Gå til sygdomsliste

Kræft rammer enlige hårdere

05-02-2020
Det kan være særligt svært at håndtere et kræftforløb uden en pårørende, man deler hverdagen med – også selv om man har gode venner og familie. Det viser både forskning i ulighed i kræft og erfaringerne fra Kræftrådgivningen i Herlev, der har succes med en samtalegruppe for enlige kræftpatienter.

En gruppe enlige kræftpatienter mødes hver anden uge i Kræftrådgivningen i Herlev. Foto: Tomas Bertelsen.

Hver anden uge mødes en gruppe kræftpatienter i Kræftrådgivningen i Herlev. Fælles for dem er – ud over kræftsygdommen – at de bor alene. I gruppen laver de mad og taler sammen. Om stort og småt. Griner og græder sammen. Støtter hinanden i dét, der er svært.

- Det er mennesker, som er vant til at klare sig alene. Mange af dem har gode venner og familie. Men i et kræftforløb, bliver du ramt både i forhold til at bearbejde den svære situation og ofte også på din funktionalitet, og det føler de sig ofte alene med. Det er svært at involvere en ven eller veninde, man ser engang i mellem, på samme måde som man ville involvere en partner, man bor sammen med, siger Peter Genter, psykolog og rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Herlev.

Ulighed i kræftforløbet

En samboende pårørende kan være en vigtig støtte i et kræftforløb. De kan være med på sidelinjen, både når lægen giver en alvorlig besked og bagefter, når man sidder derhjemme, og tankemylderet melder sig. De kan tage over ved nogle af de praktiske ting i hverdagen. De kan hjælpe med at undersøge og opsøge viden, hjælp og muligheder.

- En kræftbehandling er ofte kompleks, og det er vigtigt at have et netværk, der kan hjælpe med at forstå de mange informationer, siger Susanne Dalton, leder af Danske Forskningscenter for Lighed i kræft

- Man kan sagtens have et godt netværk, selv om man bor alene, og der er enlige kræftpatienter, der klarer sig rigtig godt. Men ser man på befolkningsgruppen som helhed, så klarer kræftpatienter, som bor alene, sig generelt dårligere i kræftforløbet, siger Susanne Dalton, overlæge, professor og leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.

- Vi kan se forskellen gennem hele forløbet. Enlige kræftpatienter får stillet kræftdiagnosen senere, de får ikke samme behandling, overlevelsen er dårligere, de får ikke rehabilitering i samme grad, og de har større risiko for at få senfølger som angst og depression, siger overlæge og professor Susanne Dalton, leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft, samt forskningsgruppeleder i Kræftens Bekæmpelse.

Den nære støtte mangler

Hvorfor det er sådan, giver den eksisterende forskning ikke svaret på. En række faktorer spiller formentlig ind, forklarer Susanne Dalton:

- En kræftbehandling er ofte kompleks, og det er vigtigt at have et netværk, der kan hjælpe med at forstå de mange informationer og de mange overgange i sundhedsvæsenet, for eksempel skift fra én ene afdeling til en anden. Har du ikke en samboende pårørende, kan du også mangle den nære, psykologisk støtte.

Peter Genter (t.h.) er rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Herlev og ansvarlig for gruppen for enlige kræftpatienter. Foto: Tomas Bertelsen.

Det genkender Peter Genter, rådgivningsleder i Kræftrådgivningen i Herlev. Netop den manglende støtte på det helt nære plan er en væsentlig faktor for deltagerne i gruppen for enlige kræftpatienter.

- Det, at man er alene og kommer hjem til en tom bolig, bliver meget tydeligt, når man er i et kræftforløb. Mange af kræftpatienterne i gruppen har gode venner og familie. Men det er noget andet end at bo sammen med et menneske, som man deler hverdagen med, siger Peter Genter. Som eksempel fortæller han om en kræftpatient, der bor alene, men har familie, som ofte tilbyder at køre hende til aftaler på hospitalet. Til en samtale får hun en hård besked af lægen. Bagefter kører familien hende hjem og sætter hende af, før de kører tilbage til deres eget liv.

- Så sidder hun dér i sin lejlighed. Alene. Med en rigtig svær besked, hun skal forholde sig til. I sådan en situation bliver tomheden meget tydelig, siger Peter Genter. 

Mad er bedre med andre

Når man bor alene, kan det også være svært at få lavet sund mad. Derfor er det en vigtig del af konceptet for gruppen, at de laver mad og spiser den sammen. Det har flere gevinster. Dels er deltagerne glade for, at de på den måde får et sundt måltid mad, og at det nydes i selskab med andre. Dels er samarbejdet i køkkenet vigtigt.

- Det er en rar måde at være sammen på, som giver en mere uformel stemning. Det er en anden type fællesskab end bare at mødes og snakke, og jeg tror, det medvirker til, at man knytter stærkere bånd i gruppen. Og så giver det også mening i forhold til, at det kan være svært at få lavet sund mad, når man er alene. Vi prøver at inspirere til sund mad, der kan laves hurtigt, siger Peter Genter.

Andre i samme situation

Nogle af de ting, der i forvejen er svære i et kræftforløb, er ofte sværere, når man er enlig, fordi der ikke er et menneske på sidelinjen, som deler oplevelsen med dig, forklarer Peter Genter. I gruppen for enlige kræftpatienter møder deltagerne andre i samme situation. Det gør følelsen af at være alene mindre – også når de kommer hjem igen.

- De kan spejle sig i hinanden og bliver også inspirerede af hinanden til at gøre tingene anderledes. Og det betyder faktisk, at de fortæller, at de trives bedre også imellem mødegangene. Selv om mange af deltagerne er i nogle virkelig hårde kræftforløb, så finder de styrke i gruppen, siger Peter Genter.

Læs: Enlige kræftpatienter: Her kan vi grine og græde sammen

Grupper for enlige kræftpatienter

Cirka 25 kræftpatienter er tilknyttet gruppen for enlige kræftpatienter i Kræftrådgivningen i Herlev. De mødes hver anden mandag kl. 11-14, hvor de laver mad og spiser sammen og derefter taler om dét, der fylder lige nu.

Er du interesseret i at tilmelde dig eller at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte Kræftrådgivningen i Herlev på mail: herlev@cancer.dk eller telefon 70 20 26 55.

En tilsvarende gruppe er netop igangsat i København. Her mødes enlige kræftpatienter hver anden tirsdag kl. 11-14 i gruppen ’Stærke fællesskaber’. Hvis du vil vide mere eller tilmelde dig gruppen, kan du kontakte rådgiver Dorrit Stadager på mail: dst@cancer.dk eller mobil: 30 76 59 71.

Denne gruppe mødes i Center for Kræft og Sundhed og er et samarbejde mellem Kræftrådgivningen i København og Københavns Kommune.