Støt kræftsagen

Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.

Forskellige typer medicinsk smertebehandling

Mange kræftpatienter har smerter fra flere forskellige steder og evt. forskellige former for smerter. Det betyder, at de fleste skal behandles med flere typer medicin ad gangen.

Hvis du får ondt i forbindelse med din kræftsygdom er det vigtigt, at:

Den smertestillende behandling starter hurtigt
Du får den smertestillende behandling på faste tidspunkter af døgnet
Behandlingen er vedvarende og løbende justeres, da smerterne ofte svinger i intensitet over tid

Der findes to hovedtyper af fysiske smerter, som kræver forskellig medicinsk behandling:

Vævsskadesmerter (kaldet nociceptive smerter)

Vævsskadesmerter er smerter opstået i knogler, muskler og led (bevægeapparatet) eller i de indre organer (f. eks. lever, nyrer eller tarm). Det kan ofte være svært at finde ud af, hvor i de indre organer smerten præcis kommer fra.

Smerter i de indre organer beskrives typisk som dybe, borende eller murende, måske knivagtige smerter.

Eksempler på vævsskadesmerter:

De fleste smerter i forbindelse med kræft
Knoglebrud
Sårsmerter
Vævsskadesmerter behandles med håndkøbsmedicin, morfin og morfinlignende præparater.

Nerveskadesmerter (kaldes også nervesmerter eller neuropatiske smerter)

Nervesmerter opstår som en følge af en skade på eller sygdom i nervesystemet. I forbindelse med kræft udløses nervesmerter som regel på grund af tryk fra kræftknuden og/eller fordi kræften er vokset ind i nerver eller centralnervesystemet.

Nervesmerter kan også skyldes bivirkninger til kemoterapi, sammenfald af rygsøjlen pga. knoglemetastaser, gener efter en operation eller strålebehandling. Smerter kan være flere uger til måneder om at opstå.

Nervesmerter beskrives typisk som sviende, stikkende, brændende, elektriske stød (neuralgier) eller som diffuse måske murrende smerter. Nervesmerter kan variere fra konstante smerter til anfald med intensive smerter, og kan variere hen over døgnet, f.eks. med forværring om natten.

Eksempler på nervesmerter:

Smerter efter helvedesild
Kræft, der er vokset ind i nerver
Fantomsmerter efter amputation

Nervesmerter behandles med morfinlignende præparater suppleret med depressions- og/eller epilepsimedicin, da disse stoffer hæmmer nervesmerter.

Det er vigtigt, at man kan beskrive smerterne grundigt for lægen, så han/hun kan tilbyde den bedst mulige smertebehandling. Behandlingen kan bestå af flere forskellige typer smertebehandling.

Forskellige typer smertestillende medicin

Morfin er den vigtigste form for medicin i behandling af kræftsmerter. Derudover findes der flere andre slags effektive smertestillende typer af medicin.

Forskellige smertetyper skal behandles med forskellige slags smertestillende medicin. Derfor kan svagt virkende smertestillende medicin i nogle situationer have en væsentligt bedre effekt end morfin.

Smertetrappen

Den medicinske behandling af smerter ved kræft tager udgangspunkt i den såkaldte smertetrappe.

Det er et værktøj til at give den bedste medicin i den korrekte dosis på det rigtige tidspunkt. Læs mere:

Smertetrappen

Fire hovedtyper af smertestillende medicin:

Almindelig svagt virkende medicin - f.eks. paracetamol og gigtmedicin som f.eks. ibuprofen (kaldes non-opioider)
Svage morfinlignende stoffer som kodein og tramadol (kaldes svage opioider)
Stærke morfin og morfinlignende præparater (kaldes stærke opioider)
Depressionsmedicin og epilepsimedicin er såkaldte sekundære smertestillende lægemidler.

Man starter oftest den smertestillende behandling med et svagt virkende middel, hvis ikke smerterne allerede er blevet stærke.

For at lægen kan finde den mest passende dosis, kan det være en stor hjælp, hvis du fører en smertedagbog i forbindelse med justeringer af dosis.

Det kan være nødvendigt at tage medicin - også når man ikke føler smerte

Det er vigtigt at komme smerten i forkøbet for at kunne føle sig tryg. Og da meget stærke smerter er sværere at lindre, er det også vigtigt at tage smerterne i opløbet - også selvom man synes, man kan bide smerterne i sig.

Mange ønsker kun at tage medicin, når det gør ondt, men ved den kroniske smerte, som der ofte er tale om ved kræftsygdomme, er en fast dosering af smertemedicin som regel nødvendig. Behandlingen kræver justering med jævne mellemrum.