Vi kæmper den samme kamp
Men det var især selve lysceremonien, der rørte Pia Brostrøm og kaldte nogle helt særlige følelser frem, der handlede om det store skæbnefællesskab, man er en del af som pårørende eller kræftramt. Et fællesskab, hun synes bliver meget tydeligt under Tænd Et Lys og Knæk Cancer.
- Da vi begyndte at rydde op, så talte folk sammen selvom de ikke kendte hinanden, fordi man er fælles om en kamp. Og man ved at der rundt om i hele landet er mange, der kæmper samme kamp og har samme fællesskaber, som den vi var en del af i Herlev. Det var noget af det jeg tænkte på, da vi stod helt stille og kiggede på lysene. At lige nu er der en masse mennesker rundt omkring i landet, der også står og kigger på lysposer med samme formål.
Vil din lokalforening også være med til at arrangere Tænd Et Lys til næste år?
Hvis I også har fået lyst til at være med til at arrangere Knæk Cancer-arrangement med lysceremoni, så ræk ud til Stafet For Livet i jeres område. I kan kontakte jeres områdekonsulent, der kan hjælpe jer med kontakten.