Forskellige typer medicinsk smertebehandling

Forskellige typer smertestillende medicin

Forskellige smertetyper skal behandles med forskellige slags smertestillende medicin. Derfor kan svagtvirkende smertestillende medicin i nogle situationer have en bedre effekt end morfin.

Man starter oftest den smertestillende behandling med et svagt virkende middel, hvis ikke smerterne allerede er blevet stærke.

For at lægen kan finde den mest passende dosis, kan det være en stor hjælp, hvis du fører en smertedagbog i forbindelse med justeringer af dosis.

Svagt virkende smertestillende medicin

Lettere smerter fra knogler, muskler, led eller organer behandles i første omgang med håndkøbsmedicin, der indeholder paracetamol eller gigtmedicin. 

Gigtmedicin kan give øget tendens til blødning. Derfor må du ikke tage gigtmedicin som f.eks. ipren og ibuprofen, hvis du samtidig tager blodfortyndende medicin. Vær også opmærksom på risiko for blødning fra mave-tarmkanalen, især ved tidligere mavesår. 

Morfin og morfinlignende lægemidler

Stærk smertestillende medicin som morfin og morfinlignende lægemidler bruges som smertebehandling, når håndkøbsmedicin ikke tager smerterne. Det er ofte nødvendigt at få behandling med morfin ved svære akutte smerter efter operation og ved smerter i forbindelse med kræft. Morfin kaldes også opioider og kan gives på mange måder, f.eks. som tabletter, i væskeform, som plaster eller som indsprøjtning. Valget af produkt afhænger af din tilstand.

Læs mere: 

Morfin på mange måder

Du opnår den bedste smertestillende effekt ved at tage medicinen regelmæssigt. Ved langvarig morfinbehandling med tabletter er det vigtigt, at smerten så vidt muligt forhindres i at opstå og ikke først bliver behandlet, når den er opstået.

Når man starter på behandlingen, er det nødvendigt at tage afføringsmedicin samtidigt. Det skyldes, at morfin og morfinlignende lægemidler altid giver forstoppelse. Mange får kvalme og måske opkastninger i starten, men det forsvinder som regel indenfor 1-2 ugers behandling. Det kan hjælpe at få kvalmestillende midler, som eventuelt også kan tages forebyggende.

Medicin ved nervesmerter

Smerter fra nerveskade eller nervepåvirkning ved kræft kan skyldes, at kræften er vokset ind i nerver, trykker på nerver eller kan være en følge til operation, kemoterapi og strålebehandling.

Medicin mod depression og epilepsi virker ofte mod nervesmerter. Derfor kan man også udover morfin få  smertebehandling med antidepressionsmedicin og/eller epilepsimedicin gennem behandlingsforløbet.

Nervesmerter kan også lindres af binyrebarkhormon, lokal bedøvelse, fysioterapi eller elektrisk nervestimulation gennem huden.

Behandling ved gennembrudssmerter

Gennembrudssmerter er en forbigående intens forøget smerte, som opstår hurtigt og pludseligt, på trods af den allerede givne smertestillende behandling. Smerterne kan opstå spontant eller i forbindelse med en aktivitet som f.eks. belastning, toiletbesøg, hoste eller berøring. Gennembrudssmerter forekommer hos omkring 2/3 af alle kræftpatienter. De opstår gennemsnitligt fire gange i døgnet og varer i gennemsnit 15-30 minutter.

Gennembrudssmerter behandles med hurtigtvirkende morfin.

Ved kronisk smertebehandling skal medicinkoncentrationen i blodet helst holdes jævn over hele døgnet. Det kan udløse gennembrudssmerter, hvis behandlingen svigter mellem de enkelte doser.

Hvis gennembrudsmerterne gentager sig ofte, skal man formentlig have optrappet sin faste dosis medicin.

Behandling af fantomsmerter

Smerter, der føles, som om de kommer fra en legemsdel, man har mistet, kaldes fantomsmerter. Fantomsmerter opstår oftest hos mennesker, der har fået fjernet en arm eller et ben, men kan også opstå, hvis man har fået fjernet f.eks. brystet, endetarmen, penis, øjet eller tungen. Fantomsmerter er en speciel form for nervesmerte.

Behandlingen er typisk en blanding af morfin og morfinlignende lægemidler, antidepressiv medicin og epilepsimedicin. Behandling kan også forsøges med elektrisk nervestimulation og akupunktur.