Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Behandlingen af lokaliseret GIST uden spredning er først og fremmest operation, hvor man får fjernet al kræftvæv, hvis det er muligt.
Hvis scanningerne viser, at sygdommen kan fjernes ved en operation, bliver man opereret af specialister på ét af de to specialiserede sarkomcentre i Danmark på enten Rigshospitalet/Herlev Hospital eller Aarhus Universitets Hospital.
Ud fra scanningerne beslutter kirurgen, om indgrebet kan foretages som en kikkertoperation eller som åben operation. Ved mindre kræftknuder kan operationen foretages ved en kikkertoperation, som er et mere skånsomt indgreb i forhold til en almindelig åben operation.
Ved operationen fjerner kirurgen hele kræftknuden sammen med 1-2 cm rask væv omkring. Formålet med operationen er at fjerne al kræften.
For at sikre, at sygdommen bedst muligt bliver fjernet i sundt væv, vil kirurgen vælge at foretage en åben operation, hvis kræftknuden er stor eller sidder på et svært tilgængeligt sted.
Hvis GIST opdages tilfældigt ved en anden operation, vil kirurgen - præcis som ved planlagte operationer for GIST - forsøge at fjerne sygdommen helt.
I disse tilfælde vil diagnosen blive stillet efter operationen, hvorefter man bliver henvist til vurdering på et af de to sarkomcentre i Danmark i forhold til den videre behandling og kontrol.
Du kan mindske risikoen for komplikationer ved at holde med at ryge og drikke alkohol inden operationen. Det er vigtigt, at du informerer personalet om, hvad du tager af medicin – det gælder også alternativ behandling og kosttilskud.
Efter operationen får du en effektiv smertestillende behandling med morfin - enten som indsprøjtninger, via et epiduralt smertekateter i ryggen eller via en lille medicinpumpe, som du selv kan dosere medicinen på.
Med et epiduralkateter får man typisk små doser morfin og/eller lokalbedøvelse direkte ind tæt på nervebanerne i rygmarven.
Det er vigtigt, at fortælle sygeplejersken, hvis du har ondt, så du kan få den rette smertelindring.
Det er normalt, at en operation efterfølges af en periode med træthed. Ved større operationer kan trætheden måske vare i optil flere måneder.
Hvis kræftknuden ligger tæt på vigtige organer, kan det gøre operationen så vanskelig, at man ikke umiddelbart kan blive opereret.
I de tilfælde, hvor sygdommen ikke har spredt sig, kan stoffet imatinib mindske kræftknuden så meget, at den efterfølgende kan fjernes ved en operation. Dette kaldes også for neoadjuverende behandling.
Lægen følger effekten af behandlingen med imatinib med scanninger. Ud fra scanningsbillederne kan lægen afgøre det bedste tidspunkt for operation.
Imatinib er en såkaldt protein-tyrosinkinasehæmmer, der blokerer bestemte enzymer (tyrosin kinaser), som medvirker til, at kræftcellerne vokser. Imatinib hæmmer altså kræftcellernes vækst.
Imatinib er en tabletbehandling, hvor man skal tage pillerne en gang i døgnet. Pillerne udleveres ved ambulante besøg på sygehuset.
Efter operationen vil kræftknuden bliver undersøgt under mikroskop og i nogle tilfælde vil lægerne anbefale, at man får supplerende behandling med imatinib.
Patienter med høj risiko for tilbagefald af sygdommen kan efter operationen få imatinib i tre år.
Et stort internationalt studie har vist, at behandling med imatinib nedsatte risikoen for tilbagefald af sygdom og forlængede overlevelsen.
Lægen vil tale med dig, om der i dit tilfælde kan være gavn af efterbehandling.
Bivirkningerne er oftest mest udtalt de første fire til otte uger. Langt de fleste patienter i behandling med imatinib kan vende tilbage til en helt normal tilværelse med almindelige aktiviteter.
Imatinib kan påvirke omsætningen af mange andre lægemidler, så det er vigtigt for lægen at vide, hvilken anden medicin du evt. får. Man må f.eks. ikke tage medicinen sammen med blodfortyndende medicin eller kolesterolsænkende medicin.
Du skal have kontrolleret din vægt og have taget blodprøver jævnligt, mens du er i behandling med imatinib. Behandlingen kan nemlig medføre alvorlig ophobning af væske i kroppen.
I Danmark bliver behandlingen af sarkomer koordineret af Dansk Sarkom Gruppe (DSG). Det er en sammenslutning af danske læger med særlig viden om sarkomer. DSG sikrer, at diagnostik og behandling bliver varetaget af multidisciplinære teams.
DSG følger også de seneste internationale resultater og inddrager dem i behandlingen af sarkomer i Danmark.
Danmark koordinerer sarkombehandling med den skandinaviske sarkomgruppe SSG og den europæiske cancerorganisation EORTC. Herudover samarbejder de danske afdelinger med en række andre internationale grupper, således at patienter så vidt muligt kan få mulighed for at indgå i internationale multicenterundersøgelser.
Sidst ændret:08.10.2019
Overlæge, dr.med. Henrik Kidmose Christensen (kirurg) og overlæge, ph.d. Hanne Krogh Rose (onkolog)
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17