Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Opfølgningsforsløb efter kræft i galdeblære og galdegange

Når du har afsluttet din behandling, vil din læge på hospitalet i samarbejde med dig udarbejde en personlig opfølgningsplan baseret på dine behov for hjælp og støtte - og med fokus på håndtering af senfølger.

Afhængig af den behandling, du har fået, går du til opfølgning hver 3. eller hver 6. måned. Hvis du er blevet opereret, går du til kontrol i to år.

Hvor foregår opfølgningsmøderne?

Hvis du er blevet opereret for kræft i galdeblæren og galdevejene, går du til opfølgning på den kirurgiske afdeling, hvor du blev opereret.

Hvis du har fået kemoterapi, bliver du tilbudt opfølgning på onkologisk afdeling.

Hvad sker der ved opfølgningsmøderne?

Ved opfølgningsmøderne taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Lægen vil ofte foretage en almen undersøgelse, og i nogle tilfælde får du foretaget en CT- scanning og får taget blodprøver.

Vær opmærksom på kroppens signaler

Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen.

Symptomerne på tilbagefald kan være:

Gulsot
Træthed
Nedsat appetit
Vægttab
Smerter

Spørgsmål til lægen

Opfølgningsbesøgene er en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.

Gør opmærksom på symptomer eller gener

Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.

Behandling af bivirkninger eller gener

Lægen kan søge at behandle og lindre eventuelle bivirkninger eller opståede gener. Du kan også få justeret din medicin, hvis der er behov for det.

Hvis du har problemer efter afsluttet behandling, kan du få gode råd om f.eks. kost, livsstil eller hjælpemidler, og du kan blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.

Gode råd om at gå til opfølgning

Inden du afslutter behandlingen, så tal med lægen om, hvor tit du skal komme til opfølgning, og hvilke undersøgelser du skal igennem ved opfølgningsbesøgene
Spørg, om der er særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår
Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre til lægen
Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange

Livet efter kræft i galdegangene

Læs mere om hverdagsliv, reaktioner og få god råd til at håndtere bivirkninger efter behandlingen for kræft i galdeblære og galdegange:

At leve med kræft i galdeblære og galdegange

Frygt for tilbagefald bliver ofte mindre med tiden

Frygten for, at kræften skal vende tilbage, fylder oftest mest lige efter behandlingen er afsluttet, og bliver mindre med tiden. Frygten for tilbagefald kan medføre, at man føler sig deprimeret, har svært ved at sove eller har problemer med at huske og koncentrere sig.

Hvis du oplever nogle af disse symptomer, bør du tale med din læge, så du eventuelt kan blive henvist til f.eks. en psykolog.

Kræftens Bekæmpelses rådgivning

Hvis kræften er kommet igen

Fra kontrol til opfølgningsprogrammer

Den 1. marts 2016 startede opfølgningsprogrammer for bl.a. kræft i øvre mavetarm, heriblandt opfølgningsprogram for galdeblære- og galdegangskræft. Programmerne skal erstatte kontroller efter behandling for kræft.

Opfølgning skal øge fokus på hjælpetilbud og behandling af bivirkninger og senfølger, da flere med kræft lever længere med deres sygdom.

Overordnet er den store ændring, at nogle patientgrupper ikke længere skal komme til rutinemæssige kontroller, men i højere grad får tilbudt behovsvurderet opfølgning.

Du kan læse mere om opfølgningsforløb generelt

Opfølgningsforløb efter behandling for kræft

Sundhedsstyrelsens opfølgningsprogram for kræft i øvre mave-tarm

Læs også:

Arbejde og pension

Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft – forsiden

Sidst ændret 06.02.2017

Tekst:

Kommunikationsmedarbejder Anette s. Jakobsen og læge Elisabeth Kjems

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top