Gå til sygdomsliste

Fortæl børnene om sygdommen

Børn fornemmer, når stemningen eller rutinerne i hjemmet ændrer sig, og de kan bruge meget energi på at forestille sig, hvad der kan være galt. Derfor har de fra starten brug for at få at vide, hvis mor eller far har fået kræft.

Børn er skarpe iagttagere af de voksnes verden. De er intuitive og fornemmer hurtigt, hvis noget er anderledes. Derfor har de brug for, at deres forældre hurtigt fortæller, at de har fået kræft.

Hvis børnene er store nok, er det også en god idé allerede i udredningsforløbet at fortælle om, hvad der sker. Allerede mens man bliver undersøgt for, om man har kræft, vil de fleste forældre fungere anderledes, end de plejer. Man bliver mindre nærværende og mere følelsesmæssigt påvirket, og det mærker børn hurtigt.

Jeg fortalte jo ikke noget i lang tid i starten, for jeg ville vente, til jeg kunne give en klar udmelding om, jeg har den her form for kræft, og der skal gøres sådan og sådan. Og det blev min søn meget meget vred over. Han synes, at jeg var en løgner og følte, at han ikke kunne stole på mig.

Kvinde med brystkræft og mor til en teenager

Forbered samtalen

Når du skal tale med dine børn om sygdommen, kan det være en god idé at:

  • Fortælle det samtidig til alle børn, og gerne når I alligevel er samlet
  • Lægge op til, at børnene kan stille spørgsmål og give plads til deres reaktioner
  • Du kun fortæller det, du ved på nuværende tidspunkt
  • Spørge børnene, hvad de kender til kræft, og hvad de tænker
Forslag til, hvad du kan sige

Vi ved fra andre forældre, at man kan føle sig usikker på, hvad man skal sige til sine børn. Derfor kommer vi her i teksten med konkrete forslag til nogle sætninger, man kan bruge, når man skal tale med sine børn.

Mange forældre er usikre på, hvad og hvordan de skal fortælle deres børn om deres sygdom. Her får du eksempler på vendinger, som andre i samme situation har brugt til at tale med deres børn, og som de har haft gode erfaringer med.

Måske passer formuleringerne, vi foreslår, ikke rigtigt til dig og jeres familie, men så kan du tilpasse dem, så det falder naturligt for dig.

Vent ikke for længe med at fortælle om sygdommen

Du skal ikke vente for længe med at sige noget, for børn er meget følsomme for stemninger og mærker hurtigt, hvis noget er forandret, og når nogen er ked af det.

Hvis børnene ikke får en forklaring fra de voksne, kan de selv fantasere sig til en forkert forklaring. Måske tænker de, at det er deres skyld, at du er ked af det.

Giv dig tid til dine egne reaktioner

Lige når man har fået at vide, man har kræft, er de fleste meget rystede og chokerede.

For nogle vil det være rart at have lidt tid alene eller sammen med sin partner, inden man taler med børnene. Her kan man få tid til selv at reagere på den nye situation uden at skulle tage hensyn til børnene.

Måske kan bedsteforældrene hente børnene og hygge med dem den første aften, eller måske kan de komme hjem til nogle venner, så du får plads til dine egne reaktioner og følelser. Det kan give mere overskud og plads til børnenes reaktion, når du fortæller dem om sygdommen.

Andre kan have mest brug for at være sammen med børnene i denne situation, og for dem vil det føles mest rigtigt at samle børnene så hurtigt som muligt.

Forbered hvad du vil sige

Det er en god idé, at du forbereder dig på, hvad du vil sige til børnene, gerne i form af nogle helt konkrete sætninger. Hvis du har en partner, kan I måske på forhånd aftale, hvad I synes, der er vigtigt at sige til dem.

Nogle gange er forældrene ikke helt enige om, hvor meget børnene skal have at vide. Den ene tænker, at det er vigtigt at være åben, mens den anden tænker, at børnene skal beskyttes og ikke have så meget at vide.

Hvis I har forskellige meninger om, hvad der er bedst at gøre, kan det være rart på forhånd at få snakket sammen. På den måde kan I finde ud af, hvorfor I har de forskellige forestillinger og finde frem til et kompromis om, hvad der er vigtigt, at børnene får at vide på nuværende tidspunkt.

Håb er vigtigt

Angsten for at dø fra sine børn fylder meget hos de fleste kræftramte forældre, også selvom der er gode helbredelsesmuligheder.

Det er vigtigt at huske, at rigtig mange bliver raske igen, og det betyder meget både for en selv og for børnene, at man i ord og handling viser håb, når man skal fortælle sine børn, at man har fået kræft.

Det gør ikke noget, at man bliver ked af det og måske begynder at græde. Det viser børnene, at følelser ikke er farlige. Det er naturligt og i orden at reagere.

Hvis du ved, at du nok kommer til at græde, kan det være en god idé at forberede, hvad du kan sige til børnene om det, især hvis de ikke er vant til at se dig græde.

Det er i orden at være ked af det

Hvis du græder, når du taler med børnene, kan du f.eks. sige til de mindre børn:

- Jeg er ked af det, fordi den her dumme sygdom kommer til at gøre mig rigtig træt. Så jeg kommer måske til at ligge rigtig meget på sofaen, så vi ikke kan lege/lave mad/spille fodbold (eller hvad I nu plejer) i et stykke tid.

Til de lidt større børn kan forklaringen måske være:

- Jeg er ked af det, fordi den behandling, jeg skal igennem, godt kan være barsk. Jeg kommer til at være rigtig træt, så jeg ikke kan være den mor/far, jeg gerne vil være.

- Jeg er ked af det, fordi den her dumme sygdom kommer til at påvirke os alle. Jeg ville ønske, vi ikke skulle igennem det her.

Forbered dig på at svare på spørgsmål

Børn tænker ofte på, hvad forandringer vil betyde for dem selv. De vil måske spørge, om I så ikke kommer på sommerferie? Eller hvad med julen? Eller kan klassen så ikke komme til min fødselsdag?

Børn er også optagede af den nære hverdag og vil måske tænke på, hvem der så skal hjælpe dem med deres daglige gøremål. Hvem laver så mad? Følger dem i børnehave? Hjælper med lektierne? Kører til fodbold?

Fortæl børnene om sygdommen

Børn har brug for at følge med i og stille spørgsmål til sygdommen og behandlingen. Det er en god ide at tale åbent med dem, men især mindre børn har ikke brug for alle detaljer.

Svære spørgsmål og forslag til svar

Børn kan også finde på at stille nogle spørgsmål, som kan være meget svære at svare på, måske fordi man bliver ked af det. Det kan være en hjælp at have forberedt nogle svar, som passer til dig, familien og situationen. 

Det er vigtigt for jer alle, at svaret rummer håb og samtidig er rigtigt i forhold til, hvad der skal ske i den nærmeste fremtid. Børnene skal vide, at de kan stole på dig, men de magter ikke for mange informationer på en gang.

I langt de fleste tilfælde vil der være behandlingsmuligheder, når man får konstateret kræft. Selv hvis sygdommen er så udbredt, at lægerne tilbyder livsforlængende behandling, er det vigtigt at huske, at man kan leve længe med uhelbredelig kræft. Lægerne finder også hele tiden nye metoder til behandling af kræft.

Det er vigtigt, at du har fokus på håb og de behandlingsmuligheder, der er her og nu, så du ikke skaber unødvendig angst hos barnet.

Spørgsmål om død

Mange børn har hørt om kræft, fordi de kender nogen, der er døde af sygdommen. Derfor spørger børnene måske, om du dør af sygdommen.

Eksempler på svar kunne være:

- Det er en sygdom, man godt kan dø af, men jeg skal have en behandling, som jeg regner med vil fjerne kræften.

- Det har jeg ikke tænkt mig. Og jeg tager imod al den behandling, jeg kan få, for at kunne blive rask.

- Der findes mange forskellige slags kræft, og den som bedstefar døde af, er en anden slags. Jeg tror på, at lægerne kan behandle sygdommen, så jeg bliver rask igen.

- Der findes mere end 200 forskellige kræftsygdomme, der udvikler sig meget forskelligt, så selvom du har hørt om nogle, der er døde af sygdommen, så har jeg en anden kræftsygdom, og lægerne kan tilbyde meget behandling.

Hvis du er alene med børnene

Hvis du er alene med børnene, vil de måske spørge, hvor de skal være, når du er på hospitalet. Måske kan den anden forælder træde til, eller I har måske nogle nære venner eller familie, som kan hjælpe.

Især hvis det er større børn, kan det være en god idé at spørge børnene selv, hvad de selv kunne forestille sig. Det er rart at have følelsen af at have indflydelse på sin egen situation.

De kan måske også spørge om, hvor de skal bo, hvis du dør. Det kan være, at du allerede fra børnene var små har lavet en aftale med nogen om, at de ville skulle bo der, hvis der skete dig noget. Hvis du allerede har gjort det, kan du give børnene et klart svar. Hvis ikke, kunne et svar være:

- Lige nu tænker jeg bestemt ikke, at jeg skal dø af sygdommen. Hvis der sker det, at sygdommen udvikler sig, og lægerne kan se, at jeg kommer til at dø af det, så skal vi selvfølgelig have en plan for, hvor du skal bo. Jeg skal nok fortælle dig det, hvis sygdommen udvikler sig på den måde.

Du kan få specifik vejledning hos Kræftlinjen

Vær opmærksom på, at rådene på disse sider er generelle. Måske de ikke lige præcis passer til dit barns alder og udvikling eller til relationen i jeres familie. Du er velkommen til at ringe til Kræftlinjen på 80 30 10 30, hvis du har brug for at tale om præcis din situation.


Samtalen med børnene

Når man har fået kræft og har hjemmeboende børn, kan man føle sig usikker på, hvordan og hvornår man skal fortælle det til sine børn.

Hvis du har både store og små børn

Hvis der er stor aldersforskel på dine børn, må du bruge den første samtale til at sige det, som alle børnene kan forstå.

Hvis du f.eks. både har en 3-årig og en 13-årig, er der stor forskel på deres behov, og så du må følge snakken op med en uddybende snak med den store.

Børn skal have det at vide på samme tid

Hvis der er flere børn i familien, er det bedst at fortælle om sygdommen, mens alle er samlet, hvis det er muligt.

Det gælder både, hvis det er jeres fælles børn, og hvis I har delebørn.

Der er flere grunde til, at det har betydning, at I er samlet.

Det er godt at være sikker på, at børnene har fået den samme information, og at de har hørt hinandens spørgsmål og de svar, de har fået.

Det er også vigtigt, at de får det at vide af jer selv og ikke f.eks. af de andre børn.

Børnene oplever på den måde, at de er med i familiens fællesskab og ikke først bliver inddraget, efter de andre i familien ved det.

Forklar hvorfor, hvis det ikke var muligt at samle børnene

Hvis det ikke er muligt at samle alle, må du fortælle barnet, hvorfor det er sådan. Du må lægge vægt på, at du allerhelst ville have haft, at alle havde været samlet. Sig også at han eller hun selvfølgelig får at vide, når I ved mere - ligesom de andre børn også får det at vide.

Det kan også være en god idé, hvis du fortæller lidt om de andre børns reaktioner, hvad de spurgte om, og hvilke svar de fik.

Reaktioner

Mange forældre undrer sig over, at barnet ikke viser så mange reaktioner i starten af forløbet. Barnet har endnu ikke mærket konsekvenserne af, at far eller mor er syg og forstår endnu ikke helt betydningen af kræftsygdommen, så reaktionerne kommer ofte senere i kræftforløbet. Læs om reaktioner her:

Reaktioner


Børnenes forståelse

Tænk gerne i, hvad barnet kan forstå, når I skal tale sammen.

Mindre børn har f.eks. svært ved at forstå, at man kan se rask ud og alligevel være syg.

Tiden kan også være svær for et mindre barn at forstå. Hvor meget er f.eks. en måned eller et halvt år?

Fortæl det, når I alligevel er samlet

Børnene kan opleve det mindre dramatisk, hvis I fortæller børnene om sygdommen, når I alligevel er samlet, f.eks. ved aftensmaden, hvis du har større børn, eller om eftermiddagen i weekenden. Det bedste vil være, hvis samtalen foregår på et tidspunkt, hvor der er lang tid til sengetid, så barnet kan nå at forholde sig lidt til den nye information.

Det er også rart for alle, at snakken foregår hjemme i trygge omgivelser.

Det er godt, hvis I har god tid, så I ikke bliver afbrudt, inden I er færdige med at tale.

Information fordøjes lidt ad gangen

Det er godt at huske, at især mindre børn ofte skal have information i små bidder. Børn 'går ind og ud af problemet'. De har sjældent brug for lange samtaler. De taler måske pludseligt om noget helt andet, eller måske går de ud og leger, inden du synes, I blev færdige. Så kan du f.eks. sige: - Nu tror jeg, vi har talt nok om min sygdom. Vi kan snakke mere om det en anden dag.

Barnet skal have mulighed for at vende tilbage for at høre mere: De spørger, får svar og vender så tilbage til legen igen.

Spørg løbende, hvordan børnene har det med den nye situation, og om der er dukket spørgsmål op, de gerne vil have svar på.

Fortæl børnene om sygdommen

Hvis du har fået kræft og har hjemmeboende børn, har de brug for at få at vide, hvad der sker, og hvorfor mor og far måske er kede af det.

Spørg til, hvad børnene ved og tænker om kræft

Når du fortæller børnene om sygdommen, kan du prøve at finde ud af, hvad de allerede ved om kræft.

Måske ved de slet ikke noget om kræft, eller måske har de kendt en, der døde af kræft. Det, børnene ved om kræft på forhånd, har betydning for, hvad de tænker og måske bekymrer sig om.

Det er godt for børnene, at der bliver givet plads til, at de får svar på det, de tænker på eller gerne vil spørge om. Børn kan klare meget, når de oplever, at der både er plads til deres bekymring, undren og glæder.

Hvis du spørger, hvad børnene tænker om det, du fortæller, er det ikke sikkert, de rigtigt kan svare. Måske siger de bare: det ved jeg ikke. Men hvis de kan give udtryk for, hvad de tænker, kan du blive klogere på, hvad der rører sig i børnene og baggrunden for deres spørgsmål.

Nogle gange kan det være en hjælp for børnene, at du siger højt, hvad du tror, de kan komme til at tænke på. På den måde kan du hjælpe børnene ved at "låne" dem dine ord.

Selv om de ikke kan svare på, hvad de tænker, viser du med spørgsmålet, at du er interesseret og gerne vil høre om, hvad barnet tænker. Det kan give barnet mod på at vende tilbage en anden dag med et svar eller med nye spørgsmål.

Forslag til ting du kan sige, når du skal fortælle, du er syg

Indledende

Du kan f.eks. indlede med at sige:

- Jeg skal fortælle jer noget, der vil komme til at påvirke vores hverdag i noget tid. Jeg har fået en sygdom, der hedder kræft. Kræft er mange forskellige sygdomme, og den kræft, jeg har fået, sidder i XXX.

Fortæl, hvad der sker nu

Fortæl også så konkret som muligt, hvad der skal ske nu. Hvornår er næste undersøgelse? Hvis du ved noget om behandlingen, kan du også fortælle om den.

Spørg, hvad børnene tænker

Spørg børnene, hvad de tænker om det, I snakker om. F.eks.: 

- Hvad tænker du/I om det, jeg siger?

Hvis du er ked af det og græder

Du kan f.eks. sige:

- Jeg er ked af, at jeg har fået den her dumme sygdom, så det kan godt være, jeg kommer til at græde. Men det er helt OK at græde, når man er ked af det.

Læg op til åbenhed: Det er i orden at spørge

Du kan sige til børnene, at de måske har nogle flere spørgsmål, når der er gået lidt tid, og de har tænkt over det, de har fået at vide om sygdommen. Det er helt i orden at komme og spørge.

Måske kan du også fortælle dem, at man nogle gange kan forestille sig skræmmende ting, der ikke stemmer med virkeligheden. Derfor vil du helst have, at de kommer og fortæller dig, hvis de går med spørgsmål og tanker, der gør dem kede af det, så I kan snakke om det sammen.

Det kan være en god idé, at du selv tager fat i børnene enkeltvis f.eks. dagen efter for at høre, hvad de tænker, og om der var noget, de ikke fik spurgt om.

Sig, at børnene godt må spørge

Det kan være en god idé f.eks. at sige:

- Her i familien er det i orden at spørge om alt. Hvis jeg kan svare på det, vil jeg gøre det. Måske ved jeg ikke lige, hvad jeg skal svare, men så skal jeg nok sige det. Det kan være, jeg lige skal tænke over det, eller måske skal jeg spørge nogle andre. Men så skal jeg nok vende tilbage og give dig svar på dine spørgsmål.

Sig ikke mere, end du ved nu

Når hele situationen endnu er ny, kan det være svært at vide eller forestille sig, hvad det indebærer. Det er vigtigt kun at sige, hvad du helt konkret ved nu: F.eks. hvornår næste undersøgelse eller første behandling er.

Hvad der sker derefter, må du fortælle, når du ved det. Det er nemmest at være klar og tydelig over for børnene, når det er noget, du er sikker på, hvad der skal ske. 

Tingene kan ændre sig undervejs, og der kan måske komme nye undersøgelser eller behandlinger, du ikke kender på nuværende tidspunkt. Det er vigtigt, at børnene også ved det, og så samtidig sige, at du vil fortælle det, når du ved mere.

Sig, når der er noget nyt, så børnene ikke selv opdager det

Det giver børnene tryghed, når du tager ansvaret for informationen og fortæller dem, hvis der sker noget nyt, eller hvis situationen ændrer sig. Hvis de ved, de får besked, når der er noget nyt, skal de ikke selv gå og lede efter tegn på, at noget har ændret sig.

Du kan f.eks. sige:

- Jeg skal nok sige til, når der er noget nyt, så det skal du ikke tænke på.

Kræftbehandlingen kan være hård, du kan se mere træt ud, miste håret eller tabe dig. Det er vigtigt, at barnet forstår, at det er en del af behandlingen og ikke et udtryk for, at du er blevet mere syg.

Fortæl om sygdommen, også hvis du ikke bor sammen med børnene

Hvis du er skilt og ikke bor sammen med børnene til daglig, har børnene ligeså meget brug for, at du fortæller om sygdommen. De har også brug for at vide, at du nok skal fortælle dem det, når du ved mere, eller hvis situationen ændrer sig.

Selv om man ikke bor sammen, vil tanker om mors eller fars sygdom fylde hos børnene.

Børn har brug for at være trygge ved, at 'der er styr på det', også når I ikke er sammen. så de ikke behøver at gå at tænke på, hvordan mor eller far har det hele tiden.

Billede fra det interaktive HC And-univers

Få hjælp til at informere de mindste 

Det interaktive HC And-univers hjælper børn i alderen 4-7 år med at forstå en abstrakt hospitalsverden, når far eller mor har kræft.

Her tilbydes de mindste - på fin og enkel vis - viden om kræft, og hvad der skal ske med deres forældre under behandlingen på hospitalet og hjemme. 

Læs mere og download appen her:

App Store

Google Play


Bøger fra Kræftens Bekæmpelse
Fortæl børnene om sygdommen

Kræftens Bekæmpelse har udgivet en række bøger om kræft og sorg, der henvender sig særligt til børn.

Du kan se udvalget i vores webshop:

Webshop: Bøger om kræft
 

Hvad skal børn vide om sygdom og behandling

Det er en god idé at overveje, hvilken viden der er relevant og nødvendig for børnene på nuværende tidspunkt. Læs mere her:

Hvad skal børn vide om sygdom og behandling?


Læs alt om børn i kræftramte familier:

Børn i kræftramte familier - forside


 
Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.