Tøj til frivillige
Denne vejledning er til dig, der som en del af dit frivillige arbejde gerne vil have tøj, som synliggør, at du repræsenterer Kræftens Bekæmpelse i dit lokalområde.
Hvem bestiller og betaler?
Kræftens Bekæmpelse står ikke for indkøb, men her får du en enkel guide til, hvordan I gør i lokalforeningen eller jeres frivilliggruppe. Har I spørgsmål undervejs, kan I altid kontakte jeres lokale områdekontor.
I står selv for at vælge forhandler, bestille tøjet og betale. For at sikre et ensartet og genkendeligt udtryk anbefaler vi, at I bruger designguiden til at lave den fil, der skal bruges til tryk eller broderi.
Udgifter til tøj med logo:
Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse skal du som udgangspunkt ikke have udgifter i forbindelse med dit frivillige arbejde. Det gælder også tøj med logo.
- Udgifter til tøj med logo afholdes som udgangspunkt som en del af lokalforeningens udgifter
- Der skal være lige muligheder på tværs af lokalforeninger, uanset økonomi Derfor kan jeres lokalforening også få dækket udgifterne til t-shirts med tryk direkte via områdekontoret. Ønsker I at benytte denne mulighed, skal I kontakte jeres lokale områdekontor og aftale nærmere.
Særligt for frivillige tilknyttet en rådgivning:
Har du som rådgivningsfrivillig behov for tøj med Kræftens Bekæmpelses logo, kan du kontakte din lokale rådgivning og aftale nærmere.
Sådan gør I – trin for trin
- Forbered en designfil med logo og evt. tekst
I vil typisk have Kræftens Bekæmpelses logo på tøjet, og måske en kort tekst (f.eks. lokalforeningens navn). Brug designguiden til at lave en korrekt fil, som kan sendes til tryk eller broderi.
Inde i desginguiden finder I en vejledning til at lave tryk på tøj. I finder den under "Lav dine egne materialer" - "T-shirt" - Klik på det lille symbol i højre hjørne af t-shirt-billedet. - Vælg forhandler og produkter
I bestemmer selv, hvor I køber. Vi arbejder på at lave en aftale med en forhandler, som tilbyder de typiske produkter, I som frivilliggruppe kunne have brug for.
En del lokalforeninger har gode erfaringer med at få lavet lokale aftaler omkring dette. - Bestil tøjet
Når I har valgt forhandler og produkter, bestiller I ved at vedhæfte designfilen fra designguiden. Tjek filformat, farver og placering af logo efter forhandlerens krav, så resultatet bliver, som I ønsker.
Hurtig tjekliste
For at gøre det nemt at komme i gang kan I bruge denne korte tjekliste, når I bestiller.
- Aftal internt, hvilke typer tøj og størrelser I ønsker
- Lav designfil i designguiden med logo og evt. tekst
- Vælg forhandler og få pris, leveringstid og krav til filer
- Upload/vedhæft designfilen og godkend korrektur inden produktion
Få hjælp undervejs
Hvis I har spørgsmål til processen, designfilen eller valg af produkter, så kontakt jeres lokale områdekonsulent.