Bliv hospitalsfrivillig – og gør en forskel for kræftpatienter og pårørende
Vil du bruge et par timer om ugen på at gøre en konkret forskel for mennesker i en sårbar situation? Så bliv en del af vores frivilligteam
Om jobbet
Vil du bruge et par timer om ugen på at gøre en konkret forskel for mennesker i en sårbar situation? Så bliv en del af vores frivilligteam
Hvem er vi?
Vi er en gruppe frivillige tilknyttet Kræftrådgivningen i Herlev, under Kræftens Bekæmpelse. Vi har erfaring med samtaler med patienter og pårørende og har gennemført relevante kurser for frivillige. Vi har i øvrigt meget forskellig baggrund og er forskellige steder i vores liv.
Hvad laver vi?
Som hospitalsfrivillig tilbyder du nærvær, støtte og en lyttende samtale til kræftramte og/eller pårørende. Det kan være over en kop kaffe, en gåtur på afdelingen eller blot et øjebliks samvær. Vi møder patienter og pårørende i øjenhøjde – på deres præmisser. Og vi har naturligvis tavshedspligt.
Vi søger:
Hvad søger vi?
Vi søger dig, der:
- har lyst til at være der for andre i en svær tid
- kan lytte og møde mennesker med empati og respekt
- er stabil og ansvarlig
- har mod på at være frivillig på en hospitalsafdeling
Erfaring fra sundheds- eller omsorgsområdet er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har hjerte og tid til at gøre en forskel.
Vi tilbyder:
- Et frivilligt arbejde, hvor du gør en stor forskel
- Et frivilligt arbejde, hvor du kan bruge din livserfaring
- Grundig oplæring
- Løbende sparring
- Løbende supervision
- Relevante kurser
Forventet tidsforbrug samt placering
Vi er hver mandag kl. 16.00–20.00 på sengeafsnittet på 17. etage, Afdelingen for Kræftbehandling, Herlev Hospital.