Spring navigation over

Lokalforeninger modtager 370.341 kroner i støtte

Samtlige af de 66 lokalforeninger, der har søgt midler, har fået tilskud fra lokalforeningspuljen. De har hver fået 5.600 kroner i støtte til aktiviteter i lokalområdet.

""

Lokalforeningspuljen er en bevilling fra socialstyrelsen, som administreres af indsamlingsorganisationernes brancheforening ISOBRO.

Puljen fordeles ligeligt mellem alle ansøgere, der lever op til kriterierne i ordningen. Pengene skal bruges i bevillingsperioden fra d. 15. december 2024 - 15. december 2025, og lokalforeningerne modtager midlerne inde udgangen af dette år.

Hvad kan man bruge midlerne til?

ISOBRO’s pulje stiller ikke krav om ’nyskabende aktivitet’, men understøtter og opmuntrer foreningerne til at styrke deres kerneaktivitet. 

Puljens midler kan søges til dækning af udgifter i forbindelse med aktiviteter, der har til formål bredt at støtte
frivillige lokalforeninger samt at stimulere foreningslivet i de lokale afdelinger. 

Tilskudsberettigede aktiviteter er fx. aktiviteter, som støtter rekruttering og fastholdelse af frivillige, skiltning/annoncering af aktiviteter, sociale arrangementer med fokus på udvikling og fællesskabsstyrkelse af lokalforeningen, samarbejde mellem foreninger og opkvalificering af foreningens ledelse og aktivitetsansvarlige. Hvis man ikke når at bruge beløbet i løbet af 2025, betales beløbet tilbage til puljen, som medtages til fordeling det efterfølgende år.

Stort tillykke med midlerne til samtlige 66 lokalforeninger. Det er rigtig godt, at I søger puljen for på den måde at kunne gøre en forskel lokalt for kræftsagen. God fornøjelse med de mange spændende aktiviteter i 2025.

Vær klar til at søge midler til næste år

Når vi nærmer os næste ansøgningsrunde i efteråret 2025, så hold øje med cancer.dk, hvor vi vil skrive ud, så snart ansøgningsrunden åbner. 

Læs mere om ISOBROS lokalforeningspulje

Kontakt din lokale områdekonsulent for mere information.

""

Bliv Frivillig

Kræftens Bekæmpelse har mere end 35.000 frivillige med en fælles vision, nemlig at færre får kræft, flere overlever kræft, og flere får et bedre liv efter kræft. Som frivillig hos bliver du en del af et fællesskab, og der er et væld af aktiviteter, du kan engagere dig i.

Se her hvordan du bliver frivillig