Spring navigation over

Knæk Cancer er i gang. Få overblikket

Knæk Cancer er ikke bare en kampagne – det er en folkesag, der samler danskerne om en vigtig sag. I Kræftens Bekæmpelse er vi en del af denne fælles indsats, og vi håber derfor, at I vil være en del af dette års initiativer, når vi sammen samler ind til livsvigtig forskning og støtte til kræftpatienter. Du kan f.eks. se programmerne på TV, uploade dit 'talent' på sociale medier, skrive på et Knæk Cancer-blad, tænde et lys til ære for dem, berørt af kræft, og meget mere.

Knæk Cancer værterne 2024

Knæk Cancer 2024 er i gang, og vi gentager succesen med ’Knæk Cancer – et show for sagen’, som bliver fyldt med rørende øjeblikke, stærke fortællinger og enestående underholdning. Ligesom sidste års vil der være tre programmer, som kan ses på TV 2 og TV 2 Play - to auditions og et stort liveshow, som sendes live fra Hillerød.

Første audition bliver sendt søndag den 13. oktober kl. 20
Anden audition bliver sendt lørdag den 19. oktober kl. 20
Det store liveshow bliver sendt lørdag den 26. oktober kl. 20

Vil du med til liveshowet? Så kan du allerede nu købe billetter til showet i Hillerød. Læs mere og køb din billet her.

Nye initiativer i Knæk Cancer 2024

I år introducerer vi to nye initiativer, som vi håber, I vil være med til at støtte:

#mitknækcancer – del dit talent og gør en forskel
Vi opfordrer alle til at vise deres perfekte eller uperfekte talent på sociale medier, så støtter REMA 1000 nemlig Knæk Cancer med 100 kr. per delt video/foto. Så uanset om du kan bage, stå på hænder, synge, vrikke med ørerne eller noget helt andet, kan dit ’talent’ være med til at gøre en forskel.

Vi håber, at du vil være med, så del gerne dit perfekte/uperfekte talent på sociale medier under hashtagget #mitknækcancer. Læs mere om initiativet her eller følg med på Knæk Cancers Instagram @knaekcancer.

Knæk Cancer-blomsten – et stærkt symbol på fællesskab

Ligesom sidste år bliver årets tema under Knæk Cancer ’Alle kender nogen’. For alle kender nogen, der har eller har haft kræft. I tillæg til det spørger vi i år ’hvem kender du?’

Som et nyt initiativ opstiller vi Knæk Cancer-blomstens otte blade i otte byer over hele landet. Her kan danskerne skrive navnet på en, som de har mistet, eller som er ramt af kræft. Bladene bliver samlet og forenet til én stor Knæk Cancer-blomst under indsamlingsshowet den 26. oktober – et stærkt symbol på vores fællesskab og støtte til hinanden.

Kom meget gerne forbi et af bladene og skriv et navn på den person, du vil mindes eller støtter. Du kan finde Knæk Cancer-bladene her:

Århus - Bispetorvet
Aalborg – Toldbod Plads
Silkeborg – Torvet
Roskilde – Stændertorvet
Hillerød – Ved Frederiksborg Slot - Møntportvejen/Frederiksværksgade
Vejle – Rådhustorvet
Odense – Munke Mose – Ved broen ved Ny Vestergade/Filosofgangen
København –Rådhuspladsen

""

Bliv Frivillig

Kræftens Bekæmpelse har mere end 35.000 frivillige med en fælles vision, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft, og flere får et bedre liv efter kræft. Som frivillig hos bliver du en del af et fællesskab, og der er et væld af aktiviteter, du kan engagere dig i.

Se her hvordan du bliver frivillig