Spring navigation over

Bliv frivillig tovholder i navigatortilbuddet

Ingen skal stå alene med kræft. Kræftens Bekæmpelse har brug for en frivillig tovholder, der kan støtte frivillige i deres rolle og opgaver som navigator for socialt sårbare kræftpatienter. Måske er det noget for dig?

Om jobbet

Vi søger en frivillig tovholder, som har tid og lyst til at gøre en forskel for kræftsagen – i tæt samarbejde med frivillige og andre frivillige tovholdere i Navigatortilbuddet. I dette frivilligjob er det vigtigt at kunne lide og være god til at kommunikere med mennesker med forskellige baggrunde, og at have flair for at koordinere og motivere. 

Det er en fordel at have erfaring med at arbejde med kræftramte eller socialt sårbare mennesker enten som professionel eller frivillig, men bestemt ikke et krav.

Vi søger 

I region sjælland er der aktuelt 3 områdegrupper med en fungerende tovholder i hver. Styregruppen har et tæt samarbejde og mødes jævnligt omkring sparring, organisering og planlægning af aktiviteter i tilbuddet. Bl.a. 4 årlige netværksmøder. 

Vi søger dig til vores område i den nordlige del i region Sjælland. 

Som frivillig tovholder er din opgave i tæt samarbejde med koordinator at organisere og understøtte navigatorforløb mellem navigatorer og sårbare kræftpatienter. Det indebærer bl.a. a at deltage i opstartssamtaler med nye patienter, matchmøder mellem patient og navigator samt møde ved afslutningen af et navigatorforløb. 

En vigtig opgave som tovholder er ved regelmæssig kontakt at understøtte og sparre med navigatorerne i deres rolle og opgaver i de forløb som du er med til at matche dem i. Dette bl.a. ved at følge med i deres elektroniske logbog og deltagelse i gruppesupervision 4 gange årligt. 

Din opgave vil også være løbende at deltage i rekruttering af nye navigatorer, samt øge synligheden af tilbuddet i området.  

Du vil blive klædt på til alle dine opgaver gennem sidemandsoplæring med din koordinator og tovholderkollegaer.

Anerkendelse er en central værdi i det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Som frivilligkoordinator har du derfor en særlig opgave i at være rollemodel og kommunikere anerkendende.

Vi tilbyder

  • Introduktion til Kræftens Bekæmpelse
  • 2 dages patientstøttekursus
  • Et stærkt netværk med andre frivillige i Kræftens Bekæmpelse
  • Ingen udgifter i forbindelse med din frivillige indsats
  • Et frivilligjob med mening

Ansøg her for at blive frivillig tovholder