- A Akut leukæmi (ALL og AML)
- Analkræft (endetarmsåbningen)
- B Binyrebarkkræft
- Binyremarvkræft (fæokromocytom)
- Blodkræft (leukæmi)
- Blærekræft
- Bløddelssarkomer
- Brystkræft
- Brystkræft - inflammatorisk
- Brystkræft hos mænd
- Bugspytkirtelkræft
- E Endetarmskræft
- F Forstadier til kræft
- G Galdeblærekræft og galdegangskræft
- Germinalcelletumorer
- GIST (GastroIntestinal Stromal Tumor)
- Gravid (kræft under graviditet)
- H Hjernetumorer
- Hodgkin lymfom
- Hoved-halskræft
- Hudkræft
- Hudkræft hos organtransplanterede
- K Knoglemarvskræft (myelomatose)
- Knoglemetastaser (spredning)
- Knoglesarkomer
- Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)
- Kronisk myeloid leukæmi (CML)
- Kroniske myeloproliferative sygdomme
- L Leukæmi (blodkræft)
- Leverkræft
- Levermetastaser (spredning)
- Livmoderhalskræft
- Livmoderkræft
- Lungehindekræft (mesoteliom)
- Lungekræft
- Lungemetastaser (spredning)
- Lymfekræft (Hodgkin og non-Hodgkin lymfom)
- Lymfekræft i huden (hudlymfom)
- Læbekræft
- M Mavekræft (kræft i mavesækken)
- Metastaser (spredning)
- Modermærkekræft (malignt melanom)
- Mundhulekræft
- Myelodysplastisk syndrom (MDS)
- Myelomatose (knoglemarvskræft)
- N Neuroendokrine tumorer (NET)
- Non-Hodgkin lymfom
- Nyrebækken- og urinlederkræft
- Nyrekræft
- Næse- og bihulekræft
- P Peniskræft
- Prostatakræft (blærehalskirtlen)
- S Sarkomer
- Skeden, kræft i
- Skjoldbruskkirtelkræft
- Spiserørskræft
- Spytkirtelkræft
- Strubekræft
- Svælget, kræft i
- T Tarmkræft
- Testikelkræft
- Thymuskræft (brislen)
- Tolvfingertarmen, kræft i
- Tyktarmskræft
- Tyndtarmskræft
- U Ukendt primær tumor
- Underlivskræft
- Urinrørskræft
- V Vulvacancer (kræft i de ydre kvindelige kønsorganer)
- W Waldenströms makroglobulinæmi (malignt lymfom)
- Æ Æggestokkræft
- Ø Øjne og øjenomgivelser, kræft i
-
Hjælp og viden
- Kræftsygdomme og behandlinger
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Om at leve med kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Rådgivning og erfaringer
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
»
-
Forebyg kræft
- Nedsæt din risiko for kræft
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Kampagner
-
»
-
»
-
»
-
»
-
» -
»
-
Forskning
- Center for Kræftforskning
-
»
-
»
-
»
-
»
- Støtte til forskning / Funding
-
»
-
»
-
»
-
»
- Projektsites
-
»
-
»
-
»
-
»
- Nyheder
-
» -
»
-
Nyheder
- Nyheder
-
»
-
»
-
»
- Sociale medier
-
»
-
»
-
»
- Aktiviteter
-
»
-
»
-
»
-
»
- Baggrund
-
»
-
Støt os
- Hjælp os med at hjælpe
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Din støtte
-
»
-
»
- Events og arrangementer
-
»
-
Til fagfolk
- Vælg område
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
-
»
- Bliv opdateret
-
»
-
»
- Find en ekspert
-
»
- Forside
- Hjælp og viden
- Behandling for kræft
- Behandlingsformer
- Trykkammerbehandling af stråleskader
Facebook
Twitter
LinkedIn- Behandlingsformer
- Pakkeforløb og ventetider
- Bivirkninger og senfølger
- Behandlingssteder
- Alternativ behandling
- Forsøgsbehandling
- Behandling i udlandet
- Ny kræftmedicin
- Information om din medicin
Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Trykkammerbehandling af stråleskader
Stråleskader i hud, slimhinder, blodkar og knogler kan lindres ved, at man indånder ren ilt, mens man er i et trykkammer. Behandlingen kaldes også hyperbar oxygen terapi eller HBO-behandling.
Trykkammerbehandling går ud på, at man enten indånder ren ilt gennem en plastikhætte, mens man er under tryk i en form for dykkerklokke, eller at man indånder ren ilt, mens man ligger i et trykkammer. Blodforsyningen til det stråleskadede væv øges.
Behandling i trykkammer (en slags dykkerklokke) er den eneste kendte behandling, som giver bedre opheling af stråleskadet væv.
Trykkammerbehandling kan hjælpe på smerter, sår og osteoradionekrose
I forbindelse med kræft kan trykkammerbehandling i nogle tilfælde hjælpe, hvis du har senfølger efter strålebehandling i form af:
- smerter, sår og manglende heling i det bestrålede område
- knogleskade med manglende heling (osteoradionekrose)
Osteoradionekrose opstår oftest efter tidligere strålebehandling af hoved- eller halskræft.
Trykkammerbehandling kan forbedre blodforsyningen sådan, at det skadede væv kan blive helt eller delvis normalt. Den forbedrede blodforsyning kan gøre det muligt at blive opereret med et godt resultat.
Få procent får sene stråleskader efter strålebehandling
Strålebehandling bruges til at slå kræftceller ihjel, men kan også beskadige de små blodkar i det omkringliggende raske væv. Desuden kan antallet af blodkar kan blive formindsket.
Det gør, at blodtilførslen nedsættes, og vævet får stadig mindre ilt og næring i takt med, at skaden bliver værre som tiden år.
Skaderne viser sig typisk efter halvandet til to år, og tidligst et halv år efter bestråling. Men der er også observeret stråleskader op til 28 år efter afsluttet strålebehandling.
Symptomer på stråleskader er:
- smerter og eventuel blødning i det bestrålede område
Stråleskaderne medfører at:
- huden og slimhinderne i det bestrålede område bliver meget tynd, får svært ved at hele, og der udvikles eventuelt sår
- vævet hæver op og kan ikke hele normalt efter f.eks. en operation
- den underliggende knogle kan blive skrøbelig og få øget risiko for brud
Gode resultater af trykkammerbehandling
Ca. halvdelen af alle kræftpatienter, der har fået trykkammerbehandling for sene stråleskader, bliver symptomfrie, mens en fjerdedel mærker en væsentlig bedring.
Erfaring og enkelte videnskabelige undersøgelser tyder på en varig eller meget langvarig effekt af behandlingen. Læs mere:
Få patienter oplever bivirkninger
Trykkammerbehandling er som regel ikke forbundet med ubehag, men nogle oplever bivirkninger i form af ondt i ørerne, forbigående nærsynethed og evt. iltkramper eller klaustrofobi. Læs mere her:
Læs alt om kræftbehandling:
Læs artikel fra medlemsbladet: tæt på kræft
Mette og Ulla fortæller om deres trykkammerbehandling, som skal lindre de smerter, de har fået efter strålebehandling. Læs artiklen:
Sidst ændret 21.08.2017
Overlæge Morten Hansen, Anæstesiologisk afdeling, HBO-enheden, Odense Universitets Hospital
Rådgivning
Ring til Kræftlinjen, skriv til Brevkassen eller find den nærmeste kræftrådgivning.
Alternativ behandling og naturlægemidler
At gøre noget aktivt for sig selv kan give håb og styrke, hvis du har kræft.