Manden bag Kræftens Bekæmpelse Genbrug takker af: - Der var en kæmpe pionerånd

Da Tune Friis så stillingsopslaget som genbrugskonsulent i Kræftens Bekæmpelse, var han ikke i tvivl om, at han måtte søge. Opgaven lød på at kortlægge det danske marked for genbrugsbutikker, udarbejde et nyt koncept, opstarte butikker og skaffe frivillige.

Inden da havde han prøvet kræfter med flere forskellige brancher. Men dette job tilbød noget særligt.

- Jeg syntes, det lød så spændende. Det var noget, der skulle bygges op fra bunden, og det har altid tiltalt mig at starte noget nyt op, fortæller han få dage før, han holder afskedsreception efter 36 år i genbrugsbutikkernes tjeneste

Samtidig havde kræftsagen en personlig betydning. Som ung oplevede han, hvordan en klassekammerats mor døde af kræft.

-Det gjorde et stort indtryk på mig. Det var nok med til at skabe en forståelse af, hvor vigtigt det er at gøre noget ved sygdommen.

I 1990 blev han ansat som den første medarbejder med ansvar for genbrugsbutikkerne, og dermed kan han og Kræftens Bekæmpelse Genbrug i år fejre 35-års jubilæum sammen.

Et helt nyt syn på genbrug

I 1990 var der allerede mange genbrugsbutikker drevet af velgørende organisationer. Men Kræftens Bekæmpelse ville noget andet.

- Vi ville lave en ny type genbrugsbutik. Større butikker med højere kvalitet og et mere ensartet udtryk, fortæller han.

Mange genbrugsbutikker lå dengang i små lokaler, hvor tøjet hang tæt, og kunderne ofte kunne forhandle om prisen. Det koncept ville man gøre op med.

Varerne skulle være sorteret, vasket og præsentable. Butikkerne skulle være lyse og indbydende, og kunderne skulle møde et professionelt butikskoncept med faste priser.

- Vi ville skabe noget, der mindede mere om et stormagasin end den traditionelle genbrugsbutik. I dag virker det måske naturligt, men dengang var det nyt.

Kø foran den første butik

Den første butik åbnede i Aarhus i 1991, og samme år fulgte butikkerne i Randers, Horsens og Kolding.

Forud var gået måneder med planlægning, rekruttering og hårdt arbejde. Dagen før åbningen arbejdede medarbejdere og frivillige til sent om aftenen for at få de sidste detaljer på plads.

-Vi vidste jo ikke, hvad der ville ske. Kom der kunder? Ville de tage godt imod idéen?

Bekymringen viste sig hurtigt at være unødvendig.

Der var kø foran butikken allerede inden åbningen, og den aarhusianske sanger Flemming ’Bamse’ Jørgensen var med til at klippe snoren.

-Der var simpelthen stuvende fuldt af mennesker. Butikken fik stor opmærksomhed i pressen og blev taget godt imod af både kunder og lokalsamfund.

- Jeg kan huske, vi havde et helt sæt af møbler til en dagligstue. Møblerne var store og mørke og i mine øjne klodsede - ikke som det almindelige stilrene, danske design, og jeg tænkte ”hvor længe skal det stå og fylde i forretningen?” Men det blev købt efter meget kort tid, og køberen var henrykt og sendte os billeder af, hvordan det blev indrettet i hjemmet, til stor jubel og glæde!

Frivillige gjorde forskellen

Fra første dag stod det klart, at genbrugsbutikkerne kun kunne lykkes med frivillige kræfter.

De første frivillige blev primært rekrutteret gennem lokal presseomtale og artikler om det nye projekt.

Mange af dem lagde en ekstraordinær indsats for at få de første butikker op og stå.

- Nogle frivillige arbejdede næsten på fuld tid. Der var en kæmpe pionerånd og engagement.

Selv efter mere end tre årtier er han stadig imponeret over den indsats, frivillige yder uge efter uge i de i dag 18 genbrugsbutikker.

- Butikkerne var aldrig blevet til noget uden de frivillige. Så enkelt er det.

Stærke fællesskaber er kernen

Noget af det, der har gjort størst indtryk gennem årene, er de fællesskaber, der er opstået mellem de frivillige i butikkerne.

- Folk kommer selvfølgelig for sagen, men de bliver også, fordi de bliver en del af et fællesskab.

I dag er der stadig frivillige, som har været med fra dag ét og er holdt ved i alle 35 år.

-Det synes jeg, er helt fantastisk og viser, at relationerne mellem mennesker er mindst lige så vigtige som omsætningstallene. Det at skabe noget meningsfuldt sammen.

Succes og en enkelt svipser

Siden den første butik til i dag er omsætningen steget støt. Samlet har butikkerne skaffet 200 millioner, der kommer forskningen i kræft og blandt andet støtte til patienter og pårørende til gode.

Men ikke alt lykkedes.

Den største fiasko var en butik i Holstebro, som måtte lukke igen.

- Vi fik aldrig etableret det rigtige samarbejde med de frivillige, og der opstod konflikter om regler og rammer. Det er jeg selvfølgelig ærgerlig over.

Oplevelsen blev en vigtig læring for Tune Friis.

- Det viste, hvor afgørende det er at få skabt en fælles forståelse fra starten.

Mange år senere kom en ny stor udfordring under coronaepidemien.

- Det var nok den hårdeste periode siden opstarten. Vi måtte lukke butikkerne i flere måneder, og jeg sad faktisk og regnede på, hvad det ville koste, hvis det hele skulle lukkes ned.

Men heldigvis kom alle butikkerne helskindet igennem krisen.

Stolt af resultaterne

Når han ser tilbage på 36 år i Kræftens Bekæmpelse, er han især stolt af, at organisationen turde satse stort.

- Ingen vidste, om det ville lykkes. Det kunne lige så godt være gået galt, forklarer han og vil gerne sige en særlig tak til daværende afdelingschef for Lokalforeningsafdelingen Bjarne Heide Jørgensen og Lokalforeningskonsulent Marianne Karstensen, der i sin tid ansatte ham og gav ham chancen for at skabe noget nyt.

At genbrugsbutikkerne er lykkedes skyldes i høj grad en holdindsats, understreger han - ikke mindst med de skiftende distriktchefer gennem tiden, der har det daglige ansvar for butikkerne.

Og der er meget at være stolt af, siger Ole Saatterup, chef for Kræftens Bekæmpelse Genbrug.

-Tune har gjort et fantastisk stykke arbejde med at opstarte og udvikle et vigtigt forretningsområde, som er blevet en del af Kræftens Bekæmpelses DNA. I dag kunne man slet ikke forestille sig ikke at have butikkerne, der har stor betydning for kræftsagen – men også de frivillige og kunderne lokalt, siger han. 

Gamle biler og frivilligt arbejde

I 2024 stoppede Tune Friis som projektleder og overgav stafetten videre til Ann Malou Heide og fortsatte som seniorkonsulent på nedsat tid med ansvar for lejekontraktforhandlinger og arvesagsbehandling.

Selvom arbejdslivet slutter, slipper han ikke Kræftens Bekæmpelse helt.

Han fortsætter som frivillig, blandt andet som indsamler ved Landsindsamlingen i Lyngby, hvor han bor.

Han håber også at kunne spille en rolle til Repræsentantskabsmødet, som han var med til at stable på benene i mange år.

Derudover glæder han sig til at bruge mere tid på sin store hobby: Klassiske biler og sin egen Sunbeam Alpine mk. 5 – en rød sportsvogn fra 1967.

Han går derfor på pension med ro i maven og stor optimisme på butikkernes vegne.

- Jeg er helt tryg ved fremtiden. Genbrugsbutikkerne er i gode hænder, og jeg håber, de fortsætter med at skabe både økonomisk støtte til kræftsagen og stærke fællesskaber for de frivillige i mange år fremover.