Gå til sygdomsliste

Barnet har brug for at dele tanker og bekymringer

Kræftsyge børn og unge har behov for at dele deres bekymringer og tanker. Det kan være tanker om at længes efter en hverdag uden sygdom, tanker om døden eller meningen med livet. Nogle kan have dårlig samvittighed over, at sygdommen tager al familiens tid. Spørg dit barn, hvilke tanker fylder mest.

Børn med kræft viser ofte en enorm styrke og udholdenhed under sygdomsforløbet. Men barnet vil sikkert blive bekymret undervejs, om hvordan det skal gå.

Du kan hjælpe dit barn til at tale om de svære tanker

Det er langt fra altid, at børn og unge selv fortæller om deres tanker og bekymringer. Mange børn og unge er meget optagede af at beskytte deres forældre mest muligt og vælger derfor at holde deres bekymrede tanker for dem selv. Derfor risikerer de at blive alene med deres tanker og komme til at føle sig ensomme.  

Hvis dit barn ikke selv giver udtryk for sine tanker, kan det derfor være en god idé at spørge. Herunder kan du se forskellige idéer til, hvordan man kan spørge sit barn. Der er eksempler på konkrete spørgsmål, man kan stille barnet, og en spørgemetode. Begge tilgange kan bruges til få talt med barnet/den unge om svære tanker. Prøv dig lidt frem og se, hvad der virker bedst for jer.

Forslag til konkrete spørgsmål om tanker:

  • Hvor meget tænker du på din sygdom?
  • Tænker du mest på den i løbet af dagen eller om aftenen?
  • Tænker du mest på den, når du er alene/sammen med andre?
  • Hvad tænker du mest på i forhold til din sygdom? Hvad er det værste ved den?
  • Bliver du ind imellem usikker/bange?
  • Hvad er du mest /usikker ved/bange for?
  • Er der noget, som jeg kan gøre for dig, når du bliver usikker/bange?
  • Hvad savner du mest fra din hverdag?
  • Hvad hjælper dig til at komme i bedre humør?

Spørgemetode til at tale om svære tanker

Det kan være svært for barnet/den unge at fortælle om, at han eller hun er bange for døden eller føler sig til besvær. Måske kan du bruge denne spørgemetode til at tage hul på snakken.

Det er en spørgemetode, der består af fem trin:

  1. Beskriv for barnet, hvad du har bemærket: 'Jeg har lagt mærke til...'
  2. Del dine opfattelser af, hvorfor du tror, det sker: 'Jeg tror, det handler om...'
  3. Spørg om, hvad barnet tænker, om det du siger: 'Hvad tænker du om de ting, jeg siger?'
  4. Anerkend barnets reaktion: 'Jeg kan godt forstå, du har det sådan...'
  5. Tal sammen om, hvad der kan hjælpe barnet: 'Hvad tror du kan hjælpe?'
Barnet har brug for at dele tanker og bekymringer

Hvis dit barn i første omgang ikke har lyst til at tale om sine bekymringer eller svære tanker, kan du invitere til at snakke sammen senere. (Drengen på billedet har ikke været syg af kræft)

Angst for døden

De fleste børn og unge har hørt om kræft og ved, at man kan dø af kræft. Det er derfor helt naturligt, at man kan blive angst for døden, når man bliver ramt af kræft. Det gælder både børn og voksne.

Barnet har måske selv søgt viden på nettet

Ofte har de unge (og de store børn) selv orienteret sig om sygdommen og om overlevelseschancer via internettet, så de ofte er meget velinformerede.

Hvis man har indtryk af, at ens barn har læst om sygdommen på internettet, er det en god idé at spørge til, hvad det har læst om sygdommen. På den måde kan du hjælpe med at opklare evt. misforståelser eller dele ubehagelige fakta med dit barn.

Det kan være en god idé, at den unge får mulighed for at afstemme sine oplysninger med lægen efterfølgende. Måske lægen har en anden opfattelse af sygdommen og forløbet, end den unge selv har fået opfattelsen af.  

Nogle børn og unge tilbringer lang tid på hospitalet og møder derfor også andre syge børn og unge. Derfor kan man heller ikke skærme sit eget barn fra, at sygdommen kan have alvorlige konsekvenser.

Tag barnets spørgsmål alvorligt, og fortæl det, hvad du ved

Generelt er det vigtigt, at forældre, læger mv. tager barnets/den unges spørgsmål og bekymringer alvorligt, og svarer så ærligt og konkret på dem som overhovedet muligt. Børn og unge kan føle sig mere skræmte ved fornemmelsen af, at noget bliver tilbageholdt fra dem, end ved at kende sandheden.

Når barnet giver udtryk for bekymring, er det derfor en god idé at undgå at sige: ”Det skal du ikke tænke på”, eller ”det sker ikke”. Spørg hellere til, hvad barnet/den unge er mest bekymret for, giv plads til, at bekymringen er der, anerkend at den er der, og at du ikke (altid) kan fjerne den.

Nogle gange kan det hjælpe, hvis barnet/den unge får lov til at tale med lægen eller en sygeplejerske om sine bekymringer, ofte kan de sige noget, som kan gøre barnet mere trygt. Undertiden kan det give barnet ro og tryghed at høre, hvad du som forælder tror: ”Jeg tror på, at denne behandling virker, at den slår alle de dumme kræftceller ihjel, og at du bliver helt rask”.

Skab en rar situation, når I skal snakke om barnets bekymringer

Børn har en utrolig god evne til at gå ind og ud af svære emner og følelser.  Det betyder, at børn taler lidt om det svære emne, hvorefter de ofte skifter til almindelige emner som f.eks.: 'Hvornår skal jeg på skolestuen igen?'. Herefter vender barnet måske tilbage til det svære emne.

Det kan derfor være en god idé at skabe en rar situation, hvor der både er plads til at tale om det svære emne og om alt muligt andet. Det kan f.eks. være ved at gå en tur eller at spille et spil med barnet. I sådanne situationer får barnet tid til at tænke over tingene og sunde sig, samtidig med at I hygger jer.

Aftal et andet tidspunkt, hvis barnet har brug for tid

Hvis dit barn i første omgang ikke har lyst til at tale om sine bekymringer eller svære tanker, kan du invitere til at snakke sammen senere. Du kan f.eks. sige:

'Det er rigtig vigtigt for mig at vide lidt mere om, hvordan du har det, og hvad du går og tænker på. Men det er helt okay at udsætte det lidt. Jeg kommer bare og spørger dig igen, en anden dag, f.eks. på lørdag. Er det i orden, eller er der en anden dag, du hellere foretrækker?'

Andre voksne kan tale med dit barn

Nogle gange kan det være svært for barnet/den unge at tale med sine forældre om dets tanker, da barnet ønsker at beskytte dem mest muligt og ikke gøre dem kede af det.

Som forælder kan du forsøge at få dit barn til at tale med dig, og du kan insistere på, at du har brug for at få noget at vide (se konkrete spørgsmål og spørgemetode ovenfor). Men nogle gange og i nogle perioder kan det være hjælpsomt, hvis også andre voksne, som måske ikke er lige så berørt af barnets sygdom, taler med dit barn.

Ofte er det nemmest og mest trygt for barnet at tale med voksne, som det allerede kender godt. F.eks. en skolelærer/pædagog, moster/onkel eller en af sygeplejerskerne fra afdelingen.

Fortæl barnet eller den unge, at det ikke er skyld i sygdommen

Børn og unge kan - ligesom voksne - spekulere på, hvorfor de er blevet syge. Det kan hjælpe dit barn, hvis du fortæller, at sygdommen ikke er nogens skyld. Man kan ikke gøre eller sige noget, der gør, at man får kræft.

Det kan også være, at barnet/den unge føler, at det er meget uretfærdigt, at han eller hun er blevet syg. Måske bliver barnet meget vred over situationen. Her kan det hjælpe at tale med barnet/den unge om følelsen. Du kan f.eks. sige:

'Jeg har lagt mærke til, at du bliver rigtig vred over, at den dumme sygdom lige skulle ramme dig. Er det rigtigt? Det kan jeg godt forstå. Men desværre rammer sygdommen nogle tilfældige mennesker, uden at nogen kan gøre for det. Så vi og alle på hospitalet må gøre alt, hvad vi kan, for at du kan blive rask igen'.


Til forsiden af 'Hvis dit barn har kræft:

Hvis dit barn har kræft

 

Mor til et barn med kræft

Som 1-årig fik Karens datter leverkræft. Karen fortæller om forløbet i ord og billeder på Instagram.

Karens personlige fortælling


Sebastian besøger kræftafdelingen

Sebastian fortæller om kemoterapi og strålebehandling.


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud