Gå til sygdomsliste

De hyppigste kræftformer

Se de hyppigste kræftsygdomme i Danmark for mænd og for kvinder.

Den hyppigste kræftform hos mænd er prostatakræft

Den hyppigste kræftform for kvinder er brystkræft

Tallene i grafikken ovenfor viser, hvor mange der i 2015 blev ramt af de hyppigste kræftformer i Danmark. Det er de nyeste tal fra NORDCAN, som er baseret på Cancerregistreret. Kilde: NORDCAN © Association of the Nordic Cancer Registries (12.2017).

Inden du læser statistik

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Hvis du lige har fået kræft

Der er mange ting at tage stilling til, hvis man lige har fået at vide, at man har kræft. Følg linket herunder og find råd og vejledning til, hvordan du kan håndtere de mange ting, der dukker op:

Hvis du lige har fået kræft 

Talgrundlaget kommer fra en database med kræftstatistik

Tallene kommer fra den nordiske kræftstatistikdatabase NORDCAN.

NORDCAN opgør det årlige antal nye kræfttilfælde undtagen anden hud. Det betyder, at pladecellekræft og andre mere sjældne former for hudkræft (samlet i gruppen anden hudkræft) ikke tæller med. Basalcellekræft tæller i forvejen ikke med, mens modermærkekræft, der også er kræft i huden, tæller med.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for anden hud for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer.

Find figurer, som viser antal nye tilfælde for de syv hyppigste kræftformer i 2015

I NORDCAN kan du se figurer med antal nye kræfttilfælde og procentfordelingen mellem kræftformerne – figurerne viser de syv hyppigste kræftformer.

Find figurerne her:

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Nogle kræftformer er mere alvorlige end andre

I Danmark dør knap en ud af tre af kræft, og kræft er dermed den hyppigste dødsårsag.

I NORDCAN kan du se figurer med antal nye kræfttilfælde og antal dødsfald for henholdsvis de 20 hyppigste og for alle kræftformer.

Se figurer:

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Om udviklingen af seks af de hyppigste kræftformer i Danmark

Grafik af menneske, hvor lungerne er fremhævet

Lungekræft

Lungekræft rammer sjældent personer under 45 år – og er mest almindelig hos personer mellem 75 og 84 år.

Risikoen for at få lungekræft er faldet blandt mænd siden begyndelsen af 1980'erne og falder stadig. Alligevel ses der en stigning i antallet af nye tilfælde af lungekræft hos mænd fra kort før år 2000. Stigningen skyldes, at befolkningen i gennemsnit bliver ældre, og jo ældre man er, jo større er risikoen for at få lungekræft.

Risikoen for at få lungekræft er steget hos kvinder indtil for nylig. Men de sidste par år har risikoen for at få lungekræft og antal nye tilfælde af lungekræft været uændret.

2013 var det første år hvor der var flere kvinder end mænd i Danmark der fik diagnosticeret lungekræft.

Den vigtigste årsag til, at man får lungekræft, er tobaksrygning. Hvis man holder op med at ryge, så falder risikoen for at få lungekræft år for år. 1970 var det år, hvor flest danske kvinder røg, men siden er antallet af kvinder, der ryger, mere end halveret.

Overlevelsen efter diagnosen lungekræft er forbedret væsentligt gennem de seneste 10 år. Således er 5-års overlevelsen (relativ overlevelse) efter lungekræft steget fra 10 til 16 pct. Det skyldes bl.a., at diagnosen kan stilles tidligere, og at kræftbehandlingen er blevet intensiveret og individualiseret.

Grafik af menneske, hvor et modermærke er fremhævet

Modermærkekræft

Modermærkekræft rammer alle aldersgrupper, og der er i forhold til andre kræftformer mange i aldersgruppen 15-49 år. Sygdommen er dog sjælden hos personer under 15 år.

Antallet af nye tilfælde af modermærkekræft er steget markant fra 2004, men de seneste 4 år har antallet næsten været uændret. Stigningen skyldes især danskernes solvaner. Der har også været øget opmærksomhed på sygdommen og dens symptomer, hvilket kan have været medvirkende til, at flere har fået tjekket modermærker og har fået konstateret modermærkekræft – forhåbentligt i et tidligere stadie af sygdommen, end den ellers ville være blevet opdaget. Den vigtigste årsag til modermærkekræft er ultraviolette stråler, som man udsættes for, når man opholder sig i solen, eller når man bruger solarium. Det er især overdreven soldyrkning og svære solskoldninger i barndommen og i ungdommen, som kan øge risikoen for at få modermærkekræft senere i livet.

Det er heldigvis nemt at forebygge kræft i huden ved at følge Solkampagnens fire solråd:

  • Skygge
  • Solhat
  • Solcreme
  • Sluk solariet

Overlevelsen efter diagnosen modermærkekræft er markant forbedret gennem de seneste 50 år.

Grafik af menneske, hvor brysterne er fremhævet

Brystkræft

Brystkræft rammer sjældent personer under 30 år – og er mest almindeligt hos kvinder mellem 60 og 69 år.

Antallet af kvinder, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste 60 år. Således får mere end en ud af ni danske kvinder brystkræft.

I perioden 2008-2010 blev der registreret særlig mange nye tilfælde af brystkræft. Stigningen skyldes, at man har indført et organiseret tilbud om mammografiscreening af alle kvinder i alderen 50-69 år i denne periode i hele Danmark. Fra 2011, da første screeningsrunde var gennemført, faldt antallet af nye tilfælde igen ned til det tidligere niveau, så der nu igen kun er en svag stigning i antallet af nye tilfælde.

Overlevelsen efter diagnosen brystkræft er gennem de seneste 15-20 år forbedret. Således er 5-års overlevelsen (relativ overlevelse) for brystkræft steget fra 81 til 87 pct. på 10 år.

Grafik af menneske, hvor tarmene er fremhævet

Tarmkræft

Risikoen for at få tyktarmskræft har været svagt stigende siden år 2000, mens risikoen for at få kræft i endetarm og anus har været uændret.

I april 2014 startede et tilbud om screening for tarmkræft til alle 50-74-årige i Danmark (tilbuddet har en opstartsfase på 4 år).

Antallet af nye tilfælde af tarmkræft er derfor steget kraftigt fra 2014. På længere sigt forventes det, at antallet af personer, der får tarmkræft, falder tilbage til niveauet før 2014, mens antal dør af tarmkræft, falder.

De hyppigste kræftformer

Prostatakræft

Prostatakræft rammer sjældent personer under 50 år og er mere hyppig, jo ældre personen er.

Antallet af personer, der får stillet diagnosen, har været stigende gennem de seneste omtrent 70 år. De seneste 20 år har stigningen været markant højere end de foregående år. Dette er dog ikke et udtryk for, at der reelt er kommet så mange flere tilfælde af sygdommen til. Det skyldes snarere, at flere får stillet diagnosen, fordi flere og flere får målt deres PSA-tal i blodet (Prostata Specifikt Antigen).

I Danmark anbefaler specialisterne i urinvejssygdomme ikke, at man får en PSA-test, med mindre man har symptomer i urinvejene. Derfor har vi haft et lavt antal nye kræfttilfælde i forhold til de øvrige nordiske lande. Men vi har haft samme risiko for at dø af sygdommen som i de andre nordiske lande. Siden 2010 er antallet af nye tilfælde faldet igen, formentlig fordi man ikke laver helt så mange PSA-tests som tidligere. Faldet startede efter, at to store internationale undersøgelser viste, at tilbud om PSA-tests til mænd uden symptomer kun fik antallet af personer, der døde af prostatakræft, til at falde marginalt. Hvis flere får diagnosen, er der også flere, der får tilbud om operation, og bivirkningerne ved en operation kan være meget generende (f.eks. inkontinens).

Overlevelsen efter diagnosen prostatakræft er væsentlig forbedret siden 2000. Således er 5-års overlevelsen (relativ overlevelse) for prostatakræft steget fra 70 til 87 pct. på 10 år.

Grafik af menneske, hvor livmoderhalsen er fremhævet

Livmoderhalskræft

Livmoderhalskræft rammer alle aldersgrupper – sygdommen er mest hyppig blandt de 35-45-årige, men der er også høj risiko blandt de 75-84-årige.

Risikoen for at få livmoderhalskræft er faldet til en tredjedel siden 1960'erne. Faldet skyldes, at man har indført fast tilbud om screening til alle kvinder mellem 23 og 65 år. Via screening kan man ofte opdage sygdommen i et tidligt stadie eller som et forstadie til sygdommen. Behandlingen af forstadier er effektiv og relativt skånsom, og stort set alle kvinder bliver helbredt.

Siden år 2000 har der dog ikke været noget væsentligt fald i risikoen for at få livmoderhalskræft. Livmoderhalskræft skyldes kronisk infektion med human papillomavirus (HPV). HPV-infektion er en seksuelt overført sygdom, som ikke giver symptomer. Siden 2009 har en fast del af de danske børnevaccinationer været en HPV-vaccine, som beskytter mod 7 ud af 10 tilfælde af livmoderhalskræft. Mens HPV-vaccinen virker forebyggende, så kan regelmæssig screening sørge for at fange celleforandringer tidligt. Kombinationen af regelmæssig screening og vaccination kan formentligt være medvirkende til, at sygdommen kan udryddes.

Find figurer over udviklingen over tid for de fem hyppigste kræftformer

I NORDCAN kan du se figurer med udviklingen for de fem hyppigste kræftformer over tid.

Se figurer:

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

NORDCAN – database med kræftstatistik

NORDCAN er en database, der indeholder kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande. I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkning fra Danmarks Statistik. På samme måde får NORDCAN data fra de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

NORDCAN – forsiden

Statistik for specifikke kræftsygdomme

Find statistik for din sygdom. Overvej inden, hvorfor du vil vide det og forbered dig på, at tallene kan være mere positive eller negative, end du har en forventning om.

Læs mere under de enkelte kræftformer og klik dig ind på menuen ’Statistik’:

Kræftsygdomme


Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft