Gå til sygdomsliste

Partikelterapi

Partikelterapi er strålebehandling med protoner og lette ioner. Det er en behandlingsform, der er ved at bevæge sig fra ren forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling, der i nogle tilfælde kan være bedre end traditionel strålebehandling.

Strålebehandling er en effektiv behandling af mange kræftsygdomme. Ved strålebehandlingen udsættes kræftknuden for ioniserende stråling - som regel i form af højdosis røntgenstråler. En anden form for ioniserende stråling er partikelbestråling.

Sådan foregår strålebehandling med partikler 

Strålebehandling med protoner foregår – som ved bestråling med røntgen – ved at man ligger på et leje og får strålerne udvendigt på kroppen fra et stråleapparat (accelerator). Kræftknuden rammes af protoner eller lette ioner, der er accelereret til høj hastighed i en såkaldt lineær accelerator. 

Partikelbestråling med protoner eller lette ioner kræver nøje forberedelse med forudgående scanninger af kroppen og nøjagtig lejring, så lægerne helt præcist kan angive, hvor strålerne skal ramme.

Strålebehandling med partikler er forbedret i de seneste år

Man har længe brugt partikelbestråling med elektroner til behandling af kræft i eller lige under hudens overflade. Her på siden beskrives partikelbestråling med kernepartikler i form af protoner og lette ioner. 

Den første patient fik behandling med protoner i 1954, og selvom teknologien er blevet udviklet gennem årene, har behandlingen været begrænset til et lille antal patienter. Først inden for de seneste år er der sket afgørende forbedringer, der gør det muligt at behandle et større antal patienter.

I en række lande er man i gang med at planlægge eller opføre anlæg, der kan behandle med partikler. Sverige åbner et moderne center i 2015, og et planlagt center i Danmark starter behandling i 2018.

Flere steder i Europa, USA og Asien er partikelbestråling nu en mulighed ved få udvalgte kræftformer. Behandlingen har i nogle tilfælde fordele i forhold til den strålebehandling, som tilbydes i dag.

Stråler påvirker cellers dna (kromosomer)

Når strålerne rammer cellernes kerner, opstår der skader på dna, og det kan føre til, at cellen dør. Det er den samme proces, uanset hvilken form for stråling man bruger.

Målet er at dræbe kræftcellerne uden at skade det sunde væv. Men strålehandling påvirker udover kræftcellerne også kroppens normale celler, og det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger (f.eks. hudgener og slimhindeproblemer).

Man kan inddele ioniserende stråler i tre hovedformer:
  • Røntgenstråler og gammastråler (fotoner)
  • Partikelbestråling (elektroner, protoner, neutroner alfa- og betapartikler)
  • Alfa-, beta- og gammastråling - når stråling kommer fra er radioaktivt stof, som sprøjtes ind i kroppen gennem blodet

Røntgenbestråling 

Røntgenstråler i høj dosis (højenergifotoner) er den mest udbredte form for strålebehandling i forbindelse med kræft. Røntgenstråler kan dannes i f.eks. en accelerator eller i en radioaktiv kilde.

Røntgenstråler har stor gennemtrængningsevne. De svækkes gradvist og afsætter strålingseffekt under passagen gennem kroppen.

Partikelbestråling med elektroner 

Partikelbestråling med elektroner er blevet brugt ved kræftformer, der ligger tæt ved hudens overflade, f.eks. almindelig hudkræft. Elektronbestråling virker på samme måde som røntgenstråler, og metoden har været almindelig brugt i snart 100 år. Metoden bruges i dag mindre og mindre.

Partikelbestråling med protoner eller lette ioner 

Protoner er en af byggestenene i et atom, som er det alle stoffer er bygget af. Protonerne er positivt ladede og sidder i atomernes kerner. Protoner frigøres fra nogle radioaktive stoffer. Lette ioner er de mindste stoffer, som findes, og inkluderer de elektrisk ladede ioner af grundstofferne nr. 2 (helium) til nr. 6 (kulstof).

Når partikler sendes ind i kroppen, afsætter de en relativ lille strålingseffekt, inden de bremses ned til et bestemt energiniveau, hvor de afsætter hele deres resterende strålingseffekt.

Fakta om atomer

Et atom består af en kerne, der indeholder protoner og neutroner samt en omkringliggende ’sky’, som består af elektroner. Elektronerne bevæger sig med høj fart i bestemte baner rundt om kernen. Alle stoffer er opbygget af atomer. 

Neutroner er ikke elektrisk ladede, mens protoner er positivt ladede og elektroner er negativt ladede. 

Atomer består som regel af det samme antal protoner og elektroner, hvilket gør atomet elektrisk neutralt. 

En ion er et elektrisk ladet atom

Hvis atomet rammes af f.eks. ioniserende stråling, og derved enten mister eller får tilført en elektron, bliver atomet elektrisk ladet og kaldes en ion. Denne påvirkning bevirker, at cellen (der består af atomer) enten dør, eller at dens arvemasse ændres.

Fordele ved strålebehandling med partikler - kan være mere skånsom

Protoner har samme celledræbende effekt som røntgenstråler, men på grund af deres særlige fysiske egenskaber er det muligt at stråle mere specifikt mod en kræftknude uden at ramme det omkringliggende normale væv. Protonterapi er derfor i princippet mere skånsom end røntgenstrålebehandling. 

Partiklernes fysiske egenskaber gør, at virkningen afsættes inden for en veldefineret dybde i kroppen. Lægerne kan med andre ord bedre styre, hvor dybt strålerne skal gå ind i kroppen. 

Bestråling med protoner medfører derfor – i hvert fald i teorien – færre bivirkninger, både på kort og på lang sigt i forhold til røntgenbestråling. Specielt hos kræftramte børn og yngre personer og ved kræftsygdom tæt på kritiske organer som øjet, hjernen og rygmarven repræsenterer bestråling med protoner et muligt fremskridt. 

I strålebehandling af kræftformer, der er resistente for stråling, kan man udnytte protonernes skånende egenskaber til at øge stråledosis og i princippet øge chancen for helbredelse. 

De større partikler, dvs. de lette ioner, har en anden biologisk virkning på kræftceller og normalt væv. Bestråling med lette ioner er derfor eksperimentel, og den bør foregå som led i kliniske forsøg.

Ulemper ved partikelbestråling 

Partiklernes fordel i form af den specifikke dybde, hvor de afgiver deres virkning, er også deres største ulempe. Så ændringer i tumorens afstand fra hudoverfladen kan få betydning for om strålingen rammer præcist. En tumor, der kan ændre position fra dag til dag eller under vejrtrækningen, er derfor mindre velegnet til partikelterapi.

Udstyret til brug for bestråling med protoner er stort og dyrt – både at anskaffe og at anvende i drift. Desuden er der brug for yderligere forskning i virkningen af bestråling med protoner.

Læs mere om partikelterapi:

Strategisk businesscase vedr. etablering af partikelterapi i Danmark (pdf)
Analyse af de økonomiske, organisatoriske og patientrelaterede forudsætninger ved etablering og behandling med partikelterapi i Danmark.

Læs også om strålebehandling med røntgenstråler:

Strålebehandling
Strålebehandling med røntgenstråler er den mest udbredte form for strålebehandling.

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling


Til kræftpatienter, der ryger

Hjælp til rygestop

Hæfte og pjece til rygere, der har fået kræft

Hjælp til rygestop