Gå til sygdomsliste

Database med kræftstatistik (NORDCAN)

NORDCAN er en database, hvor du kan finde kræftstatistik for Danmark og de øvrige nordiske lande.

Inden du læser statistik

Det er en god idé at overveje, om du vil kende risiko og lægens vurdering af et sandsynligt forløb for din kræftform. Nogle finder statistik beroligende, fordi det er noget konkret at forholde sig til. Andre synes, statistik er skræmmende og upersonlig.

Mærk efter, hvordan du har det, inden du læser statistik om kræftsygdomme.

Det er vigtigt at huske, at statistik er baseret på gennemsnit beregnet ud fra store patientgrupper og ikke siger alt om den enkelte. Den enkeltes risiko for at få kræft kan afvige meget fra gennemsnittet, lige som det er forskelligt, hvor længe hver enkelt overlever sin kræftsygdom.

Spørg din læge

Tal med din læge, hvis du vil vide mere om risikoen ved din egen sygdom. Mulighederne for at blive helbredt afhænger af, hvilken kræftsygdom det drejer sig om, hvor udbredt din sygdom er, hvilken behandling du har fået og af dit almene helbred.

Hvis du skal bruge tal og analyser til formidling af statistik

Du kan lave udtræk fra databasen direkte via NORDCAN og få resultaterne præsenteret i grafer og tabeller, som du nemt kan gemme og bruge i dit eget arbejde. Du kan også få vist en risikofordeling på landkort, dvs. en oversigt over, hvor stor risikoen er for at få kræft eller en bestemt form for kræft alt efter, hvor i landet du bor.

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Tal om kræft – datagrundlag

Statistik kan f.eks. vise, hvor mange personer om året, der får kræft, hvor mange der overlever kræft, og hvor mange der dør af en sygdom.

Statistikken kan også bruges til at planlægge eller udføre kvalitetskontrol, i forskning og til andre formål. Statistik præsenteres ofte i tabeller og grafer.

Statistikken er baseret på oplysninger om meget store patientgrupper og er et vigtigt værktøj i sundhedsplanlægning og i valg af behandling.

Langt det meste statistik på cancer.dk er baseret på data fra NORDCAN, som er en database med tal og informationer om kræftsygdomme i Danmark og de øvrige nordiske lande, deraf forkortelsen NORD for nordiske og CAN for cancer (kræft).

Kræftstatistik for Danmark og Norden

I NORDCAN baseres tal og beregninger for den danske befolkning på data fra det danske Cancerregister og det danske Dødsårsagsregister i Sundhedsdatastyrelsen, og på generelle informationer om den danske befolkning fra Danmarks Statistik. På samme måde får NORDCAN data fra de øvrige nordiske landes kræftregistre og registre over dødsårsager.

I databasen kan du finde oplysninger om antal nye tilfælde (incidens), antal personer som lever med diagnosen kræft (prævalens), antal personer som overlever sygdommen (relativ overlevelse) og antal dødsfald. Tallene kan findes for 50 kræftformer for alle de fem nordiske lande; Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Der findes også tal for antal nye tilfælde og antal dødsfald for Færøerne og Grønland.

Tallene for antal nye tilfælde, antal personer, som lever med diagnosen kræft og antal dødsfald kan findes for de enkelte regioner i de enkelte lande (dog kun op til seks regioner pr. land).

Det er muligt at lave fremskrivninger (estimater) af antal nye tilfælde og antal dødsfald for de næste 20 år.

Læs mere om fremskrivninger:

Nye kræfttilfælde de næste 20 år

Anden hud er ikke med i beregningerne

NORDCAN opgør det årlige antal nye kræfttilfælde undtagen anden hud. Det betyder, at pladecellekræft og andre mere sjældne former for hudkræft (samlet i gruppen anden hudkræft) ikke tæller med. Basalcellekræft tæller i forvejen ikke med, mens modermærkekræft, der også er kræft i huden, tæller med.

I international kræftstatistik udelader man ofte tallene for anden hud for at kunne sammenligne kræftstatistik mellem lande. Registreringen af anden hudkræft sker meget forskelligt landene imellem, og der er ofte registreret færre tilfælde, end det antal der i virkeligheden forekommer.

Forskellige registreringsperioder

Tallene for Danmark starter forskellige år, således begyndte man at registrere antal nye tilfælde af kræft i 1943 og antal dødsfald i 1951. Fra 1963 har vi beregnet antal personer, som lever med en kræftdiagnose og sien 1965 andel patienter, som overlever kræftdiagnosen mindst 1 eller 5 år. De seneste opgørelser og beregninger er for patienter, der har fået stillet diagnosen kræft i 2011-2015.

Nøgletal for nogle kræftformer

Du kan også finde de vigtigste nøgletal for de enkelte kræftsygdomme. Vær opmærksom på, at flere kræfttilfælde af samme type i det samme organ hos en patient kun tælles som et enkelt tilfælde i NORDCAN. NORDCAN's tal kan derfor være lidt lavere end de rapporterede tal fra cancerregistrene.

Lav selv grafer og figurer:

NORDCAN – forsiden

Hvorfor var tallene sidste år lavere?

Fra opdateringen af NORDCAN i december 2017 (version 8.0) blev 2 nye cancer grupper inkluderet, myelodysplastiske syndromer og myeloproliferative sygdomme. Det betyder ca. 700 flere kræfttilfælde om året.

I de internationale klassifikationer blev disse 2 grupper fra 2000 ændret til at blive klassificeret som kræft, men først fra december 2017 har Det Danske Cancerregister og NORDCAN inkluderet disse ny grupper – men tallene er rettet tilbage i tid.

Ikke alle kræftsygdomme er nævnt separat i NORDCAN

Hvis din kræftsygdom ikke er med i NORDCAN som en selvstændig kategori, kan det skyldes, at der er for få tilfælde af sygdommen til at sige noget statistisk holdbart.

Du kan læse mere om de enkelte kræftsygdomme:

Kræftsygdomme

Læs alt om kræftstatistik

Statistik om kræft – forsiden

 

Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft