Gå til sygdomsliste

Partikelterapi

Partikelterapi er strålebehandling med protoner og lette ioner. Det er en behandlingsform, der er ved at bevæge sig fra ren forsøgsbehandling til en mere tilgængelig behandling. Det kan i nogle tilfælde være bedre end traditionel strålebehandling.

Strålebehandling er en effektiv behandling af mange kræftsygdomme. Ved strålebehandlingen udsættes kræftknuden for ioniserende stråling, som regel i form af højdosis røntgenstråler. En anden form for stråling er partikelbestråling.

Hvornår vælger lægen partikelterapi frem for strålebehandling?

Protonerne ved partikelterapi har ikke større celledræbende effekt, men de er i nogle situationer mere skånsomme end røntgenstrålerne. På grund af protonernes særlige fysiske egenskaber er det muligt at stråle mere specifikt mod en kræftknude, så det normale væv får mindre stråling.

Bestråling med protoner medfører derfor, i hvert fald i teorien, færre bivirkninger, både på kort og på lang sigt i forhold til røntgenbestråling. Specielt hos kræftramte børn og yngre personer er bestråling med protoner et fremskridt. Protoner kan benyttes med fordel til behandling af nogle former for kræft, der ligger tæt på kritiske organer som øjet, hjernen og rygmarven.

I strålebehandling af kræftformer, der er resistente for stråling, kan lægerne udnytte protonernes skånende egenskaber til at øge stråledosis og i princippet øge chancen for helbredelse. 

Hos mange er almindelig strålebehandling bedst

Hos mange patienter vil strålebehandling være lige så god som partikelterapi, og i nogle tilfælde vil den almindelige strålebehandling endda være bedre. Det er bl.a. i de tilfælde, hvor kræftknuderne bevæger sig under vejrtrækning.

Hvis partiklerne forventes at medføre færre bivirkninger end røntgen, vil man kunne få partikelstråling. Derimod vil lægerne benytte røntgen, når partiklerne ikke har fordel frem for røntgen. Ofte er det en sammenligning mellem protoner og røntgenstråling, der afgør, hvilken behandling der foretrækkes.

Før du skal i behandling med partikelterapi

Hvis kræften sidder i hovedet eller halsen, skal du ligge i en maske, for at strålerne kan ramme præcist. Før strålebehandlingen skal der laves en form eller en maske, som du har på under alle behandlinger. Derefter foretages en scanning af kræftknuden, hvor du også ligger i formen eller har masken på. Læger og fysikere planlægger strålebehandlingen med computersimulering.

Du ligger på et leje og får strålerne udvendigt på kroppen

Protonerne til behandling dannes i en cyklotron eller synkrotron. Protonerne styres ved hjælp af magneter og kan ramme tumoren præcist fra forskellige vinkler, mens du ligger stille. Strålerne rammer kun den afgrænsede del af kroppen udvendigt, hvor sygdommen sidder.

Det er vigtigt, at du ligger korrekt ved hver behandling og præcis på samme måde fra gang til gang. Det er også vigtigt, at du ikke bevæger sig under behandlingen. 

Strålebehandling er smertefri. Du er alene i rummet under behandlingen, men personalet kan se dig på en skærm i betjeningsrummet, og de holder øje med dig under hele behandlingen.

Hvor ofte får man strålebehandling med partikler?

Antallet af behandlinger afhænger af kræftformen og kan variere fra 20 til 30 gange. Som regel bliver man ikke indlagt under en partikelterapi, så mange kan passe deres daglige gøremål, mens de er i behandling.

Mens du er i strålebehandling, bør du undgå at:
  • Fjerne stregerne på huden, der markerer området, der skal bestråles
  • Smøre parfumeret creme på det bestrålede område - brug uparfumeret creme
  • Gå med tøj af uld eller kunststof direkte på det bestrålede område - brug i stedet tøj af bomuld eller silke
  • Tage karbad og svømme i klorvand eller havvand - gå i stedet i brusebad og dup huden tør
  • Bruge parfumeret sæbe, deodorant og plaster på det bestrålede område - brug lunken vand og uparfumeret sæbe
  • Få sol og solarium på det bestrålede område i op til 1 år efter afsluttet behandling
  • Indtage mere antioxidant, end hvad du i øvrigt får fra sund kost og en almindelig vitaminpille
  • Ryge

Bivirkninger ved partikelterapi

Når strålerne rammer cellerne, opstår der skader på cellerne, og det kan føre til, at cellen dør. Målet er at dræbe kræftcellerne og skade det sunde væv mindst muligt. Men strålehandling påvirker ud over kræftcellerne også kroppens normale celler. Det er denne påvirkning, der kan give bivirkninger (f.eks. hudgener og slimhindeproblemer).

Bestråling med protoner medfører færre bivirkninger end almindelig strålebehandling (røntgenstråling). Læs mere om bivirkninger ved strålebehandling: 

Almene bivirkninger ved strålebehandling

Røntgenbestråling 

Røntgenstråler i høj dosis (højenergifotoner) er den mest udbredte form for strålebehandling i forbindelse med kræft. Røntgenstråler kan dannes i f.eks. en accelerator eller i en radioaktiv kilde.

Røntgenstråler har stor gennemtrængningsevne. De svækkes gradvist og afsætter strålingseffekt under passagen gennem kroppen. Strålerne rettes mod kræftknuden fra flere vinkler, og dermed opnås høj stråledosis i knuden.

Partikelbestråling med protoner eller lette ioner 

Protoner er de positivt ladede kerner i atomerne. Hvis de accelereres op i høj hastighed, kan de benyttes til strålebehandling. Protonen er den simpleste kernepartikel, men tungere kernepartikler som kul-ionen kan også benyttes til behandling.

Når partikler sendes ind i kroppen, afsætter de en relativ lille strålingseffekt, inden de bremses ned til et bestemt energiniveau. Når de når det niveau, afgiver de hele deres energi i et bestemt punkt i form af en stråleeffekten i et bestemt punkt.

Fakta om protoner og kul-ioner

Protoner og neutroner udgør sammen kernen i atomet. En sky af elektroner cirkulerer i bestemte baner med høj fart rundt om kernen. Protoner er positivt ladede, mens neutroner er ikke elektrisk ladede, og elektroner er negativt ladede. Brint er det første atom i det periodiske system, og en proton er et brintatom uden elektron. Kul er nummer seks i et periodiske system, og en kul-ion er et atom med seks protoner og positiv ladning.

Ulemper ved partikler

Partiklernes fordel i form af den specifikke dybde, hvor de afgiver deres virkning, er også deres største ulempe. Ændringer i tumorens afstand fra hudoverfladen kan få betydning for om strålingen rammer præcist. En tumor, der kan ændre position fra dag til dag eller under vejrtrækningen, er derfor mindre velegnet til partikelterapi.

Udstyret til brug for bestråling med protoner er stort og dyrt – både at anskaffe og at anvende i drift. Desuden er der brug for yderligere forskning i virkningen af bestråling med protoner.

Strålebehandling med partikler i Danmark

Den første patient fik behandling med protoner i 1954, og selvom teknologien er blevet udviklet gennem årene, har behandlingen været begrænset til et lille antal patienter. Først inden for de seneste år er der sket afgørende forbedringer, der gør det muligt at behandle et større antal patienter.

Aarhus Universitetshospital er ved at opføre et partikelanlæg, og den første patient vil kunne modtage behandling i Aarhus i oktober 2018. Indtil da vil danske patienter, der har fordel af partikler, kunne modtage behandling i Sverige, Tyskland og USA.

På sigt vil 10 pct. af alle strålebehandlinger i Danmark blive givet med partikler. De fleste behandlinger vil fortsat blive givet med røntgen. Strålebehandling med røntgen kan gives på Rigshospitalet, Herlev Sygehus, Næstved Sygehus, Odense Universitetshospital, Vejle Sygehus, Aarhus Universitetshospital, Regionshospital Vest i Herning og Aalborg Universitetshospital.

Læs mere om kræftbehandling: 

Behandling for kræft - forsiden

 

Om kræftsygdomme

Om kræftsygdomme

Viden om symptomer, undersøgelse og behandling af kræftsygdomme.

Kræftsygdomme


Livet med kræft

Livet med kræft

Om psykiske reaktioner, familie, seksualitet og arbejde.

Hvis du har kræft


Rådgivning

Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.

Vores rådgivningstilbud


Alternativ behandling og naturlægemidler

Om alternativ behandling

At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.

Alternativ behandling