Gå til sygdomsliste

Børn har brug for en forudsigelig hverdag

Børn trives bedst med aftaler og rutiner. Det kan skabe tryghed for barnet under mors eller fars kræftsygdom, hvis hverdagen ligner sig selv mest muligt.

Rutiner som f.eks. at spise morgenmad sammen kan give børnene en følelse af tryghed.

Det skaber tryghed for børn, at have en hverdag med genkendelige rammer og rutiner. De fleste børn trives bedst, når de ved, hvad de kan forvente af hverdagen.

Det kan virke forvirrende og utrygt for børnene, hvis der slækkes for meget på de aftaler, man normalt har.

Rutiner er vigtige for mindre børn

Især for mindre børn er det en god idé at holde fast i jeres dagligdagsrutiner. De større børn kan bedre håndtere, at rutinerne ændrer sig, og at I f.eks. spiser aftensmad på et andet tidspunkt.

Hvis jeg alligevel dør om 14 dage, så gider jeg ikke være sur de sidste 14 dage. Det var sådan jeg gik og havde det. Så gider jeg ikke tage kampen med ham om, hvorvidt han skal spise sin grød eller ej. Men sundhedsplejersken gav os det råd, at vi skulle handle, som vi hele tiden havde gjort. Og det var faktisk godt.

Kvinde med modermærkekræft, 28 år

Hold fast i aftaler med større børn

Hvis I har større børn, er det en god idé, at jeres aftaler og regler ikke ændrer sig pga. sygdommen. Det kan f.eks. være at holde fast i tidspunktet for, hvornår børnene skal være hjemme om aftenen.

Nogle børn, især i skolealderen, prøver at udfordre de gældende aftaler og prøve grænser af, for at se, om de kan få lov til mere, nu hvor du eller din partner er blevet syg.

At prøve grænser af er en del af børns almindelige udvikling, men kan også være en måde for børnene at forsøge at skabe kontakt på, selvom det sjældent fører til en god relation.

Hvis barnet reagerer med vrede eller trods

Styr på det praktiske

Det er vigtigt for især mindre skolebørns trivsel, at der er styr på hverdagsting, som at have madpakke med (eller penge til at købe for), at idrætstøjet er husket, at man får afleveret sedler til skolen osv.

I en periode kan du måske ikke stå for de opgaver, du plejer at tage dig af hjemme hos jer. Der kan være brug for, at din partner eller en anden tæt på overtager dine praktiske gøremål, så børnenes hverdag kan fungere, mest muligt som den plejer.

I kan eksempelvis holde et familiemøde, hvor I får overblik over de daglige opgaver og laver en plan for, hvordan de bliver løst.

I kan lave en fælles kalender

I familier med større børn kan det måske være en idé at lave en fælles kalender, hvor I skriver ind, hvornår den næste undersøgelse, samtale eller behandling er. Så kan de altid kigge der.

En fælles kalender kan fungere som et redskab til videndeling og give anledning til, at børnene spørger ind til, hvordan samtalen eller behandlingen gik i dag.

Få andre til at hjælpe med det praktiske

Nogle forældre oplever, at det er svært, når man ikke kan gøre det, man plejer derhjemme. Men det kan være nødvendigt at lade din partner – eller evt. andre – stå for nogle af dine opgaver, så du kan bruge de kræfter, du har, på at være sammen med børnene.

Det kan også være hårdt for den raske forælder at skulle ’arbejde dobbelt’ derhjemme, samtidig med at han eller hun skal være en støtte for dig og jeres børn.

For nogle forældrepar har det hjulpet at få snakket om, hvor mange kræfter I har, og hvordan I bedst prioriterer dem, så de vigtigste opgaver bliver løst først.

Måske kan venner eller familie hjælpe jer med praktiske eller følelsesmæssige behov.

Det kan også være en hjælp at lave en fælles huskeliste, så de praktiske ting, du normalt tager dig af i forhold til børnene, ikke bliver glemt under sygdomsforløbet.

Få hjælp til hverdagen

Kræft og parforhold

Idéer til at lette hverdagen

For at skabe mere tid til børnene, kan I f.eks.:

  • Købe færdigmad eller take away
  • Få hjælp til f.eks. tøjvask og rengøring
  • Tilmelde børnene skolemad, hvis jeres kommune har den ordning

Børn kan reagere på ændrede voksenroller

Når den ene forælder får kræft, sker der ofte det, at opgavefordelingen mellem forældrene bliver ændret.

Nogle af de ting, den nu syge forælder før tog sig af – f.eks. putning, tandbørstning, madlavning, at køre børnene til og fra fodbold – overtages måske i større eller mindre grad af den anden forælder.

For børn er rutiner og forudsigelighed tryghedsskabende, derfor kan især mindre børn reagere med modstand og måske vrede på de ændrede voksenroller. Barnet ønsker måske, at 'alt skal være som det gamle'. Hvis dit barn reagerer sådan, kan du forklare, hvorfor det for en periode er nødvendigt med forandringerne.

Det kan dog også give anledning til, at børnene får gode oplevelser og samvær med den forælder, der ikke er syg, hvis der ændres på forældrerollerne.

Alene med det praktiske?

Hvis du er alene med børnene, kan du måske have brug for at få hjælp til det praktiske. Måske er der én i dit netværk, der eksempelvis kan hente børnene fra institution og lave mad til dem, når du skal til undersøgelse.

Eller måske kan du aftale med en anden forælder fra dit barns klasse, at han eller hun holder dig opdateret i forhold til tilmeldinger, afleveringer og lignende.

Få hjælp til hverdagen

Lige fået kræft: Praktiske råd

 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Hvis du er lærer, pædagog eller sundhedsprofessionel

Find viden og gode råd til, hvordan du kan hjælpe børn, der mister en nær pårørende eller oplever alvorlig sygdom i familien.

Projekt OmSorg