Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Her finder du en spørgemetode, som du måske kan lade dig inspirere af, hvis det er svært at tale med dit barn om reaktioner, tanker og følelser.
Børn forsøger at finde mening i det, der sker omkring dem. De har brug for hjælp til at sætte ord på nogle af de kaotiske tanker, der kan opstå, når der sker store forandringer hverdagen, f.eks. at mor eller far har fået kræft.
Børn har også brug for ideer til, hvordan man kan forstå og tackle de nye ting, der sker i familien.
Du må forberede dig på, at børns måde at forholde sig til ukendte eller svære emner er, at de går ind og ud af svære samtaler. Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: 'Hvad skal vi have til aftensmad?'. Hvorefter barnet måske vender tilbage til det svære emne.
Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være, at:
I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.
Det er vigtigt at få snakket med børnene om de tanker og følelser, der kan være, når mor eller far har fået kræft. Så børnene ikke går alene med bekymringerne, eller skaber en forståelse af situationen, som ikke nødvendigvis er korrekt.
I nogle familier glider samtalerne nemt, når der stilles åbne spørgsmål til barnet, som f.eks.: - Hvordan har du det? Eller: - Hvad går du og tænker på?
I andre familier har børnene svært ved at sætte ord på de tanker og følelser, de har. Barnet lukker samtalen ved f.eks. at svare: -Det ved jeg ikke, eller - Det går meget godt.
Her kan det måske hjælpe at bruge spørgemetoden til at åbne op for samtaler.
Det er vigtigt at tale med barnet om, hvad det tænker og føler, så det ikke går med det alene.
Det kan være svært for børn at sætte ord på, hvad det er, de tænker på. For at finde ud af, hvorfor barnet reagerer, som det gør, kan du bruge en spørgemetode, der består af fem trin:
På siderne, hvor børns forskellige reaktioner bliver beskrevet, f.eks. 'Stille og indadvendt' og 'Vrede og trods', er der konkrete eksempler på, hvordan spørgsmålene kan formuleres på hvert trin af spørgemetoden. Du kan tilpasse sætningerne til jeres situation og måde at tale sammen på.
Hvis barnet i første omgang ikke har lyst til at tale om sine reaktioner, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:
- Jeg tror, det her er noget, du har brug for at gå og tænke lidt over. Skulle vi ikke lave en aftale om, at vi taler om det igen. F.eks. på lørdag? Fordi det er vigtigt for mig, at du har det godt. Det skal vi to prøve at gøre noget ved, så du får det godt.
Når børn reagerer på, at hverdagen og stemningen derhjemme ændrer sig, er det altid en god idé med omsorg, trøst og en snak om, hvad det er, der gør barnet ked af det eller bange for.
Nogle gange kan det være nemmere for barnet at snakke med en voksen, der ikke selv er berørt af situationen - det kan være en klasselærer, en pædagog, en af kammeraternes forældre eller en rådgiver.
Hvis der er nogle behov hos barnet, du ikke har overskud til at dække, kan du bede en anden voksen i barnets hverdag om hjælp.
Vær overbærende og hav tålmodighed med dig selv. Du er også selv i krise, og i sådan en situation er der grænser for, hvad man magter. Det vigtigste er, at børnene får støtte af dig - eller andre, hvis du ikke har overskud.
Sidst ændret:01.10.2021
Rådgivningsleder Inger Borg Laursen og psykolog Kirsten Heldbjerg
Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17