Har du penge til gode for udlæg?
Efter påske vil medarbejdere sørge for at få kørt alle udlæg igennem systemet så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
Her lige før påskeferien er der nu igen kommet forbindelse mellem zExpense og det nye økonomisystem.
Efter påske vil medarbejdere i Kræftens Bekæmpelse derfor sørge for at få godkendt og kørt alle udlæg igennem systemet så hurtigt, som det kan lade sig gøre.
Det betyder, at frivillige, der har penge til gode for udlæg, kan forvente at få pengene udbetalt i ugerne efter påske.
Den lange ventetid skyldes, at Kræftens Bekæmpelse netop nu er i færd med at skifte fra et økonomisystem til et andet.
Hvad skal jeg gøre som frivillig?
Hvis du har oprettet dine udlæg i zExpense skal du ikke gøre mere.
Hvis du er ny frivillig og endnu ikke er oprettet i zExpense, skal du regne med lidt længere behandlingstid. Så snart du er oprettet, modtager du en velkomstmail, hvorefter du kan gå i gang med at indberette dine udlæg.
Vi beklager meget den ekstra ventetid, og takker for både jeres tålmodighed og jeres indsats.