Portræt af en frivillig: - Jeg er åben og ærlig og siger tingene ligeud

Hvorfor blev du frivillig?

- Jeg ved jo, hvor meget forskning og behandling betyder. Der kommer mange pårørende og tidligere kræftpatienter ind i butikken, som gerne vil snakke, og det falder mig meget nemt, for det har jeg gjort meget i mit tidligere arbejde som sygeplejerske.

Hvad betød arbejdet som kræftsygeplejerske for dig?

- Det var mit hjertebarn, og jeg elskede de mennesker, jeg arbejdede med. Jeg har aldrig higet efter at være chef eller sidde på et kontor, men ville helst være ude på gulvet, hvor jeg hørte til. Jeg var sygeplejerske i sammenlagt 45 år, og det bliver man nok ved med at være, lige meget hvor gammel, man bliver.

For otte måneder siden mistede du din mand, Per. Hvordan har det været?

- Det har været hårdt, for han mangler jo. Der bliver tomt, når man pludselig er alene, for vi har gjort alt sammen i 65 år. Jeg var 15 år, og Per var 18, da vi mødte hinanden til en juletræsfest. De sidste to år var Per syg med KOL, og jeg passede ham selv til det sidste. Mine børn var der så meget, de overhovedet kunne, for døden er jo sådan et elastikbegreb. Man ved ikke helt, hvornår den kommer. Vi havde et fantastisk liv sammen

Hvad bruger du din fritid på?

- Jeg har ikke tid til at sidde og kukkelure. Mandag mødes jeg med nogle tidligere naboer og drikker kaffe. Tirsdag, onsdag og fredag træner jeg i Loop og hos en fysioterapeut. Jeg har en sygdom i lillehjernen, så jeg går ikke så godt og bruger rollator, fordi jeg ikke kan holde balancen. Men jeg kører stadig bil og vil gerne blive boende i mit hus, så længe jeg kan klare mig selv. Frontalhjernen er heldigvis ikke ramt, så det påvirker ikke min personlighed. Torsdag er jeg her i butikken. Jeg strikker og spiller kort med nogle tidligere kolleger. Så snakker vi imens. Jeg har også min have. Jeg kan godt lide at gå derude og holde orden, så godt jeg kan. Så sætter jeg mig på græsset og klipper kanter. 

Hvad er din yndlingsret?

- Jeg laver selv varm mad næste hver dag. Men hvis jeg skulle ud og spise og måtte vælge lige, hvad jeg ville, så skulle jeg have en god bøf med bearnaisesovs, ristede kartofler og noget grønt. Og et lille glas vin. Eller to.

Hvordan ser en perfekt dag ud for dig?

- Jeg synes faktisk, mine dage er gode. Det sværeste er om morgenen, når jeg skal stå op alene. Der kan godt komme et hul, hvor jeg bliver meget ked af det. Men så kommer der nogen, jeg ringer til nogen eller kører ud til nogen.

Færdiggør sætningen: ”Jeg ville aldrig …”

- Lyve og stjæle. Det kommer fra min barndom.

Hvad ville andre sige om dig?

- At jeg er åben og ærlig og siger tingene ligeud. Så kan folk lide mig, hvis de vil. De må også lade være. På mit gamle arbejde sagde de altid, at jeg var det mest rolige og fattede menneske, de havde mødt. Det har jeg nok stadig i mig. Men når der er brug for det, kan jeg også godt træde til. Jeg kan godt lide at møde ind og gøre noget for andre. Det ligger bare i mig.

Hvad er du mest stolt over i dit liv?

- At jeg er vågnet op til den samme mand i 65 år og været glad for det. Og så selvfølgelig mine børn, børnebørn, oldebørn, familie og venner. Jamen, jeg er bare glad for livet. Det er jeg altså.

Hvad betyder fællesskabet med de andre frivillige?

- Rigtig meget. Vi bliver jo som en familie og har et fantastisk sammenhold. Vi kan godt være forskellige, men hvis der er et eller andet, så sætter vi os ned og snakker om det i stedet for at gå og stikke til hinanden. Vi starter gerne med en kop kaffe, hvor vi lige får opsummeret, hvad der er sket, og om nogen har noget på hjerte. Vi kender hinanden dybt uden at gå over hinandens grænser. Det synes jeg er noget helt særligt. Jeg vil gerne blive ved med at være frivillig, så længe jeg kan.