde blærekræft

Protonterapi

Og nu vi er ved teknik, så lad os se på noget af den mest avancerede af slagsen inden for dansk kræftbehandling – nemlig partikelacceleratoren i Aarhus. Den ligger bag fireenhalv meter tykke betonvægge på Dansk Center for Partikelterapi. Centret åbnede i januar 2019, og her kan patienter fra hele Danmark få strålebehandling med protoner, som er en særlig præcis og skånsom form for strålebehandling. 

Forskning er en meget vigtig del af arbejdet på Dansk Center for Partikelterapi, og her har Kræftens Bekæmpelse bidraget med over 50 mio. kr., heraf i alt 18 mio. kr. fra Knæk Cancer. 

Pengene er givet til en række projekter, der dels skal forbedre behandlingen, og dels skal give adgang til protonterapi for nye patientgrupper, hvor behandlingen ikke er standard i dag. 

Halvdelen af pengene gik desuden til det store forarbejde med at undersøge, hvilke patienter der i første omgang skal tilbydes den nye effektive og skånsomme strålebehandling på Dansk Center for Partikelterapi.

Ved T-celleterapi hentes immunceller fra patientens kræftvæv ud og opformeres i laboratoriet. Når der er milliarder af nye, friske celler føres de ind i patientens blod for at bekæmpe kræften. Foto: Tomas Bertelsen

T-celleterapi på tværs af kræftdiagnoser

Immunterapi er en anden lovende behandlingsform, som Knæk Cancer har støttet ad flere omgange. Den største bevilling er gået til at etablere det nationale forskningscenter, Center for Cancer ImmunTerapi på Herlev Hospital, der samler al viden om forskning i immunterapi i Danmark. Men der er også givet en række bevillinger til enkeltstående forskningsprojekter, der handler om immunterapi. 

Det er for eksempel forsøg med T-celleterapi, som er en behandling, hvor forskerne henter immunceller fra patientens kræftvæv og dyrker dem i laboratoriet. Når T-cellerne er blevet opformeret til milliarder af T-celler, sendes de tilbage i patienten for at kæmpe mod kræften. 

Internationale undersøgelser viser, at T-celleterapi virker godt hos nogle patienter med modermærkekræft med spredning. Det er derfor oplagt at afprøve behandlingen på andre kræftformer end modermærkekræft, og det har forskere på Center for Cancer ImmunTerapi gjort med støtte fra Knæk Cancer. 

I to forskellige forsøg har meget syge patienter med forskellige former for kræft fået behandling med T-celleterapi og immunterapeutiske lægemidler. En del af patienterne oplevede midlertidige forbedringer. Nogle oplevede, at sygdommen blev mindre, og andre, at sygdommen blev mindre eller holdt sig i ro i en periode. 

Ingen af patienterne i de to forsøg blev desværre kræftfri af behandlingen. Men forskningen har vist, at behandlingen er mulig i andre kræfttyper end modermærkekræft, og at patienterne kan tåle den. Og den vil blive fulgt op af nye forsøg, som måske kan bringe meget syge patienter tættere på en ny behandling af deres kræftsygdom. 

Forskere afprøver T-celleterapi på tværs af kræftdiagnoser

Nationale forskningscentre betalt af Knæk Cancer

Nogle af de største bevillinger fra Knæk Cancer er givet til en hel række nationale forskningscentre, som samler al viden og forskning inden for et bestemt forskningsområde. 

I år er der planlagt en meget stor bevilling fra Knæk Cancer på 20 mio. kr. til et Forskningscenter for Målrettet Behandling af Hjernetumorer, der skal arbejde for at forbedre behandlingen for patienter med hjernekræft. 

- Centret er det 11. i rækken af forskningscentre, som Kræftens Bekæmpelse har etableret med penge fra Knæk Cancer-indsamlingerne, og som vi er meget stolte af. Disse forskningscentre skal drive kræftforskning og -behandling fremad til gavn for kræftpatienterne, siger Jesper Fisker.

Læs mere om forskningscentrene

Nattionale forskningscentre

Sidste år blev der givet bevillinger til to forskningscentre, nemlig Nationalt Forskningscenter for Børnekræft og Nationalt Forskningscenter for Behandling Vejledt af Kræft-DNA i blod. 

Sidstnævnte regnes som en af de mest markante opdagelser inden for kræftforskningen de senere år, nemlig at kræft kan afsløres i en blodprøve. Det er forskning, som ventes at skabe meget store forbedringer i kræftbehandlingen, og hvor danske eksperter er helt i front på verdensplan. 

Med de store centerbevillinger har Knæk Cancer for alvor sat et stort og afgørende aftryk på kræftforskningen i Danmark, mener Jesper Fisker. 

- Med centrene ønsker vi at bringe læger, forskere og andre aktører sammen i et samarbejde. Det giver bedre resultater for patienterne, end hvis alle bare sidder for sig selv rundt omkring på afdelingerne eller i laboratorierne. Målet er at få mere viden og udvikling, flere patientforsøg, som flere patienter kan være med i, og i sidste ende bedre behandlinger, siger han.

54-årige Allan Rasmussen har fået hjælp og støtte fra en navigator til at komme igennemsit kræftforløb. Foto: Tomas Bertelsen

Navigator – støtte til særligt sårbare kræftpatienter

Knæk Cancer har også givet penge til at hjælpe socialt sårbare kræftpatienter. For der ses også en stor social ulighed i kræft. Kræftpatienter med kort uddannelse, få ressourcer og et begrænset socialt netværk har ofte sværere ved at finde de rette indgange til sundhedsvæsenet og få en god dialog med sundhedspersonalet. Samtidig er mennesker, der har en kort uddannelse, lav indkomst eller bor alene, i højere risiko for at få kræft – og har større risiko for at dø af sygdommen. 

Knæk Cancer støtter det vigtige Navigator-tilbud, der hjælper særligt sårbare kræftpatienter igennem kræftforløbet. Det er ofte kræftpatienter, som har et sparsomt eller intet netværk og som også har andre udfordringer end kræftsygdommen. Kræftpatienten får tilknyttet en frivillig navigator, der hjælper med at forstå sundhedsinformationen samt giver praktisk og psykisk støtte – bl.a. ved at tage med til samtaler på hospitalet og i kommunen. 

En evaluering af indsatsen viser, at det gør en stor forskel for kræftpatienterne. De trives bedre, føler sig mindre belastede og oplever også, at de selv er bedre i stand til at handle i kræftforløbet, efter at de har fået hjælp af en frivillig navigator i 6 måneder. 

Takket være Knæk Cancer-midler, har mere end 500 kræftpatienter med et særligt behov for støtte siden 2015 fået hjælp til at komme igennem kræftforløbet af en frivillig navigator.

I år er der ansøgt om 9,5 mio. kroner til Navigatortilbuddet. Håbet er, at videreføre og videreudvikle navigator-tilbuddet ved f.eks. at styrke samarbejdet med andre patientforeninger og kommunale og regionale aktører, samt styrke patienternes digitale kompetencer. 

Læs mere om støtte til sårbare kræftpatienter:

Om navigatortilbuddet 

Nu er Allan kræftfri: Fik ekstra hjælp i sit kræftforløb 

4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges, ikke mange danskere ved, at overvægt er den anden største risikofaktor for kræft. Foto: World Obesity Federation

Et ufedt budskab

Gennem årene har Knæk Cancer også bidraget til en række forebyggelsesprojekter. For vi kan rent faktisk forebygge 4 ud af 10 kræfttilfælde. Dvs. at ca. 40 pct. af alle kræfttilfælde skyldes faktorer, vi som enkeltpersoner og som samfund har mulighed for at påvirke. 

De fleste ved, at den største risiko for at udvikle kræft er rygning. Hvad færre ved er, at også overvægt øge risikoen for at vi udvikler kræft, og det er et problem, da mere end halvdelen af danskerne har overvægt. Den eksplosive stigning i overvægt skyldes mange faktorer og strukturer i vores dagligdag. 

Blandt andet er det i dag billigere end nogensinde at slukke tørsten i sodavand. Og det gør danskerne i stor stil. Ifølge en måling foretaget af analyseinstituttet GfK køber de danske husstande årligt i snit 86 liter sodavand i supermarkedet. Det er 19 liter sodavand mere om året end for 10 år siden. Samtidigt er priserne på sodavand faldet markant siden afskaffelse af sodavandsafgiften i 2014. 

Det er bare ét eksempel på, at vi er glade for tomme kalorier. Vi er også verdensmestre i slikspisning og indtager hver især årligt ca. 12,3 kilo slik og chokolade. Og det skyldes bl.a. større portions- og pakkestørrelser. 

Det store udbud og forbrug af tomme kalorier giver risiko for, at flere får overvægt. Overvægtskurvsen stiger, og hvis vi ikke gør noget, vil 66 pct. af alle danskere have overvægt i 2045. Det vil betyde 48.000 flere kræfttilfælde på de næste 30 år alene pga. overvægt. 

Knæk Cancer har støttet informationsindsatsen ’et ufedt budskab’ med 5 mio. kr., der har sat fokus på den svære dialog og de sundhedsmæssige konsekvenser ved overvægt, samt sammenhængen mellem overvægt og kræft. 80 pct. syntes godt eller meget godt om kampagnefilmen, og indsatsen har allerede rykket, hvor mange der kender sammenhængen mellem overvægt og kræft fra 22 pct. til 37. pct.   

Et ufedt budskab

Hver dag får to danskere kræft, der skyldes HPV. Mange af de tilfælde kan forhindres, hvis piger og drenge bliver vaccineret

Vaccinationstilslutningen til HPV-vaccination er stigende

Knæk Cancer har over flere omgange støttet informationsindsatsen med at få flere drenge og piger HPV-vaccineret.  Informationsindsatsen ’Stop HPV – bliv vaccineret’, som Kræftens Bekæmpelse, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen står bag, har formået at vende stemningen, så flere nu tager imod vaccinen. I 2016 var kun ca. 34 pct. af de piger, der fyldte 13 år samme år færdigvaccinerede. Siden indsatsens lancering i 2017 er tilslutningen til HPV-vaccination steget markant. I dag er 78 pct. af de 14-15-årige piger færdigvaccinerede, så vi er tæt på at nå målet om, at 80 pct. af en årgang skal være færdigvaccinerede.

Midler fra Knæk Cancer har derudover støttet fire studier fra Statens Serum Institut, der har undersøgt sikkerheden af HPV-vaccinen. Og alle studierne underbygger at vaccinen er effektiv og sikker og ikke kædes sammen med evt. bivirkninger, der før i tiden var sået tvivl om.

Læs mere om informationsindsatsen og HPV-vaccination:

Stop HPV - stop livmoderhalskræft 

Sjældne sygdomme og psykiatriske patienter med kræft

Hvert år sætter Knæk Cancer fokus på særlige problemstillinger – og patientgrupper, som har særligt brug for opmærksomhed. Knæk Cancer har for eksempel stor fokus på senfølger efter kræft, som er et stort og stigende problem, fordi flere overlever kræft. Ikke mindst er der på den baggrund oprettet tre nationale forskningscentre for senfølger. 

Der har også været store puljer afsat til forskning i for eksempel æggestokkræft og bugspytkirtelkræft, som begge er patientgrupper, der trænger til fremskridt i behandlingen. Og til forskning i pårørendestøtte i erkendelse af, at det er hårdt at være pårørende, og hvis den pårørende har det godt, får kræftpatienten det formentlig også bedre. 

I år er det for eksempel forskning i ulighed i kræft og sjældne diagnoser, der kan få støtte fra Knæk Cancer. 

På den måde forsøger Knæk Cancer også at være lydhør over for, hvem og hvad der fortjener særlig opmærksomhed. 

-Vi vil gerne finde nye og gode kræftbehandlinger, men samtidig er der mange andre problemstillinger, vi skal løse for dem, der rammes af kræft, og dem, der lever med kræft, og her har Knæk Cancer allerede skabt store forandringer i sundhedsvæsenet og haft betydning for menneskers liv, siger Jesper Fisker.

Læs mere om de mange projekter, der er sat i gang med støtte fra Knæk Cancer

Det går pengene til

Sådan kan du støtte Knæk Cancer