Gå til sygdomsliste

Ordbog

Søg i ordbogen
A B C D E F G H I J K L M N O P Q R S T U V W X Y Z Æ Ø Å

Trachelektomi

Operation for livmoderhalskræft uden fjernelse af livmoderen.

Operationen kan anvendes, hvis man ønsker at bevare sin evne til at få børn, men er kun mulig ved livmoderhalskræft i tidligt stadium.

Ved denne type operation fjernes først lymfeknuder i bækkenet ved en kikkertoperation for at undersøge, om kræften kan have spredt sig hertil. Hvis der ikke er tegn på spredning, fortsætter operationen gennem skeden, hvor man får fjernet livmoderhalsen og den øverste del af skeden. Livmoderen bevares, så man senere har mulighed for at kunne blive gravid.