Gå til sygdomsliste

Sådan læser du resultatsider på clinicaltrials.gov

Søger du efter forsøgsbehandlinger på ClinicalTrials.gov, står der meget om den enkelte behandling. Beskrivelserne af forsøgsbehandlingerne er skrevet af læger til læger. Her kan du læse, hvad du som patient typisk skal lede efter, og hvordan det skal forstås.

'This study is currently recruiting participants':
Betyder at nye deltagere kan være med i forsøget. Hvis der med rød skrift står: This study has been terminated/completed eller: This study is ongoing, but not recruiting participants- er forsøget lukket for nye deltagere.

'Verified': 
Hvornår forsøgslægerne sidst bekræftede, at oplysningerne stadig er korrekte. Registeret er ikke perfekt. Der kan være forældede oplysninger. Det er derfor vigtigt at lægge mærke til, hvornår oplysningerne sidst er bekræftede. Man kan f.eks. risikere, at forsøget ikke længere modtager patienter.

'Purpose': 
Hvad lægerne vil undersøge med forsøget.

'Conditions': 
Hvilke sygdomme, forsøget behandler. 

'Interventions': 
Hvilken behandling og undersøgelser du får, når du deltager i forsøget.

'Estimated enrollment': 
Hvor mange patienter, der kan deltage i forsøget. 

'Study start date estimated study completion date': 
Tidsplan der viser, hvornår forsøget starter, og hvornår det slutter. 

'Eligibility - inclusion criteria - exclusion criteria': 
Hvem der kan deltage i forsøgsbehandlingen.

  • Eligibility opremser hvad det kræver generelt for at deltage i behandlingen: Hvor gammel du skal være, om du skal være mand eller kvinde
  • Inclusion criteria fortæller i detaljer, hvad du skal fejle for at få behandlingen. Det kan f.eks. være en bestemt kræfttype på et bestemt sygdomsstadie
  • Exclusion criteria opremser de ting, der udelukker én fra at deltage i forsøgsbehandlingen, selv om man fejler det forsøget behandler. Det kan f.eks. være nedsat lever- og nyrefunktion


'Contacts and location':
Hvor i verden forsøgsbehandlingen udføres, og telefonnummer og e-mail på de læger, der er ansvarlige for forsøget.

Tal med din læge

Når du har fundet en forsøgsbehandling, du er interesseret i, så spørg din læge, om det kunne være en mulighed for dig.

Læs også:

Søgeguide til ClinicalTrials.gov


Læs mere om behandling i udlandet:

Behandling i udlandet

 
Få hjælp af en rådgiver

Har du eller en af dine nærmeste kræft, kan du få gratis hjælp:

   

Rådgivning