Frivillige på Folkemøde
Marianne og Birthe Mette er begge frivillige i Kræftens Bekæmpelses regionsudvalg. De var på Folkemøde for at samle viden og inspiration til deres frivillige arbejde. Og for at få en god snak med en politiker eller to.
Debat: Når sårbare mennesker gribes af frivillige
Hvilken rolle skal frivillige spille ift. hjælpen fra det offentlige? Det satte Kræftens Bekæmpelse til debat på Folkemødet.
I disse år samarbejder kommuner og regioner i stigende grad med frivillige organisationer, der tilbyder fællesskaber, støtte og tryghed. Og for mennesker med sygdom, psykisk sårbarhed eller ensomhed kan relationen til en frivillig blive afgørende for deres hverdag.
Men hvordan lykkedes man med opgaven? Og hvor går grænsen for, hvor meget ansvar frivillige bør have på deres skuldre?
Det var til debat i Kræftens Bekæmpelses telt på Folkemødet, hvor næstforperson for SIND, Bente Helms, og præsident for Røde Kors, Jette Runchel, deltog sammen med Kræftens Bekæmpelses direktør, Jesper Fisker. Som ordstyrer var Özlem Cekic.
Skal udfylde mellemrummet, ikke erstatte
Der blev hurtig enighed blandt de tre deltagere om, at hjælpen fra frivillige ikke skal erstatte den professionelle hjælp fra det offentlige.
- De frivillige skal være et godt og aktivt supplement, der også kender sin begrænsning, siger Bente Helms fra SIND. Hun bliver bakket op af Jesper Fisker, der peger på, at frivilligheden skal spille sammen med den grundlæggende samfundskontrakt, hvor det er et offentligt velfærdssamfund, der bærer kerneopgaverne.
- Vi skal være mellemrummet mellem borgeren og det professionelle. Det mellemrum er blevet lidt større i de senere år, og vi er optagede af, at borgere trives. Så dér, hvor vi kan supplere, skal vi det, siger Jette Runchel fra Røde Kors.
På samme tid har frivilligheden imidlertid også en værdi i sig selv, fordi mødet med en frivillig kan være betydningsfuldt for det menneske, der søger hjælp.
- De frivillige kan tilbyde noget, som de professionelle ikke kan. I vores kræftrådgivninger bliver man altid mødt af en værtsfrivillig. Fordi det er vigtigt at blive mødt af et menneske med en forhistorie, som de kræftpatienter, der træder ind ad døren, kan spejle sig i, siger Jesper Fisker.
Godt rustet til opgaven
Men at stå i ofte svære situationer med sårbare mennesker, kræver at man er godt rustet til opgaven. Paneldeltagerne er da også enige om, at det her er vigtigt med både kompetenceudvikling og fællesskaber mellem frivillige, hvor man kan udveksle erfaringer.
Desuden betyder matchet mellem frivillig og den person, der skal have hjælp, også meget, understreger flere af deltagerne. Til gengæld kan resultatet gøre en stor forskel – både for modtageren og for den frivillige.
- Jeg har mødt en kvinde, der har bygget en livslang relation med en frivillig. De frivillige er med, fordi de finder en mening i at hjælpe andre. Men vi hører, at de ender med at få så meget tilbage selv, siger Jette Runchel fra Røde Kors.
Sammen kan vi mere
Men én ting er at supplere de offentlige tilbud. Men kan frivillige organisationer også få noget ud af at række ud til hinanden for at samarbejde – og formår de at gøre det?
Ifølge Jesper Fisker er det noget man i Kræftens Bekæmpelse er blevet bedre til, især lokalt blomstrer samarbejdet:
- Ude lokalt er de frivillige meget bedre til at samarbejde, end at vi er centralt. Vi kan virkelig lære noget af, hvordan rigtig mange er gode til at arbejde sammen lokalt.
Jette Runchel fortæller, at netop samarbejde på tværs af organisationerne er er noget, man har fokus på i Røde Kors. Hun fremhæver et projekt, der hedder ’Ingen skal dø alene’, som er et samarbejde med Ældresagen.
Ifølge Bente Helms fra SIND kan der da også komme meget godt ud af, at frivilligorganisationerne samarbejder endnu mere:
- Vi kan berige hinanden med viden og indsigter omkring frivilligområdet. Hvis vi går sammen, giver det dobbeltbonus ift. de mennesker, vi er sat i verden for at hjælpe.