Spring navigation over

Nyt økonomisystem på vej

Kræftens Bekæmpelse får et nyt økonomisystem, som blandt andet skal håndtere udlæg for frivillige. Overgangen betyder dog, at udbetaling af udlæg for januar først forventes at komme til udbetaling i løbet af februar.

Kræftens Bekæmpelse får et nyt økonomisystem, som blandt andet skal håndtere kørsel og udlæg for frivillige. Det giver os smartere og mere enkle arbejdsgange, og vi glæder os til at tage det i brug.

Hvad betyder det for dig?

Du kan fortsætte med at oprette dine afregninger i det nuværende system præcis som altid. Din brugerflade ændrer sig ikke her og nu. Overgangen betyder dog, at udbetaling af udlæg og kørsel for januar først forventes at komme til udbetaling i løbet af februar, fordi den automatiske udbetaling og overførsel først er helt på plads sidst i januar.

Har du akutte udgifter for januar?

Hvis du i særlige tilfælde har lagt private midler ud, og udbetalingen ikke kan vente til februar, kan vi hjælpe via en manuel nødløsning. Du kan få en manuel afregningsskabelon gennem din kontaktperson i Kræftens Bekæmpelse eller ved at skrive til regnskabsservice@cancer.dk.

Tak for din indsats 

Vi beklager de gener, det kan give, og vi sætter stor pris på din forståelse og den vigtige indsats, du yder som frivillig.