Hvem kan deltage?

Deltagerne i et forsøg skal have nogle fællestræk, så forskerne kan sammenligne dem. På den måde kan forskerne sikre sig, at det skyldes en forskel i behandlingen, når nogle patienter klarer sig bedre end andre - og at det ikke er fordi de f.eks. har kræft i forskellige stadier.

De mest almindelige kriterier er:

• Kræfttype
• Kræftstadie
• Tidligere behandling
• Alder
• Generelt helbred (performance status)
• Andre helbredstilstande og forventet levetid

Kræfttype

Mange forsøgsbehandlinger er kun åbne for folk med en bestemt type kræft. Det er fordi læger og forskere oftest prøver på at finde ud af, om en ny behandling virker på en kræfttype. Kræftsygdomme er forskellige, og en behandling, der virker på blærekræft har måske ingen effekt på brystkræft.

Kræftstadie

Mange fase 2 og 3 forsøg er kun åbne for patienter, der har kræft i et bestemt stadie. Stadiet bestemmer lægen ved at måle kræftknudens størrelse, og se om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller til andre dele af kroppen.

Læs mere om kræftstadier her:
Stadieinddeling af kræftsygdomme

Tidligere behandling

Dette er et vigtigt adgangskriterie. Der kan stå i forsøgsprotokollen at du ikke kan deltage, hvis du har fået en bestemt behandling. I nogle forsøg står der, at du ikke kan deltage, hvis du får andre behandlinger samtidig med forsøgsbehandlingen. Eller der står, at du skal have fået en bestemt behandling – f.eks. kirurgi inden et forsøg med strålebehandling.  

Alder

Normalt kan alle mennesker over 18 år deltage i et forsøg. Nogle forsøg vil dog have en øvre aldersgrænse. Det er typisk behandlinger, der er ekstra hårde ved kroppen, som f.eks. forsøg med høje doser kemoterapi. Omvendt kan der også være forsøg målrettet ældre mennesker, hvor du skal være 65 eller 70 år for at deltage. De kan f.eks. undersøge mildere alternativer til standardbehandlingen.

Der findes også forsøgsbehandling til børn og unge under 18. Det kan du læse mere om her:

Forsøgsbehandling til børn

Generelt helbred (performance status)

Lægerne bruger en skala kaldet performancestatus, når de skal beskrive, hvor raske og mobile patienterne skal være for at deltage. Den mest udbredte skala er WHO’s (World Health Organisation) performancestatus skala:  

• Performance status 0 - Du er lige så fuldt fysisk aktiv som før du blev syg
• Performance status 1- Du kan udføre alt andet end tungt fysisk arbejde 
• Performance status 2 Du er selvhjulpen og oppegående mere end halvdelen af dagen
• Performancestatus 3 - Du ligger i sengen eller sidder i en stol mere end halvdelen af dagen og har brug for hjælp til at klare dig  
• Performancestatus 4 - Du er bundet til seng eller stol og har brug for hjælp til alt 
   

Mange forsøg er åbne for mennesker, der har en bestemt performancestatus, som f.eks.0-2. 

Der findes også andre helbredsskalaer. Karnofskys performance status minder om WHO’s skala, men går fra 0-100. Lansky skalaen bruges til børn.

Andre helbredstilstande

I nogle tilfælde kan man ikke deltage i et forsøg, hvis man ud over kræft har en anden bestemt sygdom, også selv om sygdommen ikke er livstruende. Hvis du f.eks. har hjerteproblemer, kan du måske ikke få et forsøgsstof, der har hjerterelaterede bivirkninger i forhold til hjerteproblemerne.

Af sikkerhedsmæssige grunde er der bestemte krav til dine blodprøver i alle forsøg, oftest drejer det sig om nyre-, lever- og knoglemarvsfunktion. Nyrerne og lever skal fungerer næsten normalt, for at man kan omsætte og udskille forsøgslægemidlerne, og knoglemarvsfunktionen har betydning for, hvordan man f.eks. tåler kemoterapi.

Læs alt om forsøgsbehandling:

Forsøgsbehandling - forsiden