Gå til sygdomsliste

Elektromagnetiske felter

Elektromagnetiske felter (ikke-ioniserende stråling) er en kombination af elektriske og magnetiske felter, der opstår omkring vekselstrømskilder, som f.eks. de elektriske apparater, vi omgiver os med i hverdagen. Elektromagnetiske felter er sandsynligvis ufarlige.

Elektromagnetiske felter er sandsynligvis ufarlige

I mere end 30 år har forskerne forsøgt at afklare, om elektromagnetiske felter kan øge risikoen for at udvikle kræft. Der er i dag ikke meget, der tyder på, at dette er tilfældet.

Elektromagnetiske felter er ikke stråling, som vi kender det fra ioniserende (radioaktiv) stråling. Ioniserende stråling omdanner atomer eller molekyler i det væv, som strålerne passerer, til ioner og påvirker derved cellernes arvemateriale hos mennesket.

Elektromagnetiske felter er ikke i stand til at omdanne atomer eller molekyler til ioner, og derfor er der ikke meget, som tyder på, at elektromagnetiske felter udgør en risiko for at få kræft.

Statiske felter – jordens magnetfelt og MR-scannere

Jordens magnetfelt er et statisk felt, som vi alle er udsat for. Et statisk felt opstår ved jævnstrøm, hvor den elektriske strøm (modsat vekselstrøm) kun bevæger sig i en retning.

Ved nogle former for medicinske undersøgelser bruges en MR-scanner (magnetisk resonansscanner). Når man bliver undersøgt ved en MR-scanning, så bliver man udsat for statiske felter.

Udsættelse for statiske felter udgør tilsyneladende en sundhedsrisiko, men dette er endnu ikke undersøgt til bunds. Læs mere om scanningen:

MR-scanning

Elektromagnetiske felter er f.eks.:

  • Jordens magnetfelt og MR-scannere (statiske felter)
  • Elforsyning og elektriske installationer og apparaturer (lavfrekvente elektromagnetiske felter)
  • Kommunikation i form af radio, tv, mikrobølgeovn og mobiltelefoni (radiobølger)
  • Infrarødt lys, synligt lys og ultraviolet lys (optiske bølger)
Kvinde, der sidder med pc ved sofa

Der findes elektriske og magnetiske felter på og omkring alle elektriske apparater i hjemmet - f.eks. en computer og en støvsuger.

Lavfrekvente elektromagnetiske felter findes overalt i vores hverdag

Lavfrekvente elektromagnetiske felter er en kombination af elektriske og magnetiske felter. Overalt, hvor der produceres eller transporteres elektrisk strøm, vil der være elektriske og magnetiske felter.

De lavfrekvente elektromagnetiske felter findes både på og omkring elforsyningsanlæg såsom transformerstationer, luftledninger og jordkabler. De opstår også i forbindelse med, at elektriske installationer i vores huse er aktive, og når elektriske apparater som f.eks. vaskemaskine, støvsuger, computer og hårtørrer er i brug.

På visse arbejdspladser kan man være udsat for elektromagnetiske felter, som er langt større end de felter, der findes i ens private hjem.

Hvis der er tale om små kilder, der skaber lavfrekvente elektromagnetiske felter, så bliver feltet markant mindre, jo længere væk fra kilden man er. Ved store anlæg kan det elektromagnetiske felt også blive mindre, men det er ikke kun afstanden, der spiller ind på feltets størrelse, men også f.eks. hvordan anlægget er konstrueret og andre forhold.

Magnetfelter giver formentlig ikke risiko for at få kræft

På basis af den viden forskerne har i dag, er der ikke noget, der tyder på en øget risiko for at udvikle kræft hos voksne, som har været eller er udsat for de lavfrekvente elektromagnetiske felter – hverken i hjemmet eller på arbejdspladsen.

Kræftformer, der især har været mistænkt for at hænge sammen med udsættelse for lavfrekvente magnetiske felter, er brystkræft, hjernekræft og leukæmi, men der er altså foreløbig ikke noget, der tyder på en sammenhæng.

Højspændingsledninger og transformerstationer

Gennem en længere årrække har forskerne forsøgt at afklare, om boliger tæt på højspændingsledninger, kabler og transformerstationer udgør en sundhedsrisiko. Der har især været mistanke om en øget risiko for at få leukæmi hos børn, der bor i disse boliger.

I 2002 blev denne specifikke sundhedsrisiko evalueret af WHO's Kræftforskningsinstitut i Lyon (IARC), som konkluderede, at børn, der udsættes for særlig høje 50 Hz magnetfelter (mere end 0,4 mikroTesla) – som i visse boliger nær højspændingsledninger – muligvis har en øget risiko for at få leukæmi.

I Danmark er der kun få boliger, der ligger så tæt på højspændingsanlæg, at det elektromagnetiske felt er højere end 0,4 mikroTesla. Der har været det samme antal kræfttilfælde om året blandt børn gennem de sidste 70 år, og der er derfor ikke noget, der tyder på, at indførelsen af elektricitet i starten af det forrige århundrede, og dermed også højspændingsanlæg, spiller en central rolle for, om børn får kræft.

Med udgangspunkt i WHO's vurdering anbefaler Sundhedsstyrelsen, at nye boliger og børneinstitutioner og højspændingsanlæg ikke opføres tæt ved hinanden.

Fakta om lavfrekvente elektromagnetiske felter

Elektromagnetiske felter er en kombination af elektriske og magnetiske felter, der opstår omkring vekselstrømskilder – f.eks. elforsyningsanlæg og de elektriske apparater, som vi omgiver os med i hverdagen.

Magnetfelter

Magnetfelters størrelse afhænger af, hvor meget strøm (måles i ampere A) der går i ledningen eller apparatet. Jo større strømstyrke, des større er magnetfelterne – og jo større afstand fra ledningen eller apparatet, des mindre er felterne. Magnetfelter måles i Tesla. Almindelige materialer skærmer ikke for magnetfelter, men det gør metalgitre eller metal i betonkonstruktioner.

Elektriske felter

Elektriske felter findes omkring elforsyningsanlæg, elektriske apparater og maskiner. Størrelsen af de elektriske felter afhænger af spændingen (måles i volt) samt afstanden til apparatet. Jo større spænding, des større elektriske felter – jo større afstand, des mindre felter.

Elektriske felter måles i kilovolt pr. meter (kV/m). Træer, buske, bygninger, jord og lignende skærmer for de elektriske felter. Man kan derfor ikke måle et elektrisk felt over elkabler, der ligger i jorden.

Højfrekvente elektromagnetiske felter

Der kan også findes højfrekvente elektromagnetiske felter, der ligesom de lavfrekvente er en kombination af magnetiske og elektriske felter. De højfrekvente elektromagnetiske felter opstår i forbindelse med anvendelse af apparater og installationer, der opererer i højere frekvensområder og kaldes også radio- eller mikrobølger.

Radiobølger og mikrobølger (mobiltelefon, radio og tv)

Signalet til mobiltelefoner, radio og tv overføres ved hjælp af radiobølger.

Mobiltelefoner, trådløse telefoner, trådløst internet (Wi-Fi) og andre teknologier opererer i den del af det radiofrekvente område, der også kaldes mikrobølger. Mikrobølger virker ved at opvarme det væv, som de passerer, og dermed kan de måske ændre på cellernes arvemateriale (DNA). Som eksempel på mikrobølger, kan nævnes mikrobølgeovne, som også virker ved at udsende mikrobølger, der så opvarmer maden, når de rammer den.

kvinde i solariium

Undgå solarier. Den stærke ultraviolette stråling i solariet øger din risiko for at få kræft.

Den eneste kendte fare ved mikrobølger er, at de opvarmer det væv, som de passerer. Derfor er der blevet sat grænseværdier, der skal begrænse mikrobølgerne i trådløst kommunikationsudstyr som mobiltelefoner, tv og radio.

Optiske bølger

Optiske bølger inddeles i:

  • Infrarødt lys
  • Synligt lys
  • Ultraviolet lys (sol og solarier)

IARC-kategorier for påvirkninger og mulig sammenhæng med kræft

Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderer forskellige påvirkninger og tildeler dem en kategori efter, hvor stor sandsynlighed der er for, at den enkelte påvirkning kan føre til, at man får kræft.

Hvis der er god dokumentation for en årsagsmæssig sammenhæng mellem en bestemt påvirkning og kræft, så tildeles påvirkningen kategori 1, som betyder, at den bestemte påvirkning er kræftfremkaldende.

Kategorien 2A betyder, at påvirkningen sandsynligvis er kræftfremkaldende. Her er der altså en god – men ikke fuldstændig – dokumentation for sammenhængen mellem en bestemt påvirkning og kræft.

Kategori 2B har fået overskriften 'Påvirkninger, som muligvis er kræftfremkaldende for mennesket'. Påvirkningen er på en mistankeliste, men der er behov for større og bedre undersøgelser, før det er muligt at give en mere sikker risikovurdering.

Kategori 3 og 4 betyder derimod henholdsvis, at påvirkningen ikke er klassificeret som kræftfremkaldende (kategori 3), og at stoffet formentlig ikke er kræftfremkaldende (kategori 4).

IARC-kategorier og lavfrekvente elektromagnetiske felter

  • Lavfrekvente elektriske felter, statiske elektriske felter og statiske magnetiske felter har fået kategorien 3
  • Lavfrekvente magnetiske felter og radiobølger har fået kategorien 2B
  • Højfrekvente elektromagnetiske felter har også fået kategorien 2B

UV-stråler fra solen og solarier øger risikoen for kræft

De ultraviolette stråler fra solen og solarier har fået kategorien 1, da de øger risikoen for, at man får ondartet modermærkekræft eller almindelig hudkræft (basalcelle- eller pladecellekræft). Læs mere:

Solens uv-stråling

IARC har i 2011 sat stråling fra mobiltelefoner i kategori 2B (sammen med andre radiobølger). Det betyder, at stråling fra mobiltelefoner muligvis er kræftfremkaldende for mennesker. Læs mere:

Mobiltelefoni, sendemaster og trådløst netværk


Læs alt om stråling som årsag til kræft:

Stråling – forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Symptomer på kræft

Mand ved tablet

Har du mistanke om, at du har kræft, skal du kontakte til din læge.

Symptomer


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud