Gå til sygdomsliste

Vi har brug for dine tårer: Seniorer søges til vigtigt forsøg

08-06-2020
Forskere i Kræftens Bekæmpelse er ved at undersøge, om man i tårevæske kan spore hjernekræft. I den forbindelse efterlyses raske forsøgspersoner på plus 60 år.
Petra Hamerlik sidder med tåreopsamler under øjet

Forskere fra Kræftens Bekæmpelse vil undersøge om tårevæske kan indeholde en særlig sammensætning af proteiner, der kan bruges til at spore hjernetumorer. Foto: privat

Hvert år får ca. 1.500 danskere konstateret en ondartet tumor i hjernen. Behandlingen er over de seneste år blevet markant bedre, men hjernekræft er stadig en aggressiv og alvorlig sygdom, som ikke alle overlever, og som har store konsekvenser for den enkelte. 

I Kræftens Bekæmpelse er forskere i øjeblikket i gang med et studie, der har som mål at bidrage med ny viden om hjernesvulster og dermed være med at skabe en ny metode til at stille en diagnose og følge sygdommens udvikling. 

Forskerne leder i den forbindelse efter raske forsøgspersoner over 60 år, som bogstaveligt talt skal donere tårer og blod. Det kan umiddelbart lyde lidt underligt, at kropsvæsker kan være med til at sikre en bedre behandling af fremtidens hjernekræftpatienter, men der er faktisk en mening med det. 

- Et tidligere studie med brystkræftpatienter har vist, at man kan identificere kvinder med brystkræft ud fra sammensætningen af proteiner i deres tårevæske. Vi er nu i gang med at undersøge, om det også er tilfældet for patienter med kræft i hjernen, siger Ph.d.-studerende Kirstine J. Elbæk.

Hun er en af forskerne bag projektet og er med i Kræftens Bekæmpelses forskningsgruppe for hjernetumorbiologi, som ledes af kræftforsker Petra Hamerlik. Projektet er et samarbejde mellem Petras gruppe og overlæge Jane Skjøth-Rasmussen fra Neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet. 

Hun forklarer, at forskerne arbejder ud fra en antagelse om, at der også vil være en særlig sammensætning af proteiner i tårevæske fra mennesker med hjernesvulster. Hjernen og øjnene er fysisk tæt på hinanden og forbundne via synsnerven, så det er meget sandsynligt, at en tumor i hjernen så at sige sender sine spor ud i tårevæsken.

Et tidligere studie med brystkræftpatienter har vist, at man kan identificere kvinder med brystkræft ud fra sammensætningen af proteiner i deres tårevæske. Vi er nu i gang med at undersøge, om det også er tilfældet for patienter med kræft i hjernen.

Kirstine J. Elbæk, ph.d.-studerende

Mød op på Østerbro 

Forskningsforsøget kræver tårevæske fra raske forsøgspersoner. Det skal sammenlignes med tårevæske fra en gruppe hjernekræftpatienter, der har meldt sig til forsøget. 

Forskerne har allerede opsamlet tårevæske fra et passende antal raske forsøgspersoner under 60 år. Men seniorerne mangler de: 

- Er du over 60 år, ved godt helbred og har ikke haft kræft, må du endelig melde dig. Vi vil være yderst taknemmelige for dit bidrag. Jo ældre du er, jo bedre. Vi kunne i dén grad godt bruge personer i 70’erne, understreger Kirstine J. Elbæk. 

Som forsøgsperson skal man møde op hos Kræftens Bekæmpelse på Strandboulevarden 49, Østerbro i København til en prøvetagning, der tager ca. 20 minutter og udføres af sundhedsfagligt personale.

Hvis ’tåretesten’ viser sig at være effektiv, vil den måske kunne være et redskab til at diagnosticere kræft i hjernen hurtigere

Kirstine J. Elbæk, ph.d.-studerende

Sådan foregår testen

Tårevæsken opsamles fra øjnene ved hjælp af en såkaldt Schirmers test, som også bruges af øjenlæger. Det er to strimler filterpapir, der opsamler tårevæsken. Man sidder med dem i øjnene et par minutter. Det gør ikke ondt og er ufarligt. I nogle tilfælde får man også taget en blodprøve, fordi den også kan bruges i studiet. 

Når tåre- og blodprøver er i hus, begynder forsøgets næste fase. Så vil forskerne ved hjælp af kunstig intelligens kortlægge, om kropsvæskerne fra de kræftsyge forsøgspersoner skiller sig ud fra de raske forsøgspersoner i form af en anden sammensætning af proteiner. 

Man bruger kraftfulde computere og den nyeste teknologi inden for kortlægning af proteiner, der gør det muligt at lave opdagelser, man tidligere ikke kunne komme i nærheden af. 

Målet er bedre behandling          

Håbet er, at studiets resultater kan være med til at sikre fremtidens patienter med hjernetumorer en bedre behandling. Hvis ’tåretesten’ viser sig at være effektiv, vil den måske kunne være et redskab til at diagnosticere kræft i hjernen hurtigere, eller benyttes til patienter, der har haft hjernekræft og går til kontrol for tilbagefald. Ydermere kunne testen muligvis afsløre flere detaljer om kræfttumoren uden en operation. 

- I dag kræver det et operativt indgreb, for at kunne stille en endelig diagnose og få detaljer om tumorens molekylære sammensætning. Det er vores håb, at vi kan bidrage til en metode, som kan give os denne information uden et indgreb, siger Kirstine J. Elbæk. 

Hvis du er interesseret i at deltage i forsøget, skal du kontakte Kirstine J. Elbæk på e-mail: kijuel@cancer.dk.

Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskning i hjernetumorer

Hjernetumorbiologi

Læs mere hjernetumorer

Hjernetumorer

Derfor er din støtte vigtig

Kræftens Bekæmpelse støtter kræftforskning landet over, og har desuden sit eget forskningscenter, Center for Kræftforskning, der ligger på Østerbro i København. Center for Kræftforskning er 2017 kåret til verdens stærkeste kræftforskningscenter. Her arbejder dedikerede forskere fra hele verden. Vores støtte til kræftforskning er kun mulig takket være din støtte.

Kun tre procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige. Så vi har brug for støtte fra dig og andre, der vælger at bakke op om kræftsagen og derved er med til at sikre, at færre får kræft, at flest muligt overlever kræft, og at mennesker ramt af kræft får et godt liv med eller efter kræft.

Se hvordan du kan støtte