Det her er Louise med sin mor Nina ❤️ Nina blev ramt af lungekræft i 2013, men kom i behandling og blev glædeligvis erklæret rask. I 2014 kom kræften desværre tilbage med spredning til hjernen, og Nina døde i november 2015 på Hospice med Louise og hendes brødre i hånden. Det har været uretfærdigt hårdt for Louise, at se sin mor så syg. Så sammenholdet mellem Louise og hendes to brødre har været uundværligt: ”Når der skulle ordnes ting i vores mors hus og have, tog drengene gerne over. Når det drejede sig om det praktiske, tog jeg over. Når det blev for hårdt for én af os, ja, så tog den anden over og var stærk”. Morens sygdom har lært dem vigtigheden i, at være der for hinanden. Og Louise takker sin mor for lærdommen om altid hjælpe hinanden, så godt man kan. Tak, fordi vi må dele jeres histore, Louise ❤️ #kræftensbekæmpelse

Lad os lige give Søren et kæmpe tak 👍🏻 Søren har været #UgensFighter i denne uge og har taget os med på tur rundt i sit univers, som speciallæge og kræftforsker. Det har været utrolig spændende og givende, at følge med 🔬👨🏻‍⚕️ Tusind tak for dit fantastiske arbejde for kræftsagen, Søren❤😊 Go' påske allesammen 🐥#kræftensbekæmpelse

Som gynækolog har vi på vores vagter også ansvaret for fødegangen. Her kan vi blive kaldt til vurdering af fødslen, hvis der f.eks. skal lægges en sugekop eller laves et kejsersnit. Det er med til at give en afveksling i arbejdslivet - og er et enormt meningsfyldt og livsbekræftende arbejde trods travlhed. Her er afdelingsjordemoder Line og jeg igang med at klargøre en kuvøse, som f.eks. ofte bruges ved for tidligt fødte børn. Det var sidste billede fra mig - jeg håber, at I har fået et indblik i en arbejdsuge på en gynækologisk afdeling. God påske fra en travl fødegang 🐣Mvh Søren, læge #ugensfighter #kraeftensbekaempelse

Når man opererer ved kræftsygdomme skal man som kirurg vurdere, om der kan være spredning til andre organer eller f.eks. lymfeknuderne i området. Lymfe er overskydende vævsvæske, som dræneres tilbage til blodbanen. Lymfekar og lymfeknuder kan være enormt svære at se med det blotte øje, men heldigvis har den teknologiske udvikling også hjulpet os kirurger hér. Ved starten af en robotoperation for livmoderkræft indleder vi med at sprøjte få ml grønt farvestof ind i livmoderhalsen - dette farvestof optages nu i vævet og transporteres væk via lymfesystemet. Når vi senere i operationens forløb skal fjerne lymfeknuderne, så slår vi et specielt filter til 3D kameraet, hvorefter alle lymfeknuder vises med en selvlysende grøn farve. Dermed kan vi meget lettere fjerne lymfeknuderne og herefter undersøge, om der skulle være kræftsygdom i disse. Det giver god og sikker patientbehandling og mindre vævsskade, end hvis vi uden denne teknik skulle finde lymfeknuderne. Mvh Søren, læge #robotkirurgi #kraeftensbekaempelse #ugensfighter

Operationsrobotten kan ikke operere selv - det er én af os kirurger, som styrer den. Det gør vi fra en såkaldt konsol, som er den jeg sidder ved på billedet. Kirurgen kigger ind i 2 kikkerter, hvor 3D billederne inde fra patientens mave vises. Med små joysticks styrer man de 3 robotarme med kirurgiske instrumenter på. Man kan med fodpedalerne skifte mellem hvilke arme man styrer, ligesom man kan styre kameraet og komme helt tæt på dét væv, hvor kræftknuden sidder. Konsollen står typisk 2-3 meter fra patienten, som ligger på et operationsleje og er fuldt bedøvet. Ved siden af patienten sidder altid en anden kirurg, som assisterer. Derudover er der en anæstesisygeplejerske og to operationssygeplejersker på operationsstuen. Mvh Søren, læge #ugensfighter #kraeftensbekaempelse #robotkirurgi

Operationsrobotten & kirurgen. Vi har siden 2008 anvendt en såkaldt operationsrobot til mange typer af komplekse operationer, bl.a. fjernelse af livmoder, æggeledere og æggestokke ved kræftsygdom i livmoder og livmoderhals. Robotten har 3 arme, hvor vi kan anbringe fine små kirurgiske instrumenter (saks, gribetænger m.v.) Derudover har den en 4. arm, hvor vi anbringer et avanceret 3D kamera. Når operationen begynder laver vi små huller på 1 cm hver i maveskindet - og her igennem kan vi nu anvende de små instrumenter, mens vi på en 3D skærm kan se de pågældende organer med kræftsygdom. Fordelen for patienten ved denne operationstype er, at vi kan operere meget skånsomt og kun fjerne det nødvendige væv, mens vi kan skåne nerver og kar. Det giver en kortere sygemeldingsperiode efter operationen og langt færre smerter end alm. åben kirurgi med et længere snit i maven. Derudover er der en lang række fordele, som jeg i løbet af dagen i dag vil fortælle om. God påske 🐣 Mvh Søren, læge #ugensfighter #kraeftensbekaempelse

Mød Mette. Hun fik i 2015 konstateret livmoderhalskræft. Her knap 2 år senere har jeg i dag mødt en stærk, livsglad kvinde, som har fortalt om sit forløb og de tanker hun har gjort sig på sin vej: "Jeg var i sommeren 2015 lige påbegyndt de indledende undersøgelser til fertilitetsbehandling, og blev i samme tidsrum indkaldt til den 3-årige screening for livmoderhalskræft for kvinder i alderen 23-49. Den efterfølgende besked lød på diagnosen livmoderhalskræft, og på ét splitsekund skulle mit liv blive forandret for altid. For hvilke konsekvenser ville det fremadrettet få for mit liv som helhed; kunne jeg blive et nummer i statistikken af dødsfald eller…. Ja, tankerne og følelserne var som en kæmpe ustoppelig rutsjebane, et enormt stort usammenhængende indre kaos som syntes fuldkommen umuligt at navigere rundt i. Den 31. oktober 2015 blev jeg opereret med udvidet keglesnit på Gynækologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, men desværre viste udtagede prøver tilbageværende kræftområder i livmoderhalsen. For mit vedkommende stod valget nu mellem at få hele livmoderen fjernet eller en livmoderbevarende operation på Rigshospitalet, hvor udfaldet landede på sidstnævnte. Ønsket om at blive gravid - mor var stadig intakt, og nu var muligheden til stede. Den livmoderbevarende operation blev foretaget den 22. december 2015. Nu står jeg her - på dén anden side; raskmeldt og kræftfri, men ikke desto mindre har hele forløbet efterladt nogle dybe livsvarige ridser i lakken, og ind imellem rammer særligt én meget ubehagelig tanke mig som en anden boomerang; ”hvad nu hvis kræften vender tilbage?”. Det er efterhånden gået op for mig, at FØRST NU påbegynder mit psykiske oprydningsarbejde, hvor 1000 millioner af bittesmå personlige puslespilsbrikker skal findes og ikke mindst samles til én helhed, og en helingsproces automatisk opstår. En opgave, jeg og med betydningsfuld og uvurderlig støtte fra min nærmeste omgangskreds, er SÅ KLAR på at møde, og som jeg ved, bliver livslang. Men jeg skal nok klare det. Det bliver jeg ganske enkelt nødt til at tro på!" Mvh Søren, læge #ugensfighter #kraeftensbekaempelse #hpvvaccine

Forskning er en del af hverdagen for rigtigt mange læger. Det er sådan, vi kan forbedre den behandling, vi giver vore patienter. På vores afdeling har vi flere forskningsprojekter kørende, hvoraf mit PhD studie er ét af dem. Her undersøger vi, om vi kan forudsige, hvem der udvikler kroniske smerter efter operation for livmoderkæft. 1 ud af 8 kvinder vil nemlig i tiden efter operationen opleve smerter, som typisk er menstruationslignende murrende smerter i lænderyggen. Hvis vi skal se, om vi kan forebygge disse smerter, så skal vi først se, om vi kan forudse HVEM der udvikler disse smerter. Derfor har vi planlagt er forsøg over 5 år, hvor vi undersøger alle kvinder, der skal have fjernet livmoderen pga. livmoderkræft. Kvinder får tilbud om at deltage, men det er naturligvis helt frivilligt! Vi laver 15 minutters små tests inden operationen, hvor vi undersøger kvindens smerteopfattelse. Det gøres bl.a. ved hjælp af denne test, hvor en blodtryksmanchet sættes om underbenet. Så pustes den langsomt op, og imens skal kvinden på en lille håndholdt skala vurdere fra 0-10, hvor ubehageligt trykket føles. På et tidspunkt går det fra at føles som et let tryk, til at føles som et decideret ubehageligt / let smertefuldt tryk - og hér trykker de så på en rød knap og testen stopper. En ret simpel undersøgelse, men meget tyder på, at vi ud fra, hvordan en person reagerer kan forudsige, om man er i risiko for at kunne udvikle kroniske smerter efter operationen. Én ting er nemlig at overleve en kræftdiagnose, men man skal også have en god livskvalitet resten af ens forhåbenligt lange liv. Vi var så heldige, at Knæk Cancer valgte at støtte vores projekt i 2015, så vi kunne gennemføre projektet. Læs mere om projektet via link i bio ☝🏻 Mvh Søren, læge #ugensfighter #kraeftensbekaempelse #knækcancer #forskning

HPV vaccinen er ét af de største medicinske gennembrud i historien. For første gang kan vi forebygge langt de fleste typer af livmoderhalskræft, analkræft, peniskræft samt formentligt mange typer af kræft i mundhule og svælg. Det er en vaccine, som både er gennemtestet og overvåges omhyggeligt - og store undersøgelser konkluderer gang på gang, at det er en uhyre effektiv og sikker vaccine. I Danmark er den en del af børnevaccinationsprogrammet for piger, mens drenge - og alle øvrige - selv må betale for vaccinationen hos deres egen læge. Vaccinerne dækker enten 2, 4 eller 9 typer af HPV virus. Jeg anbefaler vaccinen til alle patienter - uden undtagelse! Mange læger og sygeplejersker er selv vaccineret og har også fået vaccineret deres ægtefæller og børn. Efter mit ambulatorium i dag nåede jeg forbi min egen læge, idet jeg har valgt at købe HPV vaccinen til mig selv. Jeg håber, at I ved at se, at vi kræftlæger også selv lader os HPV vaccinere kan føle jer trygge og lade jer selv og jeres børn vaccinere 💉 Hilsen Søren, Ugens Fighter, læge #hpvvaccine #ugensfighter #kraeftensbekaempelse

I vores ambulatorium ser vi hver dag kvinder med bl.a. forstadier til livmoderhalskræft - og desværre også kvinder, hvor der er tale om egentlig livmoderhalskræft. Vi undersøger livmoderhalsen ved hjælp af en speciel kikkert, et såkaldt kolposkop, hvor vi kan se slimhinden meget tæt på. Herefter tager vi nogle små vævsprøver og et nyt celleskrab. Disse prøver undersøges for celleforandringer (øverste billede til højre). Hvis der er forstadier til livmoderhalskræft kan man enten kontrollere dem senere eller foretage en såkaldt keglesnitsoperation, hvor man fjerner det lille vævsstykke med celleforandringer. Hvis der er tale om egentlig livmoderhalskræft er det en større operation, typisk med fjernelse af hele livmoderen og evt. stråleterapi bagefter. Desværre er der også hvert år en del kvinder, hvor livmoderhalskræften opdages for sent - og det koster ulykkeligvis hvert år op mod 100 kvinder livet. Heldigvis kan langt de fleste typer af livmoderhalskræft forebygges med HPV vaccinen, idet det er HPV virus der er skyld i celleforandringerne #hpvvaccine #ugensfighter #kraeftensbekaempelse

Hej, jeg hedder Søren Lunde og er speciallæge i gynækologi på Aalborg Universitetshospital. Vi udreder og behandler bl.a. kvinder med kræft og forstadier til kræft i livmoderen, livmoderhalsen og æggestokkene. Jeg skal her i ugen vise jer nogle billeder fra mit arbejde. Her opererer min kollega Sara og jeg en ung kvinde med en cyste på den ene æggestok. Vi opererer ved hjælp af kikkertkirurgi, således at vi gennem 3 små huller i maven kan fjerne cysten. Jeg glæder mig til at vise jer flere billeder i løbet af ugen #ugensfighter #kraeftensbekaempelse

Skal vi ikke give Søren en varm velkomst? 👍 Søren er speciallæge i gynækologi, forsker og arbejder med kræftkirurgi på Aalborg Universitetshospital - og så er han denne uges #UgensFighter. Han vil give os et indblik i sin hverdag som læge og kræftforsker. Det bliver rigtig spændende 🔬👨🏻‍⚕️ Vi ser frem til at følge dig, Søren 😊 #kræftensbekæmpelse

Sikke en fantastisk dag igår!! Er du nysgerrig på, hvad de indsamlede penge går til, så se her 👇😊 Psst.. Var du ikke hjemme, så kan du stadig nå at give et bidrag. Støt via MobilePay 1233, eller SMS TAK til 1422, så deltager du i konkurrencen om fem gavekort til Rema1000. #visflaget #kræftensbekæmpelse #detgårpengenetil

Af hjertet tak hele Danmark ❤️Vi er SÅ taknemmelige for jeres KÆMPE store indsats. Sammen er vi stærkere 💪🏻 #landsindsamling #visflaget #kræftensbekæmpelse #tak