Gå til sygdomsliste

De hyppigste kræftformer

Se de hyppigste kræftsygdomme i Danmark for mænd og for kvinder i 2016.

Find figurer, som viser antal nye tilfælde for de syv hyppigste kræftformer i 2016

I NORDCAN kan du se figurer med antal nye kræfttilfælde og procentfordelingen mellem kræftformerne. Figurerne viser de syv hyppigste kræftformer:

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN

Nogle kræftformer er mere alvorlige end andre

I Danmark dør knap én ud af tre af kræft, og kræft er dermed den hyppigste dødsårsag.

I NORDCAN kan du se figurer med antallet af nye kræfttilfælde og antal af dødsfald for henholdsvis de 20 hyppigste kræftformer og for alle kræftformer.

Se figurer:

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN


Herunder kan du læse om udviklingen i seks hyppigste kræftformer i Danmark (for mænd og kvinder samlet set):

Grafik af menneske, hvor lungerne er fremhævet

Lungekræft

Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år - og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.

Risikoen for at få lungekræft er faldet blandt mænd siden begyndelsen af 1980'erne og falder stadig. Alligevel ses der en stigning i antallet af nye tilfælde af lungekræft hos mænd fra kort før år 2000. Stigningen skyldes, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre, og jo ældre man er, jo større er risikoen for at få lungekræft.

Risikoen for at få lungekræft er steget hos kvinder indtil for nylig. Men de sidste par år har risikoen for at få lungekræft og antal nye tilfælde af lungekræft været uændret.

2013 var det første år, hvor flere kvinder end mænd i Danmark fik diagnosticeret lungekræft.

Tobaksrygning er den primære årsag til, at man får lungekræft. Hvis man holder op med at ryge, falder risikoen for at få lungekræft år for år. 1970 var det år, hvor flest danske kvinder røg, men siden er antallet af kvinder, der ryger, mere end halveret.

Overlevelsen efter diagnosen lungekræft er forbedret væsentligt gennem de seneste 10 år. 5-års-overlevelsen (relativ overlevelse) efter lungekræft er steget fra 10 til 16 pct. Det skyldes bl.a., at diagnosen kan stilles tidligere, og at kræftbehandlingen er blevet intensiveret og individualiseret.

1-års relativ overlevelse fra Cancerregisterets seneste overlevelsespublikation for 2015-2017 er 18 pct. for mænd og 24 pct. for kvinder


Grafik af menneske, hvor et modermærke er fremhævet

Modermærkekræft

Modermærkekræft rammer alle aldersgrupper, og i forhold til andre kræftformer er der mange i aldersgruppen 15-49 år. Sygdommen er dog sjælden hos personer under 15 år.

Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er steget markant fra 2004, men de seneste 6 år har stigningen i antallet været markant mindre. Stigningen skyldes især danskernes solvaner.

Der har også været øget opmærksomhed på sygdommen og dens symptomer. Det kan have været medvirkende til, at flere har fået tjekket modermærker og har fået konstateret modermærkekræft – forhåbentligt i et tidligere stadie af sygdommen, end den ellers ville være blevet opdaget.

Den væsentligste årsag til modermærkekræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. Det er især overdreven soldyrkning og svære solskoldninger i barndommen og i ungdommen, som kan øge risikoen for at få modermærkekræft senere i livet.

Personer, der er særligt udsatte for at udvikle modermærkekræft, bør overveje at få kontrolleret deres hud og modermærker jævnligt - for eksempel en gang årligt hos en hudlæge eller plastikkirurg.

Desuden anbefales det at følge disse solråd:

  • Skygge
  • Solhat
  • Solcreme
  • Undgå at gå i solarium

Overlevelsen efter diagnosen modermærkekræft er markant forbedret gennem de seneste 50 år.

5-års relativ overlevelse fra Cancerregisterets seneste overlevelsespublikation for 2015-2017 er 92 pct. for mænd og 97 pct. for kvinder.


Grafik af menneske, hvor brysterne er fremhævet

Brystkræft

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder og rammer sjældent personer under 30 år og oftest kvinder over 60 år.

I perioden 2007-10 blev der registreret særligt mange nye tilfælde af brystkræft. Stigningen skyldes, at der i denne periode blev indført et organiseret landsdækkende tilbud om mammografiscreening af alle kvinder i alderen 50-69.

Niveauet har dog siden 2011 været stabilt. Niveauet er 5 til 7 pct. højere end niveauet i årene op til 2007. Dette kan ses som en naturlig udvikling efter introduktionen af de nationale screeningsprogrammer.

Risikoen for at dø af sygdommen har været faldende de seneste 20 år. 

Overlevelsen er steget over tid og 5-års-overlevelsen er steget med 9 pct.-point siden 2000 (fra 78 pct. til 87 pct.).


Grafik af menneske, hvor tarmene er fremhævet

Tarmkræft

Risikoen for at få tyktarmskræft har været svagt stigende siden år 2000, mens risikoen for at få kræft i endetarm og anus har været uændret.

I april 2014 blev screeningsprogrammet for tarmkræft et tilbud til alle 50-74-årige i Danmark. I løbet af den fireårige opstartsfase fra 2014 til 2017 blev alle i aldersgruppen inviteret første gang.

Antallet af nye tilfælde af tarmkræft er derfor steget kraftigt fra 2014. På længere sigt forventes det, at antallet af personer, der får tarmkræft, falder til niveauet før 2014, mens antallet, der dør af tarmkræft, falder.

5-års relativ overlevelse fra Cancerregisterets seneste overlevelsespublikation for 2015-2017 er 69 pct. for tyktarmskræft og 71 pct. for endetarmskræft.


Grafik af menneske

Anden hudkræft (pladecellekræft og visse sjældne hudcancere, men ikke basalcelle hudkræft)

Pladecellekræft rammer oftest personer over 50 år. Antallet af personer, der får stillet diagnosen anden hudkræft (pladecellekræft), er stigende. Stigningen skyldes især danskernes solvaner. Der er flere mænd end kvinder, der får anden hudkræft.

Den væsentligste årsag til hudkræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. For at undgå nye tilfælde af hudkræft, er det vigtigt at beskytte sig mod solen ved at bruge:

  • Skygge
  • Solhat
  • Solcreme
  • Undgå at gå i solarium

Der er rigtig gode muligheder for at behandle hudkræft, og 99 pct. bliver helbredt. 5-års relativ overlevelse fra NORDCAN for 2012-2016 er 89 pct. for mænd og 94 pct. for kvinder.


De hyppigste kræftformer

Prostatakræft

Prostatakræft rammer sjældent mænd under 50 år og er mere hyppig med alderen.

Antallet af mænd, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste omtrent 70 år. De seneste 20 år har stigningen været markant højere end de foregående år. Dette er dog ikke et udtryk for, at der reelt er kommet så mange flere tilfælde af sygdommen til. Det skyldes snarere, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet (Prostata Specifikt Antigen).

I Danmark anbefaler specialisterne i urinvejssygdomme ikke, at man får en PSA-test, med mindre man har symptomer i urinvejene. Derfor har vi haft et lavt antal nye kræfttilfælde i forhold til de øvrige nordiske lande. Men vi har haft samme risiko for at dø af sygdommen som i de andre nordiske lande.

Siden 2010 er antallet af nye tilfælde faldet igen, formentlig fordi man ikke laver helt så mange PSA-tests som tidligere. Faldet startede efter, at to store internationale undersøgelser viste, at tilbud om PSA-tests til mænd uden symptomer kun fik antallet af personer, der døde af prostatakræft, til at falde marginalt. At undersøge mængden af PSA i blodet er altså ikke sikker nok som metode og er ikke god nok til at udpege, hvem der har kræft og hvem, der vil have gavn af behandling. 

Overlevelsen efter diagnosen prostatakræft er væsentlig forbedret siden 2000. Således er 5-års-overlevelsen (relativ overlevelse) for prostatakræft steget fra 74 til 87 pct. på 10 år.

5-års relativ overlevelse fra Cancerregisterets seneste overlevelsespublikation for 2015-2017 er 89 pct. for mænd.


Statistik for specifikke kræftsygdomme

Find statistik for din sygdom. Overvej inden, hvorfor du vil vide det og forbered dig på, at tallene kan være mere positive eller negative, end du har en forventning om.

Læs mere under de enkelte kræftformer og klik dig ind på menuen ’Statistik’:

Kræftsygdomme


Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden


 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft