Gå til sygdomsliste

Ny forskning i ’genbrugsmedicin’ skal skabe bedre kræftbehandling

06-07-2023
I et stort nyt forskningsprojekt vil forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning undersøge, hvad der sker inde i kræftceller, når de bliver slået ihjel af en cocktail af allergimedicin og kemoterapi.
Professor Marja Jäättelä

Forskerne håber, at den nye viden på længere sigt kan gavne patienter med mange forskellige typer af kræft. Forskningen ledes af Professor Marja Jäättelä. Foto: Tomas Bertelsen

Samlet set er målet med vores arbejde at forbedre kræftbehandlingen ved at bruge velkendte lægemidler så som antihistaminer

Marja Jäättelä, Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning

Visse former for allergimedicin kan forstærke effekten af kemoterapi og endda føre til, at modstandsdygtige kræftceller atter blive følsomme over for behandling. Det har forskning fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning vist. Med en ny million-bevilling kan forskerne nu undersøge præcist hvordan, allergimedicinen virker – og med det forhåbentligt komme tættere på et nyt behandlingstilbud til kræftpatienter. 

For nylig har forskerne vist, at allergimedicinen virker gennem en særlig ion-kanal i cellerne. Det er en åbning, der gør det muligt for visse molekyler at passere fra en side af en membran til en anden. Og i et nyt projekt vil forskerne nu undersøge den nye ionkanal nærmere. Det er dels vigtigt for at få en mere komplet forståelse af, hvordan allergimedicin forstærker kemoterapis effekt. Desuden håber forskerne, at viden om ion-kanalens struktur og hvordan den virker, kan vise, om den kan udnyttes på andre måder i behandlingen af kræft. 

- Hvis vores forskning viser, at man kan slå kræftcellerne ihjel ved f.eks. at hæmme ion-kanalen, og vi samtidig kender dens struktur, kan det være første skridt på vejen mod en ny behandling, siger professor og forskningsgruppeleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning Marja Jäättelä, der leder forskningen.

Allergimedicin mod kræft

For nogle år siden gjorde forskere fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning en fantastisk opdagelse. De så, at kræftpatienter, der tog visse typer af allergimedicin, samtidig med at de fik kemoterapi, havde større sandsynlighed for at overleve sygdommen, end patienter, der ikke tog allergimedicin. Og behandlingen virkede tilmed også på kræftceller, der ellers var blevet modstandsdygtige overfor kemoterapi

Den udsigt er så lovende, at forskerne for nylig har modtaget 3.9 mio. kr. fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til arbejdet. Det er den næst-største bevilling, der blev givet ved årets uddeling. 

Virkning mod mange slags kræft
I det nye projekt fortsætter forskerne også med at undersøge, hvordan allergimedicin påvirker kræftcellerne. Og de undersøger, hvordan man mest effektivt kombinerer allergimedicin og kemoterapi for at få den største effekt mod kræften. 

Helt centralt for virkningen af allergimedicinen er de såkaldte lysosomer i cellernes indre. Det er små syrefyldte kugler, som har en række livsvigtige funktioner i cellerne. De nedbryder de affaldsstoffer i cellerne, men de har også betydning for cellernes deling og for optagelse af forskellige stoffer i cellerne. Forskergruppen ledet af Marja Jäättelä er førende i verden, når det gælder forskning i lysosomer og har vist, at de små organeller er centrale for en række nøglefunktioner i cellerne og for cellens overlevelse.

Særlige typer allergimedicin

De typer af allergimedicin, som forskerne så var effektivt i kombination med kemoterapi, tilhører gruppen af kationiske og amfifile stoffer. Det er en betegnelse, der beskriver stoffernes kemiske egenskaber, og det omfatter blandt andet allergimedicinen loratadin, ebastine og terfenadine.

Fordi kombinationen af allergimedicin og kemoterapi rammer en så grundlæggende egenskab i celler, håber forskerne, at den nye viden på længere sigt kan gavne patienter med mange forskellige typer af kræft. 

- Samlet set er målet med vores arbejde at forbedre kræftbehandlingen ved at bruge velkendte lægemidler så som antihistaminer. Det tror vi på, vi kan gøre, uden at patienterne får flere bivirkninger. Samtidig er antihistaminer et billigt lægemiddel, så en eventuel ny behandling vil tilmed ikke koste meget at tilføje til de eksisterende behandlinger, siger Marja Jäättelä.

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskningen

Projektet ’Lysosomal kontrol af cellulær ionbalance’ har modtaget 3.9 mio. kr fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg – Biologi og Klinik

Kræftens Bekæmpelse har to videnskabelige udvalg: Udvalget ’Biologi & Klinik’ og udvalget ’Menneske & Samfund’. ’Biologi & Klinik’ støtter grundvidenskabelige, translationelle og kliniske kræftforskningsprojekter mens ’Menneske & Samfund’ støtter psykologiske, kulturelle og sociale aspekter ved kræft, samt folkesundhed og epidemiologisk kræftforskning.

Her kan du se listen over alle de projekter, der er støttet gennem udvalget ’Biologi & Klinik’ i 2023.