Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Tilbagefald ved galdeblære- og galdegangskræft

Risikoen for, at kræft i galdeblæren eller galdegangene vender tilbage, afhænger af sygdommens stadium før behandling, og hvilken behandling man tidligere har fået. Læs her om symptomer på tilbagefald og mulighederne for behandling, hvis kræften kommer igen.

Tilbagefald

Risikoen for tilbagefald er størst i løbet af de første år efter endt behandling.

Det vil sige, at jo flere år der går uden tegn på tilbagefald, jo mindre er risikoen for, at sygdommen kommer igen.

Hvis kræft i galdeblæren og galdegangene kommer igen, kan det ske enten som et lokalt tilbagefald eller i form af metastaser.

Hvis kræft i galdeblæren og galdegangene spreder sig, sker det oftest til leveren og bugspytkirtlen i bughulen.

Behandling af metastaser

Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen. Læs om behandling af metastaser her:

Levermetastaser

Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter:

Smertebehandling

Gå til lægen, hvis du får symptomer på tilbagefald:

Det er vigtigt at kontakte lægen – også mellem kontrollerne – hvis du oplever symptomer som:

Gulsot
Træthed
Nedsat appetit
Vægttab
Smerter

For de fleste er det chokerende at få at vide, at kræften er kommet igen, men der findes nye behandlingsmuligheder. Når det første chok har lagt sig, kan du opleve, at sygdommen fylder mindre, og at du igen kan glæde dig over livet.

Hvad er tilbagefald af kræft?

Tilbagefald af en kræftsygdom betyder, at sygdommen er vendt tilbage igen, efter man har været fri for kræft. Det kaldes også recidiv. Man kan få lokalt tilbagefald og/eller tilbagefald med spredning.

Lokalt tilbagefald

Det kaldes lokalt tilbagefald, hvis kræften vender tilbage til den del af kroppen, hvor kræften først opstod.

Tilbagefald med spredning

Kræft kan også vende tilbage i form af spredning af sygdommen. Kræften kan være vokset ind i lymfebanen og derfor have spredt sig til lymfeknuderne eller være vokset ind i blodbanen og via blodet være spredt til andre organer i kroppen.

Det kaldes metastaser, når kræftceller fra en kræftknude spreder sig med blodet eller lymfen og danner nye kræftknuder andre steder i kroppen.

En metastase består af samme type kræftceller, som den oprindelige kræftknude bestod af. Det vil sige, at f.eks. brystkræft, der har spredt sig til knoglerne, består af brystkræftceller.

Hvis kræften ikke forsvinder

Har man én gang haft kræft, ligger det for de fleste i baghovedet, at kræften kan komme tilbage. Alligevel er beskeden om, at kræften rent faktisk er kommet tilbage oftest overvældende.

Selvom der er muligheder for behandling, kan det være, at man skal indstille sig på at leve med en kræftsygdom, der måske ikke kan helbredes.

Ingen kan forudsige, hvordan netop dit forløb bliver. Men lægerne kan på baggrund af viden, statistik og deres erfaring sige noget om, hvad du kan forvente.

Læs mere:

Hvis kræften er kommet igen

At leve med uhelbredelig kræft

Læs alt om kræft i galdeblære- og galdegange

Galdeblære- og galdegangskræft - forsiden

Sidst ændret:17.04.2019

Tekst:

Digital redaktør Ida Nymand Ammundsen og læge Elisabeth Kjems

Foto:

Tomas Bertelsen

Kilde:

Professor, overlæge, ph.d. Michael Bau Mortensen, Dansk Pancreas Cancer Gruppe (DPCG) og overlæge, ph.d. Finn Ole Larsen, Dansk Lever Galdevejs Cancer Gruppe (DLGCG)

Lægefaglig redaktør på cancer.dk: Læge Elisabeth Kjems

Redaktionen på Hjælp og viden

Til top

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud

Opret en profil på cancerforum og mød andre patienter og pårørende, som du kan dele tanker og erfaringer med.

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft

Til pårørende

Hvordan støtter man som pårørende en kræftpatient bedst, mens man også passer på sig selv?

Råd til pårørende