Gå til sygdomsliste

Vil du vide mere om immunterapi: Se foredrag live

29-08-2018
Interesserede kan se med direkte fra 'Danske Kræftforskningsdage', når eksperter og patienter giver et indblik i, hvad immunterapi går ud på.

Immunterapi er en behandlingsform, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller. Der er i øjeblikket stor interesse for behandlingsformen, som har budt på store fremskridt for mange af patienter.

Torsdag den 30. august klokken 17:30 kan du blive klogere på immunterapi , hvis du klikker dig ind på dette link fra konferencen ’Danske Kræftforskningsdage:
Her kan du se foredraget om immunterapi live

Her vil en af Danmarks fremmeste forskere inden for immunterapi, professor Inge Marie Svane, fortælle om behandlingsformen, ligesom Lars Bastholdt, der er overlæge ved Odense Universitetshospital, kan fortælle om bivirkninger forbundet med immunterapi.

Her kan du læse mere om immunterapi

Erfaringer fra patienter
Man vil også kunne høre erfaringer med immunterapi fra flere af de kræftpatienter, som har prøvet behandlingsformen. Sygeplejerske og ph.d.-studerende ved Odense Universitetshospital, Lærke Kjær Tolstrup, vil ligeledes fortælle om de erfaringer, patienter med modermærkekræft har med bivirkninger med immunterapi.

Foredraget om immunterapi er en del af Danske Kræftforskningsdage, som den 30. og 31. august slår dørene op til landets største konference inden for kræftforskning- og behandling. Formålet er at sætte fokus på og styrke samarbejdet på tværs af faggrupper, specialer og regioner.

Følger du webcastet live, har du også mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne ved at klikke på fanen "questions" og skrive dit spørgsmål.  Så vil en af arrangørerne så vidt muligt sørge for at videreformidle det til oplægsholderne.

Program for oplægget

17.30: Velkommen

17.35: Immunterapi til behandling af kræft v. Inge Marie Svane, professor og overlæge ved Herlev Hospital, leder af det Nationale Center for Cancer Immunterapi

17.50: Bivirkninger forbundet med immunterapi v. Lars Bastholdt, overlæge ved Odense Universitetshospital

18.05: Patientens oplevelser med immunterapi

18.25: PROMelanoma - melanompatienters egenrapportering af bivirkninger til immunterapi v. Lærke Kjær Tolstrup, sygeplejerske og ph.d.-studerende på Odense Universitetshospital

18.40: Mulighed for at stille spørgsmål til oplægsholderne

19.00: Afslutning