Kun 3 pct. af vores indtægter
kommer fra det offentlige.
Dit bidrag er afgørende.
Kræftsygdom | Prostatakræft |
---|---|
Forklaring | Dette forsøg undersøger, hvor god effekten er, når man kombinerer lægemidlerne niraparib, prednison og abirateronacetat til behandling af patienter med prostatakræft, der har spredt sig. |
Baggrund for forsøgsbehandlingen |
Lægemidlerne abirateronacetat og prednison (binyrebarkhormon) bruges som standardbehandling til patienter med prostatakræft, som har spredt sig. I dette forsøg undersøger lægerne, om det har en større effekt på patienterne, hvis man kombinerer standardbehandling med lægemidlet niraparib sammenlignet standardbehandling alene. Forsøget henvender sig til patienter med prostatakræft, der udtrykker bestemte gen-forandringer i tumoren. |
Forsøgsmetode |
Forsøget er et lodtrækningsforsøg. Et computerprogram trækker lod blandt forsøgets deltagere og deler dem op i to grupper. Den ene gruppe får forsøgsbehandling (niraparib, abirateronacetat og prednison). Den anden gruppe får standardbehandling (abirateronacetat og prednison) og placebo (stof uden nogen virkning, der ligner forsøgsstoffet). Forsøget er også dobbeltblindet. Det betyder, at hverken du eller forsøgslægen under forsøget ved, om du får forsøgsbehandling eller standardbehandling. I nødstilfælde kan forsøgslægen dog hurtigt finde ud af det. Læs mere om lodtrækningsforsøg og blindede: |
Du kan deltage i forsøget hvis: |
|
Du kan ikke deltage i forsøget hvis: |
|
Sådan foregår behandlingen |
Du starter med at få en grundig helbredsundersøgelse, inden behandlingen går i gang. Behandlingen foregår i serier, der varer 28 dage. I løbet af behandlingsperioden skal du have taget blodprøver og scanninger for at følge udviklingen af din sygdom. Behandlingsperioden varer i ca. 25 måneder, hvorefter der kommer en opfølgningsperiode, som kan vare op til 5 år. Behandlingen stopper før tid, hvis kræften bliver værre, hvis bivirkningerne bliver for store, eller hvis du selv ønsker at stoppe. Den kan også ophøre, hvis din forsøgslæge eller medicinalfirmaet, der har udviklet forsøgsstoffet, beslutter, at det er bedst for dig at stoppe. |
Bivirkninger ved behandlingen |
Du kan opleve bivirkninger, mens du deltager i forsøget. Alle, som deltager i undersøgelsen, vil blive omhyggeligt kontrolleret for mulige bivirkninger. Du kan læse om de forskellige stoffers bivirkninger på minmedicin.dk: Ved at give flere lægemidler mod kræft samtidigt, er det muligt, at bivirkningerne fra hvert lægemiddel forstærkes, eller der kan opstå bivirkninger, som man ikke kender til på forhånd. Det skal understreges, at de omtalte bivirkninger er mulige bivirkninger. Man får altså ikke nødvendigvis dem alle, og de fleste af dem kan lægerne forebygge og lindre. De fleste bivirkninger er midlertidige og holder op i løbet af nogle uger eller måneder efter behandlingen. Inden forsøgsbehandlingen taler lægerne med dig om de mulige bivirkninger. |
Her kan du få behandlingen |
Hvis du er interesseret i behandlingen, så tal med lægen på dit sygehus. Lægen kan undersøge, om behandlingen kan være en mulighed for dig. |
Afdelinger |
|
Diverse |
Sponsor: Janssen Research & Development, LLC |
Forsøgets id-numre |
Denne side er sidst opdateret: 2021-08-01
Strandboulevarden 49
2100 København Ø
Tlf.: 35 25 75 00
E-mail: info@cancer.dk
CVR: 55629013
EAN numre
Kontakt
Privatlivspolitik
Henvendelser om indsigt i
og sletning af persondata:
Indsigt i persondata
Sletning af persondata
Klager over brug af persondata:
E-mail: dpo@cancer.dk
Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 80 30 10 30
Hverdage kl. 9 - 21
Lør. - søn. kl. 12 - 17