Gå til sygdomsliste

Kræftcellernes slægtsforsker får Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris

25-05-2019
Han optegner kræftcellernes stamtræ og udvikler redskaber, der i fremtiden kan hjælpe lægerne til at være et skridt foran kræften. Lektor Nicolai Juul Birkbak fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital modtager årets Juniorforskerpris fra Kræftens Bekæmpelse.

Med Juniorforskerprisen følger 100.000 kr, til lektor Nicolai Juul Birkbak fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital. Foto: Nille Gry Klinge

Hør Nicolai Juul Birkbak fortælle om sin forskning og om hvad Juniorforskerprisen betyder for ham.

I Nicolai Birkbaks forskning bliver enorme mængde af data fra genetiske analyser oversat til mønstre og sandsynligheder for, hvordan kræft udvikler sig hos mennesker med kræft. 

Den 39-årige lektor arbejder med at analysere genetiske ændringer fra både kræftceller i laboratoriet og prøver fra patienter. Vejen fra normal celle til kræftcelle går nemlig gennem en lang række genetiske ændringer, som ved første øjekast kan se ud, som om de er opstået tilfældigt. Men Nicolai Juul Birkbaks forskning viser, at det langt fra er tilfældet. 

Han har nemlig vist, at de genetiske ændringer, der fører til udviklingen af kræft, følger bestemte mønstre. Det giver mulighed for at være et skridt foran kræftcellerne og forudsige, hvordan de vil udvikle sig. Og det åbner på længere sigt mulighed for både bedre diagnoser og bedre behandlinger til patienterne. 

Bedre behandling
Selv om to patienter har samme type kræft, eksempelvis brystkræft, har de ikke nødvendigvis gavn af den samme behandling. Det kan blandt andet skyldes, at de genetiske ændringer, der er årsag til sygdommen hos de to patienter, er forskellige, og derfor vil medicinen virke forskelligt. Det er et af de punkter, hvor Nicolai Juul Birkbaks forskning fremover kan få betydning: 

– Ændringerne i kræftcellernes gener sker hele tiden, hver eneste dag. Det betyder, at vi i dag er bagefter, når vi baserer valg af behandling på analyser, der måske er dage eller uger gamle. Men hvis vi ved, hvilke ændringer der er på vej, kan vi forudsige, hvordan kræften med al sandsynlighed vil udvikle sig, og dermed måske give en mere effektiv behandling, siger Nicolai Juul Birkbak og fortsætter: 

– Det ville åbne helt nye muligheder, hvis læger i fremtiden kunne indtaste oplysninger om en patients kræftform, og hvilke genetiske ændringer patientens sygdom har, og dernæst få svar på, hvordan sygdommen vil udvikle sig. Det ville sætte os et skridt foran kræften, siger han. 

Nye og tidligere diagnoser
Nicolai Juul Birkbaks arbejde kan også føre til bedre diagnoser.

Viden om, hvilke genetiske ændringer der sker i forskellige kræftceller, kan måske føre til, at man kan finde kræftceller med de ændrede gener i eksempelvis blodprøver. 

Det giver både håb om, at man kan opspore kræften på et langt tidligere tidspunkt og med et langt mindre indgreb, end hvis man skal tage en biopsi fra en hel kræftknude.

Mere præcise analyser
Men også analyser, der bliver foretaget ud fra biopsier af kræftknuder, kan potentielt forbedres. Det er nemlig ikke kun mellem to patienter, at der er forskelle i kræftknuderne. Det er der også i den enkelte kræftknude. 

Kræftknuder består af mange enkelte kræftceller, og der kan være stor forskel på, hvilke genetiske ændringer kræftcellerne har forskellige steder i tumoren. 

Det betyder, at hvis man tager en biopsi, får man kun et billede af tumorens egenskaber. Var biopsien taget et andet sted i tumoren, havde billedet – og dermed valget af behandling, måske set helt anderledes ud. Og var biopsien taget på et andet tidspunkt, ville billedet måske have været et helt tredje. 

Her kommer Nicolai Birkbaks analyser af, hvordan kræftcellernes gener udvikler sig, også til hjælp. De kan måske bruges til at tegne et kort over kræftknudens genetiske sammensætning og dens egenskaber, også i de områder af tumoren, man ikke har taget prøver fra. 

– Jo mere viden vi har om kræftcellerne, jo bedre muligheder vil vi i fremtiden have for at give bedre behandlinger mod en lang række kræftsygdomme. Det håber jeg, mit arbejde kan bidrage til, siger Nicolai Juul Birkbak.

Derfor får han prisen

Det skorter ikke på rosende ord, når formanden for Juniorpris-bedømmelsesudvalget, professor Claus Nerlov, skal forklare, hvorfor Nicolai Birkbak får årets Juniorforskerpris: 

”Nicolai har ydet et væsentligt bidrag til forståelsen af forskellene på kræftcellerne hos den enkelte patient og den indflydelse, det har på valg af behandling. Dette arbejde har været fokuseret på nogle af de kræftformer, der er sværest at behandle: lunge-, æggestok- og hjernekræft. Hans forskning har haft, og har, et meget højt niveau og er offentliggjort i de bedste tidsskrifter. 

Nicolai har arbejdet på nogle af de mest prestigefulde universiteter i verden, hvilket har givet ham mange forbindelser og samarbejdspartnere verden over. Vi er derfor glade for at Nicolai har valgt at oprette sit eget laboratorium her i Danmark, og vi ser frem til mange værdifulde bidrag til kræftforskningen fra hans side fremover”.

 

Blå bog: Nicolai Juul Birkbak, 39 år

Adjunkt ved Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet og ansat ved Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Nicolai Birkbak er ph.d. fra DTU og har i en årrække arbejdet ved hhv. Dana-Farber Cancer Institute i Boston, USA, ved Cancer Research UK i London, ved Francis Crick Institute og University College London.

Nicolai Birkbak er medforfatter på 57 artikler, hvoraf flere er offentliggjort i nogle af verdens førende videnskabelige tidsskrifter.

Privat er Nicolai Juul Birkbak gift og far til tre børn, og familien bor lidt udenfor Aarhus.

Om Kræftens Bekæmpelses Juniorforskerpris - her kan du også læse om, hvordan du kan indstille en kandidat til næste års pris.