Gå til sygdomsliste

Live-foredrag på youtube – få direkte svar på social ulighed

28-05-2019
Der er en tydelig social ulighed i kræft. Men hvad kan man gøre ved det? Det du få svar på i et foredrag med en af landets førende eksperter i social ulighed, professor Susanne Oksbjerg Dalton. Foredraget sendes live på youtube og alle kan stille spørgsmål undervejs.

Onsdag d. 29. maj kan du høre professor Susanne Oksbjerg Dalton fortælle om social ulighed. Foredraget live-streames på youtube, og det er muligt at stille spørgsmål via twitter. Foto: Tomas Bertelsen.

Kræftpatienter med kort uddannelse og lav løn - og som bor alene - har dårligere overlevelseschancer efter en kræftdiagnose end højtuddannede og vellønnede kræftpatienter, som lever i et ægteskab eller parforhold.

Social ulighed i kræftoverlevelsen er et voksende problem, som giver et klart A- og B-hold i kræftoverlevelsen. Uligheden er dokumenteret på alle trin i kræftforløbet lige fra primær forebyggelse til udredning og diagnose, behandling og til rehabilitering og palliation.

Onsdag d. 29 maj fra kl. 8.15-8.45 vil professor Susanne Oksbjerg Dalton, som er læge og seniorforsker hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning fortælle om den seneste forskning i social ulighed i overlevelse efter kræft.

Det sker ved et foredrag på Odense Universitetshospital, som samtidig kan følges live og hvor tilskuere rundt om i landet kan stille spørgsmål undervejs. Susanne Oksbjerg Dalton vil også i sit foredrag starte diskussionen af, hvad sygehusene kan gøre ved den sociale ulighed.

Oplægget kan ses live her: https://youtu.be/H5A_isceKF0 (benyt Google Chrome)

Undervejs kan alle stille spørgsmål via twitter på #ouhtalks – så bliver de læst op.

Efter arrangementet kan podcast’en ses her

http://www.ouh.dk/wm498012 (benyt Google Chrome). 

Susanne Oksbjerg Dalton er en af de førende danske forskere indenfor social ulighed. Hun er nyudnævnt leder af Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft (COMPAS) i Region Sjælland. Centeret er støttet af Knæk Cancer og skal arbejde for større social lighed på kræftområdet.