Spring navigation over

Lokalt Fællesmøde og valgmøde Region Østdanmark

To bliver til et – nyt Regionsudvalg Østdanmark

Region Sjælland og Region Hovedstaden bliver per 1/1 2027 slået sammen til en region Østdanmark. I Kræftens Bekæmpelse har vi besluttet at have regionsudvalg, som arbejder politisk ind mod regionsrådene. I forbindelse med sammenlægningen i Østdanmark er det besluttet at slå de to regionsudvalg sammen ved det valgmøde, som afvikles mandag 22. juni 2026. Da Region Østdanmark dækker et stort geografisk område og mere end halvdelen af Danmarks befolkning, skal der vælge 14 nye medlemmer samt 2 suppleanter. Alle, 46 lokalforeninger i Østdanmark, inviteres til at sende 2 repræsentanter, som sammen med de to nuværende regionsudvalg kan vælge det nye Regionsudvalg Østdanmark. 

Derudover vil vi på mødet skabe rammer for, at vi kan lære hinanden at kende på tværs af Område Hovedstaden og Område Sjælland, så vi fremover kan samarbejde ud fra en fælles kultur på tværs af hele regionen. Til at give inspiration og reflektion omkring en stor sammenlægning har vi inviteret Regionsrådsformand Lars Gaardhøj til at holde oplæg og vi vil få tid til at snakke sammen på tværs af lokalforeninger.